foo

Cases

Energistyrelsen og Realdania har støttet 7 byggerier i 7 kommuner, som har indvilget i at afprøve modelprogrammerne. 

På baggrund af de indledende faser af byggeprocessen i de 7 byggerier er der udarbejdet en evalueringsrapport om modelprogrammets indflydelse til det færdige byggeprogram eller konkurrenceprogram forelå. Her kan du læse evalueringsrapporten. Hyperlink.

Som supplement til modelprogrammerne har evalueringskonsortiet udarbejdet procesguiden ’Fra nye rum til nye behov’, der kan hjælpe kommunale projektledere og andre nøgleaktører gennem byggeprocessens første fire faser: Forudsætningsfasen, Idéfasen, Programfasen og Forslagsfasen. I hver fase beskrives hvilke centrale overvejelser og beslutninger, der skal tages ift. byggeprocessen, og hvem der skal gøre hvad. Endvidere kan man finde tjeklister til de enkelte faser. Læs mere her.

Ca. fire måneder efter ibrugtagning af den nybyggede velfærdsinstitution, besøges institutionen af evalueringskonsortiet og på den baggrund udarbejdes en samlet case-rapport. Formålet er dels at vurdere processen med at formulere en vision for den nye institution og derefter få visionen indarbejdet i det byggede og ibrugtagne. Evalueringen undersøger, hvordan projektets vision og bygherres særlige ønsker til byggeriet er opstået; i hvilken grad de er gennemført i det byggede og endelig i hvilken grad de opleves at fungere i dagligdagen. Særligt fokuserer evalueringen på, hvilken effekt modelprogrammet har haft for processen. At følge byggeriets vision og dermed modelprogrammets fodspor er centralt, da det giver mulighed for at vurdere, hvordan et modelprogram kan bidrage til at forbedre byggerierne kvalitativt.

Derfor fokuserer caserapporterne på:

1. Hvordan byggeprojektets intention og vision fungerer i praksis, når byggeriet er taget i brug.

2. Hvordan modelprogramprocessen og projektets vision har influeret på byggeprocessen, og hvordan de formulerede mål er blevet fastholdt.

På denne hjemmeside kan du både læse case-rapporterne i deres fulde længde som printbare pdf-filer og læse korte opsummeringer, som med tekst og visualiseringer har særligt fokus på, hvordan særlige målsætninger og intentioner er gennemført i det byggede og oplevelse i det ibrugtagne.

På folkeskoleområdet er gennemført:

Evalueringen gennemføres af et konsortium bestående af NIRAS og SIGNAL Arkitekter i samarbejde med NOVA5 arkitekter og Marselisborg. 

24. Apr 2014 kl. 09:50