foo

Introduktion til modelprogram for demensboliger

Morgenbord på Dagmarsminde

I de kommende år bliver vi flere ældre og dermed også flere personer med demens. Faktisk viser tallene, at personer, der lever med en demenssygdom er fordoblet over de sidste ti år, mens det anslås, at omkring 150.000 danskere vil lide af sygdommen om 25 år.

Demens er dog ikke bare en dansk, men derimod en global udfordring, der hvert år rammer 44 millioner mennesker. Det høje antal af personer med demens sætter pres på verdens sundhedssystemer, og overalt spejdes der efter løsninger, der kan skabe et godt og værdigt liv for personer med demens.

Mange blikke rettes i denne forbindelse mod Danmark, hvor vi traditionelt set har været blandt de førende, når det gælder om at skabe funktionelle boligtyper for særlige behov og pleje. Demens er imidlertid en udfordring, der stiller endnu større krav til boligerne, fordi sygdommens påvirkninger kan være både rum- og retningsforstyrrende for den enkelte.    

I Danmark anslås det, at to tredjedel af beboerne på plejecentrene har demens. Alligevel vurderes det, at kun 6.000 ud af 46.000 visiterede plejeboliger er demensegnede. Derfor er der i Danmark, som alle andre steder, et stort behov for flere demensegnede boliger. Og offentlige såvel som private bygherrer  står foran en stor udfordring i de kommende år, hvis Danmark fortsat skal være foregangsland for boliger til særlige behov.

Modelprogram for demensboliger er udformet som en guide, der kan hjælpe bygherrerne med udfordringen. Ligesom rådgivere eller ledere af et plejecenter vil kunne få inspiration, råd og eksempler på godt demensbyggeri. Modelprogrammet samler den nyeste viden fra forskning af Statens Byggeforskningsinstitut og Demensalliancen, så denne kan anvendes direkte i hverdagen som et grundlag for, hvilke overvejelser du bør gøre dig, inden du bygger fremtidens demensboliger.

At leve og bo med demens

Demens er en fælles betegnelse for flere forskellige hjernesygdomme, som kan have store påvirkninger for den enkelte. Demens kan nedbryde hukommelsen og de kognitive evner. En person med demens vil derfor opleve at blive konfronteret med en grundlæggende følelse af at være fortabt – forstået på den måde, at personen kan have svært ved at genkende sine omgivelser. Demens betyder altså, at man kan føle en form for mental hjemløshed, hvorfor personen konstant vil søge efter noget genkendeligt i sine omgivelser, uden at det umiddelbart vil kunne findes.

Når vi bygger fysiske rammer for personer med demens, er det derfor vigtigt, at der oftest muligt vil være noget genkendeligt at møde på sin vej, så den mentale hjemløshed afhjælpes. Ligesom de fysiske rammer også skal skabe tryghed ved at sikre, at man ikke kommer på afveje eller oplever fysisk ubehag og besvær.

Lære, føle og huske rum

Når de kognitive færdigheder langsomt forfalder i takt med demenssygdommen, kan de umiddelbare indtryk opleves mere direkte. Derudover kan det være svært for personer med demens at filtrere og holde styr på de mange forskellige indtryk. I arbejdet med at skabe gode fysiske rammer for personer med demens, bør vi derfor fokusere på nogle af de grundlæggende aspekter, der ligger til grund for den måde, vi forstår og opfatter rum. Disse vil nemlig opleves kraftigere og være meget afgørende for velbefindende hos personer med demens. 

At italesætte og forstå, hvordan vi lærer, føler og husker rum er derfor vigtige redskaber til at skabe fysiske rammer for personer med demens. Vi har her at gøre med nogle fundamentale egenskaber som dufte, materialer, lyde, lys, farver og former som alle er med til at udgøre en rumlighed og sætte en stemning for den enkelte beboer. Opbygningen af denne bør således også tænkes med udgangspunkt i den enkelte.

Samtidig bør vi anerkende, at en demensboligs fysiske rammer altid vil være langt fra de hjemlige rammer, den enkelte har haft før sygdommen. Demensboligen skal derfor ikke gengive det tidligere hjem. I stedet kan den med fordel tænkes som et nyt, der i højere grad er til for at understøtte de behov, personen med demens har som følge af sygdommen. Her er netop de følelses- og sansemæssige indtryk afgørende, fordi vi gennem disse kan skabe atmosfærer og stemninger, der muliggør, at den enkelte kan projicere sine følelser og minder ind i det nye hjem gennem de sanselige påvirkninger, der stilles til rådighed.

Formålet med en demensegnet bolig er således ikke at tilbyde fysiske rammer, der minder mest muligt om et tidligere hjem. Derimod er det demensboligens opgave at tilbyde den enkelte muligheden for at genfremkalde hjemligheden gennem sanselige stimuli og på den måde hæve livskvaliteten. 

God læselyst!

Modelprogram for demensboliger er støttet af Boligfonden Kuben.  

 

19. Dec 2016 kl. 10:39

Holdet bag

Modelprogram for demensboliger er udarbejdet af Bygherreforeningen ved Lars Bertelsen og Hanne Ullum. Aster Schepel, Margurittens Venner/Demensalliancen, Lone Sigbrand og Inge Mette Kirkeby, Statens Byggeforskningsinstitut samt Pia Wiberg, Zeso Architects/Demensalliancen har udgjort referencegruppe.

 

Anvendt litteratur

  • Demensalliancens: Visioner for Danmarks demensboliger, København, 2015
  • Statens Byggeforskningsinstitut: SBI-anvisning 259, Plejeboliger for personer med demens – indledende spørgsmål, København, 2015
  • Statens Byggeforskningsinstitut: SBI-anvisning 263, Plejeboliger for personer med demens – detaljer og eksempler, København, 2016
  • Feddersen, Eckhard – Lüdtke, Insa: Lost in Space – Architecture and Dementia, Basel, 2014

 

 

Supplerende viden

  • Marquardt, Gesine & Schmieg, Peter: Dementia-Friendly Architecture: Environments That Facilitate Wayfinding in Nursing Homes, London, 2009
  • Sundheds- og Ældreministeriet: Statusrapport på demensområdet i Danmark, København, 2016
  • Sundheds- og Ældreministeriet: Oplæg til den nationale demenshandlingsplan 2025, København, 2016
  • Ældresagen: Byg demensboliger – Analyse og forslag til investeringer 2013-2023, København, 2013

 

 

Besøgssteder

  • Bofællesskabet Bakken, Fredensborg Kommune
  • Bofællesskabet Torndalshave, Hvidovre Kommune
  • Dagmarsminde, Gribskov Kommune
  • Plejerboligerne Østervang, Frederiksberg Kommune