foo

Mental ombygning

Udnyt institutionens døgnrytme

Alle skoler, daginstitutioner og plejecentre har mønstre i benyttelsen, også tidsmæssigt i form af en døgnrytme. Med kravet om at udnytte rammerne optimalt bør der være øget opmærksomhed på, om man gennem systematisk understøttelse af døgnrytmen i indretning og aktivitetstilrettelæggelse kan øge benyttelsen og borgernes udnyttelse af de givne rammer. Stadig flere plejecentre og skoler åbner i stigende grad op for brugere fra lokalområdet, som en ny generation kulturhuse. I Ørestad, Københavns nyeste bydel, arbejdes der eksempelvis systematisk med tre hamskifte på det lokale bibliotek, som ligger under tag med Ørestad skole. Det er primært skolebibliotek og læringsrum om formiddagen og overgår til i højere grad at være folkebibliotek om eftermiddagen og endelig kulturhus om aftenen. Midlerne, der benyttes til at skifte identitet er materiale- præsentation, bl.a. på de mange skærme, opstilling af møbler og enkel indretning, samt arten af de aktiviteter, der finder sted i biblioteket. På mange plejecentre arbejdes der i disse år med at skabe mere liv og aktivitet gennem eksempelvis etableringen af dagcentre og mødefaciliteter med blik for at sikre en velfungerende balance mellem de åbne fællesfaciliteter og de private boliger.

På de nye plejecentre i hhv. Rise og Ansager har man indrettet sig med et fælleshus, som rummer faciliteter til dagcenter og med fleksible mødelokaler, der både kan bruges af plejecentrets beboere omkring mindre samlinger som sangaftener eller gudstjenester, men også til større kultur arrangementer, som er åbne for lokalområdet.  På det nye plejecenter i Præstø har man satset endnu mere på at samle flere funktioner under samme tag. Konceptet blev i første omgang omtalt som ”kinderægget”, hvor ældre, sundhed, idræt samles i et fælles multicenter. Det nybyggede multicentret skal være et samlingspunkt for borgere i Præstø og danne den fysiske ramme for en bred vifte af aktiviteter for borgere i alle aldre uanset fysisk, psykisk og social habilitet.

Guld i nabolaget

Når der skal bygges nyt eller opdateres, er det samtidig en rigtig god idé at have et åbent øje for mulighederne for at kunne tilgå forskellige ønskede funktioner i nærområdet, så den nybyggede institution ikke nødvendigvis behøver at rumme funktioner, som kan tilgås i nærliggende institutioner. Stadig flere byskoler deles eksempelvis med idrætsforeningen om brug af større idrætshaller inden for skoletid, hvor kapacitetstrækket på hallerne typisk ellers er ganske lavt. I stadig flere kommuner gør folkebibliotekerne klar til at modtage børn fra dagtilbud og skoler ved b.la. at etablere separate ’læringsrum’. 

Stadig flere institutioner bruger byrum og natur aktivt. Udflytterbørnehaver er rykket helt ud i naturen, skovbørnehaver ditto, men en lang række almindelige daginstitutioner og skoler er også begyndt at lægge faste ekskursionsdage ind i kalenderen. Samtidig med at skabe et velkomment sceneskift og et bredere læringstilbud for børnene, kan denne løsning også bidrage til at afhjælpe et højt kapacitetspres på institutionerne. Hist og her ligger nybyggede plejecentre rum og rammer til børnenes besøg. I Rise i Aabenraa Kommune kan det nybyggede plejehjem tilbyde lokalområdets bedste naturlegeplads, som på kort tid er blevet et yndet udflugtsmål for lokale børneinstitutioner og som bidrager med liv og aktivitet i en ellers stille dagligdag. I Faxe Kommune er der på den nybyggede Vibeeng Skole etableret en række udeopholdsrum og faciliteter, som også benyttes flittigt af lokalbefolkningen. (TJEK)

11. Nov 2014 kl. 14:53