foo

Luft i byggeriet

Identificer brugen og brugerne

Et lokale er ikke altid optimalt til de aktiviteter, der foregår i det. Derfor kan man med fordel kortlægge, hvad lokalet skal bruges til og derefter forholde sig til, hvilke krav det stiller til luftkvaliteten. Derefter kan det være en god idé at gøre sig klart, hvor mange brugere der typisk vil være i lokalet af gangen, da dette vil have indvirkning på CO2-koncentrationen. Til at sikre god luft kan man benytte behovsstyret ventilation, hvor CO2-følere aktiverer ventilationen, når der er behov hertil.

Styring af temperaturen

For at opnå passende rumtemperaturer kan der være behov for, at man kan regulere temperaturen i hvert rum. For at undgå for varme rum, kan man minimere solindfald ved eksempelvis at etablere udvendig solafskærmning. Man kan også regulere overskudsvarmen ved at installere ventilationsanlæg og indbygge tunge bygningsdele i konstruktionen, som kan optage varmen. 

Varmegenvinding

Øgede krav til luftkvaliteten medfører mere udluftning. Derfor kan det være en vej til optimering af energiforbruget at installere varmegenvinding. Til varmegenvinding findes forskellige tekniske løsninger, eksempelvis i forbindelse med ventilation, hvor frisk luft opvarmes af den luft, der ventileres bort. En anden form for varmegenvinding kan ske ved at konstruere bygninger, som kan lagre overskudsvarmen og genbruge den et andet sted i bygningen.

Materialevalg

Byggematerialer kan afgive forskellige dampe og gasser. Derfor spiller det ind på et rums luftkvalitet, hvilke materialer, lokalet rummer. Generelt forudsætter Bygningsreglementet (i forbindelse med minimumskravene til ventilation), at der anvendes byggematerialer, som er lavt forurenende og opfylder krav til ’Dansk Indeklima Mærkning’. 

Automatiske systemer

Det kan være en god idé at kortlægge, hvilke ventilationssystemer der eventuelt allerede benyttes i institutionen, og vurdere om disse kan benyttes bedre og mere effektivt. Samtidig kan man finde ud af, om nye anlæg eventuelt kan tilkobles. Etablerer man nye anlæg/systemer, bør man have med i overvejelserne, om der er personale til at betjene udstyret, hvis det er kompliceret udstyr. Ofte er rumstyrede anlæg som motordrevne vinduer så komplicerede, at selv teknikere kan have svært ved at få dem til at fungere. Derfor kan det også være vanskeligt for brugerne at forstå, hvordan de bedst betjener systemerne. Det problem kan afhjælpes med grundig instruktion, der tager udgangspunkt i den samlede strategi for energieffektivisering. Ventilation af rum kan medføre trækgener, man skal derfor være særlig opmærksom på, at man med løsninger hvor naturlig ventilation indgår, har fokus herpå.

Brugernes indflydelse

Sunde byggematerialer, rengøringsvenlige overflader, effektive bygningstekniske installationer og hensigtsmæssig solafskærmning er væsentlige forudsætninger for et godt indeklima. Samtidig er det afgørende, at bygningen er indrettet til de funktioner, som foregår i den, eksempelvis at der er hensigtsmæssig udluftning i fx fysik og kemilokaler på en skole, hvor kemikalier kan være en del af undervisningen. 
Det kan være en idé tidligt at overveje, hvor man ønsker automatisk og manuelt styret ventilation ud fra den tanke, at er der ikke automatiske systemer til at styre udluftningen, er det nødvendigt, at nogen har ansvaret for at åbne og lukke vinduer.

16. Oct 2014 kl. 12:44