foo

Plads til forberedelse

Lærerforberedelse på skolen. Foto: SIGNAL Arkitekter.

Faciliteter til individuel forberedelse, samarbejde, mødeaktivitet og det kreative

Når skoleåret ringer ind, skal skolelærere og pædagoger både undervise og forberede sig på skolen. Det nye for de fleste lærere er ikke brugen af skolen som ramme for mødeaktiviteter og teamsamarbejde. Teambaseret undervisning og årgangssamarbejde o. lign. er allerede en etableret praksis på mange skoler. 

Det, der optager lærerne mest, er, hvordan de sikres et velfungerende alternativ til deres individuelle forberedelse, som de tidligere har kunne gennemføre hjemme. Derfor er der forståeligt nok et meget stort fokus på individuelle arbejdspladser, en ’fast arbejdsstation’, hvor man uanset tidspunkt kan være sikker på at kunne finde ro, at have undervisningsmaterialer og sit referencebibliotek tæt på, og hvor man trygt kan lade sine ting ligge mellem to forberedelsessessioner.  

4 typer af forberedelse: Faglig sparring, individuel forberedelse, møde og forberedelse i faglokale.

Lærernes forberedelse på skolen rummer en lang række aktiviteter, der stiller forskellige krav til rum og rammer. Nogle aktiviteter, såsom større rette-opgaver  kræver bordplads og ro, og forstyrrer ikke andre. Andre aktiviteter, som eksempelvis forberedelsen af et kommende undervisningsforløb i et årgangsteam, stiller måske ikke så store krav om bordplads eller ro, men kan til gengæld forstyrre andre. Andre aktiviteter, som forberedelse af et undervisningsforløb i sløjd eller et naturfag, byder på andre behov som eksempelvis adgang til faglokalet ifm. forberedelsen for at kunne teste og forberede materialer. Endelig kan der være brug for adgang til redskaber og materialer, hvis aktiviteten handler om at klippe og klistre, designe, tegne og bygge.

Nogle aktiviteter kan planlægges og skemalægges, mens andre opstår mere ad hoc. Det kan derfor give god mening at inddele lærernes forberedelsesaktiviteter i en række overkategorier, der giver et overblik over de forskellige opgavers krav til rum og rammer.

Kortere ’rutineprægede forberedelsesaktiviteter’ og ad hoc baseret sparring i den aktive zone

AKTIVITET: Blandt lærernes daglige forberedelsesaktiviteter hører blandt andet at læse og skrive e-mails, tjekke digitale elevafleveringer, at holde sig opdateret om nye tiltag på skolens intranet, og foretage sidste forberedelser før næste lektion. Disse opgaver løses som udgangspunkt individuelt, men suppleres ofte med en hurtig sparring eller en aftale med gode kolleger, når behovet opstår. At have kollegerne i nærheden kan således være en fordel.  

RUM OG RAMMER: Det eksisterende personalerum kan typisk med få opdateringer udgøre en velfungerende ramme for en del forberedelsesaktiviteter og ad hoc baseret kollegial sparring. En række pc-arbejdsstationer fx i kanten af rummet eller velfungerende trådløs opkobling, som kan understøtte lærernes arbejde på egne bærbare pc’er, kan styrke personalerummets funktion som ’aktiv zone’.  Hvis der er plads, kan man også indrette rummet med en ’faglig zone’, som markeres med en anden type møblement og mobil afskærmning. Det anbefales at holde rummet fri for faglig forberedelse, når der spises frokost.

ADFÆRD: Samtaler kan accepteres, så længe de ikke bliver dominerende for hele rummet. Korte telefonsamtaler kan foretages i rummet, hvis der er konsensus om dette. Egentlig mødeaktivitet, fortrolige og længerevarende samtaler bør foregå andetsteds. Men samtidig bør der være en fælles forståelse for, at der er tale om en aktiv zone, hvor forstyrrelser og henvendelser fra både kolleger og elever vil forekomme. 

Stillekupeen – til længerevarende, koncentrationskrævende forberedelse

AKTIVITET: Andre forberedelsesopgaver kræver koncentration og fordybelse i en længere sammenhængende tidsperiode, så man har tid til at komme godt ned i stoffet. Hér vil afbrydelser af enhver art virke forstyrrende. Opgaver i denne kategori dækker over læsning af litteratur, opgaveretning og lignende opgaver. 

RUM OG RAMMER: Til denne type aktivitet er den optimale ramme en decideret stillekupe, hvor man går efter den totale ro frem for den kollegiale sparring. Rummet kan indrettes som en klassisk læsesal med god plads mellem arbejdspladserne, så man ikke forstyrres af de andre tilstedeværende i rummet. I rummet skal der være mulighed for at arbejde ved et skrivebord med eller uden computer. Stillekupeens arbejdspladser kan være ’privatejede’, hvis der er plads, eller deles af flere, og bør placeres tæt på private skabs- og opbevaringspladser, så man undgår at bære materialer, bøger og elevopgaver frem og tilbage over for store afstande på skolen. Det er vigtigt, at brugeren på en dag med flere forberedelsesforløb mellem lektionerne kan lade sine ting ligge fremme, så man kan hurtigt kan vende tilbage til arbejdet. 

Et hjørne eller område i stillekupeen kan oplagt friholdes til læsehjørne og indrettes med blødt inventar. Er der arealmæssig kapacitet til det på den enkelte skole, kan stillekupeer etableres som enerum - evt. med et bookingsystem, så man på forhånd booker ind og derved sikrer sig adgang til pladsen. Dette fylder dog ganske meget arealmæssigt. Alternativt kan stillekupeen med god zonering rumme op til 12-15 kolleger eller flere, da alle kolleger i rummet har et fælles ønske om ikke at blive forstyrret.  Det er oplagt at udnytte kanter i rummene til at etablere arbejdsstationer, men man kan med fordel også arbejde med at etablere små øer med flere arbejdsstationer. Skabe og reoler kan fungere som rumdelere. De fritstående reoler bør dog ikke fylde for meget i højden, da de i så fald kan lukke af for lysindfald.   

SÅDAN KAN MAN DELES OM DE INDIVIDUELLE ARBEJDSPLADSER: 

De steder, hvor skolerne af forskellige grunde har vanskeligt ved at tilbyde individuelle arbejdsstationer til rådighed for alle skolens medarbejdere i stillekupeerne, kan det overvejes at flere medarbejdere bruger samme forberedelsesfaciliteter, men på forskellige tidspunkter. Eksempelvis gennem en skemalægning, hvor halvdelen af skolens lærere starter deres undervisningsaktiviteter tidligt om morgenen for at afslutte dem omkring frokosttid, mens en anden gruppe starter deres undervisning på dette tidspunkt. Sidste gruppe har så allerede gennemført dagens individuelle forberedelse, inden de påbegynder undervisning. 

Det betyder, at der kan etableres individuelle forberedelsespladser i stillekupeerne i et 1:2 forhold og samtidig at presset på de andre forberedelsesfaciliteter ligeledes vil være mindre. Jo mere disse aktivitetsbaserede underopdelinger af dagen følges, des lettere er det at sikre overblik og tilgængelighed. For at øge fleksibiliteten i modellen, kan den enkelte medarbejder tilhøre den ene gruppe nogle dage, og den anden gruppe andre. 

Modellen stiller store krav til skemalægningen, og har den svaghed, at personalet i de to grupper vil få svært ved at deltage i de samme ad hoc baserede møder. Dette er dog også en udfordring på mange skoler i dag. En fast ugentlig arbejdsdag, hvor lærernes forberedelsesaktiviteter er dedikeret til planlagte mødeaktiviteter kan bidrage til at sikre at videndeling og samarbejde mellem de to hold fastholdes. Et fælles spisefrikvarter kan ligeledes bidrage til uformel videndeling, hurtige beskeder, aftaler mm. 

Clean desk: Hvis skolen vælger en fællesejemodel, hvor der ikke er individuelle arbejdsstationer til alle, er det vigtigt at lave aftale om god skik for brug af arbejdspladserne. Fx er der gode erfaringer med, at alle brugere af stillekupeen på en dag med flere forberedelsesforløb mellem lektionerne kan lade deres ting ligge fremme, så de hurtigt kan vende tilbage til arbejdet. Efter dagens sidste forberedelsesforløb er det dog en god ide at lave aftale om, at man rydder bordet og gør pladsen klar til en ny bruger den efterfølgende dag.

Møderummet til de tilbagevendende, planlagte møder

AKTIVITET: To læreres forberedelse af et fælles undervisningsforløb, to pædagogers planlægning af et fælles forløb, møder i faste teams eller årgangsteams, møder i MED-udvalg, møder med eksterne samarbejdspartnere samt en lang række andre tilbagevendende mødeaktiviteter udgør en central del af de fleste læreres forberedelse. De fleste skoler har allerede etableret møde- og konferencerum til denne type aktiviteter, eller har etableret en praksis, hvor medarbejderne kan afvikle møder i ledige klasselokaler eller andre steder på skolen, hvor de kan finde plads og tilstrækkelig ro. Men i en ny situation, hvor lærerne også skal finde tid og plads til den individuelle forberedelse, er det afgørende vigtigt at skabe plads og tid til begge typer aktiviteter.

Mange skoler planlægger derfor at operere med fire kortere arbejdsdage og én lang arbejdsdag typisk forbeholdt planlagte mødeaktiviteter. Hvor den lange dag altså primært står i samarbejdets og videndelingens tegn, friholdes de andre fire dage til individuel forberedelse og mere ad hoc baserede møder. Det betyder dels, at de to forskellige forberedelsesaktiviteter foregår i forskellige tidsrum, men også at skoler med få effektive tilpasninger og fleksible indretningsløsninger kan skabe rum og rammer, der understøtter begge aktiviteter. 

RUM OG RAMMER: Mange mødeaktiviteter stiller ikke store krav til særligt inventar, men til andre møder er det vigtigt, at man kan samles omkring et større mødebord og at have et godt underlag til at tage noter på. Ofte er der behov for en tavle, gammeldags eller digital, til at opsamle fælles materiale eller til opsummering af dagens beslutninger på. 

Mange skoler har etableret særlige møderum, men alternativt kan et vakant klasselokale hurtigt konverteres til møderum ved at bringe et par borde sammen. På skoler med særlige kapacitetsudfordringer er det oplagt, at stillekupeerne danner ramme for planlagte møder en dag om ugen. Ved at indrette med mobilt møblement, kan man hurtigt etablere en fri zone og et større mødebord midt i stillekupeen, når dette skal bruges som mødelokale, for efter mødet hurtigt at rykke møblementet tilbage i udgangspositionen som stillekupe med individuelle arbejdsstationer.

ADFÆRD: Det bliver en central opgave at fordele og skabe overblik over de mange tilbagevendende, planlagte mødeaktiviteter. Det vil være afgørende for at sikre en velfungerende afvikling og give alle medarbejdere mulighed for et hurtigt overblik over hvad der foregår hvor, hvornår, og hvor de kan finde en kollega.

Forberedelse til praktisk musiske og kreative fag

AKTIVITET: De kreative arbejdsopgaver dækker primært over to forskellige typer forberedelse: Dels den faglige forberedelse til de praktisk-musiske fag såsom sløjd, billedkunst, fysik, håndarbejde, idræt og musik, og dels medarbejdernes udvikling af egne materialer til undervisningen - herunder også ifm. de mere boglige fag.

RUM OG RAMMER: Forberedelsen til de praktisk-musiske fag kan foregå i faglokalerne, da man her finder alle de nødvendige redskaber og værktøjer. Faglokalerne skal gennemgås, så de bliver velegnet som værksted for faglæreren. Aflåselige afsætningsskabe kan være nødvendigt.

De øvrige kreative opgaver kræver plads og nem adgang til materialer. Ved at placere den kreative forberedelse i ét fælles værkstedsmiljø, skabes gode muligheder for at inspiration og ideer spredes mellem medarbejdere, og at man kan bistå hinanden på tværs af faggrupper og klassetrin. De kreative forberedelsesaktiviteter kan tage tid og foregå over en længere periode. Gode afsætningsmuligheder er derfor en forudsætning. 

ADFÆRD: Lærernes adgang til forberedelse i faglokaler kan udfordres af, at undervisningen fra august 2014 udvides. Strategisk skemalægning, hvor tiden til almindelig undervisning i faglokalerne reduceres nogle dage og udvides andre dage, kan medvirke til at skabe sammenhængende lærerforberedelsestid i faglokalerne.    

Hvor på skolen placeres forberedelsesfaciliteterne?

Centralt: Hvis der er plads, kan det være en god idé, at samle de forskellige forberedelsesfaciliteter for at opretholde muligheden for ad hoc baseret dialog og videndeling mellem kolleger. En central placering af faciliteterne betyder samtidig, at man ikke behøver at fordoble antallet af supportfunktioner som kopi og print. Endelig vil en central placering også fremme adgangen mellem ledelsen og personalet. Er der ikke plads eller rammer til at samle alle forberedelsesfunktionerne, kan det være en god idé at finde et andet velegnet sted på skolen til en eller flere af de ’stillekupeer’ som skal etableres.      

Decentrale: Er der tale om en stor skole med lange afstande mellem personalerum og undervisningslokaler, kan der være fordele i at etablere møderum/forberedelsespladser tæt på eleverne og de nærmeste kolleger. Det er især en fordel på skoler, som har indrettet sig med årgangsbaserede afdelinger eller afsnit. 

Mellemlandinger: Endelig kan det på mange skoler, give god mening at etablere særlige ’quick stops’, hvor en lærer kan lave en mellemlanding ved en pc-station, tjekke mails, indkomne opgaver eller spørgsmål fra sine elever, nyt fra ledelsen, beskeder fra andre lærere osv.

06. Jan 2014 kl. 11:38