foo

Boenheden

Hvordan kan plejeboligen understøtte oplevelsen af hjemlighed? Hvordan kan der arbejdes med at skabe varierede gangarealer og opholdsstuer? Hvordan kan der skabes plads til hjemlige gøremål i plejeboligen?  Hvordan kan der skabes plads til beboernes sociale liv og plads til familie og gæster? Hvordan kan plejeboligen inviterer til fysisk aktivitet og til sanseoplevelser? 

Designprincipper

1. Et bryggers til daglige gøremål som at vaske tøj, reparere ting og sager, ordne grøntsager og blomster, understøtter følelsen af hjem.

2. Ved at skabe korte, sluttede og overskueligegangforløb med pejlemærker som fx vinduer og fotos, skabes gode muligheder for at beboerne kan vandre uden at fare vild.

3. Visuel og fysisk kontakt på tværs af boenhederne skaber mulighed for et udvidet, socialt fællesskab.

4. Individuel skiltning på døre og farver på vægge understøtter genkendeligheden og hjemligheden for beboerne.

5. Mødesteder som akvariet, pejsen, sofaen til middagsluren, fjernsynsgruppen, baren, volieren, billardbordet, samtalebænke og sludrekroge understøtter de sociale muligheder.

6. Steder med udsigt til aktive strøg, torve, pladser, børnehaver, skoler, fuglehuse, fodersteder, veje og stier giver mulighed for at følge med i dagens og årets rytme.

7. Decentrale og diskret placerede depoter giver mulighed for at opbevare hjælpemidler tæt ved boligerne.

8. Flere fællesstuer understøtter beboernes behov for socialt samvær i forskellige mindre grupper.

9. Ved at udforme fællesstuerne så gennemgangsareal og ganglinjer minimeres, opnår man velproportionerede, møblerbare rum med sammenhængende vægflader.

10. Fællesstuer med flere forskelligartede siddegrupper styrker beboernes muligheder for samvær i mindre fællesskaber. 

11. Plads til daglige gøremål giver mulighed for, at beboerne kan bidrage med egen viden og kompetencer. ”At der er noget, man kan stå for”.

12. Ved at indrette rum til fx terapi og massage bliver der let tilgængelig mulighed for træning og stimulering. 

13. En fællesstue som adskilles fra køkkenet giver fred og ro for køkkenlarmen i dagligdagen, og det institutionsprægede nedtones. 

14. Indret fælleskøkken og spisestue i forbindelse med hinanden, så beboerne kan spise sammen, hvis de ønsker det.

15. Steder til fysisk aktivitet i nicher i gangarealerne tæt ved boligerne, gør det nemmere for beboerne at være fysisk aktive og samtidig følge med i boenhedens liv.  

16. Ved at indrette dele af fællesstuerne til aktiviteter med børn og børnebørn kan man fx mødes om spilkonsol, eller højtlæsning og leg.

17. Et ”gæsterum” i tilknytning til boligerne giver mulighed for ophold for venner og familie i kortere eller længere perioder. 

18. Et sted (værksted) hvor beboeren kan bidrage med reparationer og vedligeholdelse, bidrager til øget trivsel og egenkontrol hos beboerne.  

09. Dec 2013 kl. 08:44