foo

Frederiksværk Børnehus

Projektforløbet

Målsætningen for Halsnæs kommunes nye Børnehus var at bygge en daginstitution med fokus på inklusion. En institution, hvis fleksible rumlige løsninger kunne tilpasses fremtidige behov. Grundlaget for denne beslutning var en dagtilbudsstrukturanalyse fra 2008 og et konstateret behov for at have tilbud til børn med særlige behov i kommunen.

Arkitekturen

Den rumlige disponering

Børnehuset i Halsnæs består af to sammenhængende bygningskroppe, der danner en dynamisk vinkel på grunden og hermed giver en række karakterfulde uderum, der markerer sig som et samspillende, dynamisk forløb af legeområder. Bygningens form og placering på grunden tillader direkte udgang til disse udearealer fra samtlige grupperum.

Nedenstående figurer viser en oversigtsplan over Frederiksværk Børnehus funktionelle organisering samt en 3D visualisering. Hvis du vil se figurerne i større gengivelse, kan du trykke på forstørrelsesglasset i nederste højre hjørne.

Der, hvor institutionens bygningskrop åbner sig mod forpladsen, ligger Orangeriet som et stort højloftet rum med lette glasfacader, der åbner sig mod omgivelserne og fungerer som bindeled mellem de to klyngers centrale fællesrum, hvor garderober og grupperum er placeret. 

Børneinstitutionens to afsnit er hver grupperet omkring et højloftet fællesrum. Her åbnes op for fællesaktiviteter for de forskellige enheder eller aktiviteter og leg for mindre grupper.

Bygningen fremstår enkel i sit udtryk, med robuste tunge murede facader i mørke mursten og sorte tagflader. Karakterfulde ovenlyskupler i forskellige størrelser tillader ovenlys i fællesrum og grupperum og er med til at tegne bygningens indre arkitektoniske motiv.

 

 

 

 

ARKITEKTONISKE GREB I DEN RUMLIGE DISPONERING

  • Den vinklede bygning bidrager til at skabe vellykkede underdelinger af udearealet
  • Fælles ankomstområde kobler de to bygningsfløje
  • Klyngernes aktiviteter grupperet om to højloftede fællesrum
  • Mindre grupperum til mindre børnegrupper erstatter den klassiske ”stue”

Udfoldelse af visionen i byggeriet

Det arkitektoniske greb

Frederiksværk Børnehus er med 132 børn en meget stor instituion. Institutionens rumlige opbygning er kendetegnet ved et rumligt flow af  fællesområder, der holder sammen på funktionerne i en 3-delt organisering i institution, klynge og base.

Denne rumlige graduering giver mulighed for, at aktiviteter og fællesskaber kan udspille sig på tre forskellige niveauer - det store , det lille og det nære. Gennem denne rumlige disponering udtrykkes både intentionen om inklusion, det gode møde og det lille i det store.

Nedenstående diagrammer beskriver hvordan institutionen kan nedbrydes i større og mindre klynger og baser. Hvis du vil se figuren i større gengivelse, kan du trykke på forstørrelsesglasset i nederste højre hjørne.

Inklusion

Intentionen - inkludering

Kommunen har prioriteret inklusion og rummelighed i det daglige, så børn med særlige behov gives samme muligheder som børn med almindelige behov. 

LÆRINGER FRA PROCESSEN

  • Ønsker og behov vedr. inklusion omsat til statements i byggeprogram
  • En klar vision omkring inklusion har styrket kommunikationen med specialbørnenes forældre 
  • Udfordring: Gammel organisationskultur flytter ind i ny bygning

Hvordan udfoldes inklusionen?

Intentionen omsat i rum og funktion

Inklusionsmålsætningen i det byggede kommer særligt til udtryk i tilstedeværelsen af vuggestue- og børnehavebaser i hver klynge samt i de enkelte grupperums indretning og rumlige organisering i forhold til resten af huset.  Grupperummene er opbygget omkring 2 store, sammenhængende rumforløb; fællesrummene/Orangeriet, og det store udendørsareal, der omslutter bygningen. 

De relativt små grupperum mellem de store rumforløb er organiseret som små, indadvendte enheder, der fungerer som hjemsted for mindre grupper på 10 - 12 børn. Rummene ligger som en buffer mellem de store åbne arealer i henholdsvis fællesrummet og udearealet, og da der er direkte forbindelse til begge - både fysisk og visuelt -, kan børnene indsluses i de større fællesskaber i de åbne rum, der danner rammen om de mere fysiske og børnestyrede aktiviteter på tværs af aldre og kompetencer. Denne fleksibilitet giver mulighed for at håndtere forskelligartede behov hos det enkelte barn, og omsætte inklusionstanken i praksis.

VIGTIGE ARKITEKTONISKE GREB

  • Baser med hhv. vuggestue og børnehavebørn blandes i hver klynge 
  • Baserne kobles på store sammenhængende rumforløb
  • Visuel og fysisk forbindelse fra baserne til fællesarealer – inde og ude
  • Foldevæg i grupperum understøtter arbejdet med inklusion i blandede børnegrupper
  • Større bord i alle grupperum er omdrejningspunkt for mange voksenstyrede aktiviteter
  • Legehjørner understøtter interaktion med små børnegrupper og selvforvaltet leg
  • Grupperum skal tilbyde trygge hjemmebaser for specialbørnene. Men høj transparens skabte i udgangspunktet problemer med for mange visuelle stimuli
  • Derfor er der efter indflytning etableret særlige stillerum med blændene glaspartier ud mod fællesrummet

En væsentlig del af inklusionen vedrører institutionens specialbørn. Deres primære fysiske og organisatoriske tilhørsforhold er altså et grupperum, hvor de blandes med normale børn. 

Specialbørnene kan opholde sig i det afgrænsede, nære miljø i grupperummene, men kan samtidig visuelt være en del af det større fællesskab i fællesområderne. Når de er klar til det, kan de direkte fra deres egen nære base bevæge sig ud i de større blandede fællesskaber, og de børnestyrede aktiviteter. Samtidig har specialbørnene adgang til stillerum, der ligger som selvstændige enheder med blændede glaspartier mod fællesrummet. Specialbørnene har således også mulighed for at kunne trække sig helt tilbage og være uforstyrrede.

Nedenstående figur viser placeringer og sammenhænge mellem de rumlige elementer. Hvis du vil se figuren i større gengivelse, kan du trykke på forstørrelsesglasset i nederste højre hjørne.

Intentionen - det gode møde

Et vigtigt succeskriterium for den nye institution var ”det gode møde”.  Der skulle indtænkes områder, som kunne være der kunne være et naturligt omdrejningspunkt for samvær, nærvær og interaktion på tværs af børn, personale og forældre.  Særlige steder, der kunne være med til at skabe menneskelige relationer. 

LÆRINGER FRA PROCESSEN

  • Ønsket om rammer som kan understøtte samvær, nærvær og interaktion omsat til statements i byggeprogram
  • Modelprogramgruppen ønsker sig let adgang til og en god placering af fællesrum 
  • De udfolder også ønsket om Orangeriet, som et rum, der skal facilitere det gode møde 
  • Udfordring: Ønsket om Orangeriets funktion beskrives ikke tydeligt nok og misforstås i første omgang af rådgiver

Hvordan udfoldes det gode møde?

Intentionen omsat i rum og funktion

I den arkitektoniske planløsning af institutionen ses Orangeriet som et tydeligt bud på at etablere et sted, der kan samle huset og danne ramme om det gode møde. Rummet formidler relationen mellem husets to klynger og fungerer samtidigt som bindeled mellem forpladsen og selve klyngerne og bliver hermed meget direkte orienteret mod forældrenes møde med børn og personale. Orangeriet er således tænkt som den fysiske kobler for relationerne mellem hhv. forældre/institution og klynge/klynge.

Det store rum er sparsomt møbleret og anviser dermed ikke nogen entydig anvendelsesmulighed. Samtidig er personalets garderoberum, personalerum, og kontor samlet i den éne klynge, hvilket modarbejder tanken om Orangeriet som samlingsstedet for det gode møde mellem klyngerne.

For den enkelte klynge kan man tale om det gode møde som et sted, der formidler relationen mellem base/klynge. 

Her ses de åbne køkken/alrum-områder i de store fællesrum som en velfungerende løsning, der retter sig mod klyngernes interne fællesskab. Et sted, hvor man kan samles om fællesaktiviteter og skabe relationer på tværs af børn, personale og grupper. 

Dog fungerer løsningen ikke optimalt i den éne klynge, hvor man har planlagt fællesområdet som et udadvendt rum med visuel kontakt til Orangeriet. Denne rumlige disponering forstyrrer klyngens behov for et indadvendt og tilbagetrukkket fælleskab, og man har været tvunget til at flytte inventaret væk fra køkkenet for at opleve den ønskede ro og intimitet. 

VIGTIGE ARKITEKTONISKE GREB

  • Orangeriet er et godt bud på en ramme om det gode møde og samler huset 
  • Udfordringer: Rum med sparsom møblering anviser ikke nogen entydig anvendelsesmulighed 
  • Samtidig modarbejdes funktionen som kobler mellem husets to fløje af, at personalets garderoberum, personalerum og kontor er samlet i den ene fløj. 
  • 2 fællesrum med forskellig kodning: Personalet på Børnehuset har to fællesrum. Det ene retter sig indad mod klyngernes interne fællesskab. Det andet retter sig udad og går i samspil med ankomstområdet.  Personalet er klart gladest for førstnævnte. 

Intention - det nære i det store

Da det blev politisk besluttet at bygge institutionen forventedes børnetallet i Halnæs kommune at stige meget, og institutionens kapacitet blev fastsat til 140 børn. For at understøtte inklusionsopgaven i så stor en institution var det derfor et centralt politisk ønske, at man arbejdede med ”det nære i det store”, nemlig at give børnene trygge, kendte rammer i den store institution. 

Hvordan udfoldes det nære i det store?

Intentionen omsat i rum og funktion

Husets rumlige iscenesættelse af det nære i det store er direkte aflæselig i klyngernes fællesrum. Her er intentionen udtrykt som små selvstændige rumenheder i det store rum - som ”rum i rummet”. De små enheder får en interessant rumlig dobbeltfunktion ved både at relatere sig til sig selv, i kraft af at være et aflukket fysisk rum, og samtidig lade vrangen relatere sig til det store fællesrum og skabe en underdeling i mindre zoner, der definerer forskellige områder for aktivitet. 

Ved at udlægge ”rum i rummet” nedbryder man fællesrummets størrelse og skaber et varieret forløb af åbne områder, fortætninger og krogede gangforløb.  Således bliver hele fællesområdet et meget dynamisk og fleksibelt område, der både udtrykker ”det nære” og ”det store”.

VIGTIGE ARKITEKTONISKE GREB

  • Ønsket om at skabe trygge baser i en stor institution omsættes til statements i byggeprogram
  • Modelprogramgruppen omsætter ønsket i mange mindre grupperum for relativt små børnegrupper 
  • Fokus på fleksible, tilpasningsdygtige rum som kan anvendes af alle børnegrupper 
  • Herudover ønske om stillerum og mindre samtalerum 
  • Udfordring i det byggede: De mange mindre rum og de to adskilte fløje gør det svært at skabe én samspillende institution i den daglige praksis.
  • Små selvstændige rumenheder i fællesrummene understøtter intentionen om det nære i det store 
  • Rummene har en dobbeltfunktion som rumdelere, der dels nedbryder det store fællesrum og dels fungerer som selvstændige huler 
  • Udfordringer: De små legehuler er ikke indrettet til særlige funktioner eller aktiviteter 
  • De er etableret uden loft og mister hermed intimitet

Rumfleksibilitet med begrænsninger

Et fremherskende ønske for Børnehuset har handlet om øget rumfleksibilitet. At skabe mere lys, luft og større sammenhængende rumlige forløb til børnene og de voksne og bedre muligheder for samarbejde mellem pædagoger. At tilbyde børn og deres voksne muligheden for at kunne opholde sig i rum, der matcher deres umiddelbare behov – inde såvel som ude. 

Samtidig har man haft ønske om at skabe inklusion – både ved at integrere børn med særlige behov, ved at skabe plads til dagplejen og ved at blande børnene fra de yngste til de ældste i hver af institutionens to fløje. 

Målet er, at dette organisationsprincip skal understøtte og styrke inklusionen ved at bringe børnene med særlige behov tættere sammen med de øvrige børn i rammesatte pædagogiske aktiviteter og i institutionens dagligdag.

Observationer og interviews med nøglemedarbejdere peger imidlertid på, at det er de ældste børn, der får mest ud af den store rumfleksibilitet inde som ude, som Børnehuset tilbyder, mens de mindste børn og specialbørnene i højere grad opholder sig i velkendte, trygge grupperum.

06. Nov 2013 kl. 08:36