foo

Den demensegnede bolig

Menneskelig kontakt – personer med demens kan som alle andre have gode og dårlige dage. Deres udsving i reaktionen på disse kan imidlertid være kraftigere. Det betyder, at de nogle dage har mere behov for menneskelig kontakt end andre, og de fysiske rammer kan derfor med fordel understøtte muligheden for en meningsfuld hverdag ved at rumme muligheder for at veksle mellem individualitet og socialisering, bevægelse og fordybelse samt nærhed og afstand.

Aktiviteter – sanselig stimulering er en vigtig del af livskvaliteten for personer med demens. De kan have stor glæde af maling, madlavning, sang, musik og dans, ligesom det kan have stor betydning at være i kontakt med planter og dyr. En demensbolig bør derfor være egnet til, at forskellige aktiviteter kan finde sted. Eksempelvis ved, at der etableres rum i byggeriet til disse formål som atelier, musik-lokale, fælleskøkken og inspirerende udeområder.

Tilknytning og inklusion – muligheden for at være en del af en gruppe kan give en følelse af tryghed. Ligeledes kan det tilføre den enkeltes liv mere mening, hvis man kan beskæftige sig med ting, der har afsæt i ens tidligere hverdagsliv. Derfor kan en demensegnet bolig med fordel være tilknyttet aktiviteter i rammer, hvor det er muligt at udfolde sig i fællesskab med andre.

Fællesrum – de fysiske rammer bør indeholde flere fællesrum, hvor det er muligt at lave forskelligartede aktiviteter. Det betyder, at der er mulighed for at åbne et rum til større arrangementer med pårørende, men samtidig også at lave små nicher, hvor man kan fordybe sig i samtaler eller aktiviteter for mindre grupper.

Fordybelsesrum – der kan med fordel etableres rum for fordybelse i boliggruppen, hvor der er særlige sanselige stimuli. Det kan modvirke den uro og angst, som ofte opstår hos personer med demens. Gennem lyde, billeder, dufte eller eksempelvis et akvarie kan der vækkes minder og skabes ro i sindet. Sanselige stimuli er generelt set væsentlige for personer med demens, men et fordybelsesrum kan anvendes som en særskilt aktivitet, hvor beboerne kan fordybe sig i rolige omgivelser og dermed være en faktor i forhold til at reducere medicinforbruget. 

Boliggruppen – demensboliger kan organiseres i miljøer eller grupper, hvor boligerne ligger i nærhed af hinanden med adgang til tætte fællesarealer. Boliggrupperne bør være små – 6-8 boliger – og overskuelige, så det er let at orientere sig. Fokus bør være på et hjemligt miljø med adgang til uderum og kan med fordel variere i udtryk i forhold til beboernes livsstile eller særlige interesser.

Boligens form – ved brug af almenboliglovgivningen kan kommunerne dispensere fra kravet om køkkener i demensboligerne jvf. almenboliglovens § 110. På den måde kan der skabes mere variation i boligtyperne og en reducering i boligstørrelsen. Herved frigøres der arealer, som i stedet kan konverteres til fælles brug. Det betyder, at der er mulighed for fællesarealer med sociale aktiviteter og ophold, der i højere grad vil gavne personer med demens – eksempelvis tv-stue, welnessrum, havestue eller snoezelrum – frem for at have et bestemt antal kvadratmeter til rådighed i egen bolig. 

Fleksibilitet og variation – typisk er plejeboliger to-rums-boliger. Personer med demens kan dog hurtigt have svært ved at orientere sig i to rum. Derfor kan man med fordel tænke i fleksible vægge eller rumdelere i form af skabe på hjul, så boligen hurtigt kan omstilles. Det samme gælder køkken-enheder, der kan være godt til besøgende, men ofte ikke benyttes i hverdagen. Disse kan derfor også være mobile frem for integreret i demensboligen.

Akustik og temperatur – ældre påvirkes i højere grad af temperaturskift. Det er derfor vigtigt at tænke på, hvordan boligen er isoleret. Dette gælder også i forhold til akustikken, da et højt støjniveau eller genklang kan føre til forstyrrende oplevelser for personer med demens. Ofte anvendes akustiklofter for at løse dette. Akustiklofterne har dog typisk et meget institutionelt præg. Derfor kan man med fordel fokusere på at vælge lofttyper, der er gode for akustikken, men også for øjet.

Dagslys – sørg for, at daglyset udnyttes optimalt. At følge med i døgnets rytme og årstidernes skifte stimulerer bevidstheden. Samtidig giver det en bedre nattesøvn at følge en naturlig døgnrytme.

27. Dec 2016 kl. 11:11