foo

Vibeengskolen

Vibeengskolen set fra skolegården. Foto: Arkitema Architects

For Vibeengskolen har det været centralt at skabe en skole, der understøtter læring på mange steder og mange måder og med det enkelte barns særlige behov for øje:

  • Læring på mange steder og på mange måder – kombinationen af små nicher, opbygningen af skolen i områder med 3-4 klasser og samlingen i hjerterummet.
  • Læring både inde og ude - den aktive inddragelse af skolens udearealer i læringsrummet.
  • Bæredygtighed – både den tekniske og pædagogiske dimension.

Den rumlige disponering på Vibeengskolen

Vibeengskolen er en nybygget 3-sporet indskolings- og mellemtrinsskole placeret på en stor naturgrund i den sydlige del af Haslev. Skolen er disponeret som en stjerneform med 4 hovedfløje på 1-2 etager, der alle kobler sig på husets centrale dobbelthøje ”Hjerterum”. Mod ankomstpladsen fra vest findes de ”udadvendte” funktioner, der også kan benyttes af fritidsbrugere, og mod nord og øst, findes de ”indadvendte” funktioner med basislokaler og private indgange/garderober. De indadvendte funktioner orienterer sig mod skolens store grønne friarealer og skoven.

Central hovedankomst for alle

Man ankommer til skolen via forpladsen fra vest, hvorfra man træder direkte ind i Hjerterummet gennem et smalt vindfang. Hjerterummet er dobbelthøjt og giver en god fornemmelse for hvordan de forskellige fløje knyttes sammen: Idrætssalen til venstre med mulighed for via foldevægge at åbne op til Hjerterummet. Dernæst indskolingsafsnittet i 2 etager, der er hævet en halv etage. Skråt til højre findes mellemtrinsafsnittet, også i 2 etager, og til højre for det, faglokalefløjen med musiklokalet tættest på Hjerterummet, således at man via foldedøre kan åbne op gøre musiklokalet til scenerum i forhold til arrangementer der afholdes på torvet. Hjemkundskabslokalet knytter sig også direkte på Hjerterummet. Administrationen er placeret på 1. sal over faglokalerne sammen med læringscenteret.

Til venstre for hovedindgangen findes en mindre garderobe. Ved ankomsten til Hjerterummet kan det som førstegangsbesøgende være svært at finde vej, da skiltning er svær at få øje på. Dette giver ifølge brugerne udfordringer når eksempelvis kursister der benytter skolen, skal finde det rette lokale.

Elevankomst i mindre skala

Hvert årgangstrin har egen indgang direkte fra udearealerne til eget garderobeområde. Det opleves som en god start på dagen, at ankommer til en mindre og mere personlig indgang.

Det er skolens politik at udendørssko ikke må benyttes indendørs, hvorfor gæster til skolen må iføre sig blå sutter når de kommer ind. Sutterne er opstillet i kurve inden for alle indgangsdøre i bygningen.

En ulempe ved de decentrale indgange er, at man for visse årganges vedkommende skal hele vejen rundt om bygningen for at komme til sin indgang. Dette gør at flere vælger at benytte hovedindgangen i stedet, og dermed skal man gå tværs gennem bygningen med sine sko i hånden.

Hjemområder – indskoling og mellemtrin

Indskolings- og mellemtrinsafsnittet markerer sig ud mod Hjerterummet, med hver sit ”tårn”. Tårnene er farvesat og udsmykket af en kunstner og anslår, i henholdsvis orange og blå, farvesætningen for hele det pågældende afsnit. Tårnet udgør en kerne gennem begge etager og indeholder toiletter, depoter m.m. Øverst i tårnet er indrettet lounge-/studieområde.

Begge afdelingers hovedsamlingspunkt er den store trappe der er placeret i et dobbelthøjt rum midt i afsnittet, og forbinder stue og 1. sal. Fællestrappen bliver hyppigt brugt til fælles beskeder og samlinger, men også af enkelt elever der arbejder med selvstændige opgaver. Trappen kan rumme hele afdelingen, men erfaringen er, at de fleste holder sig til samarbejde på den enkelte årgang, hvilket understøttes af måden klasselokalerne er organiseret 3 og 3 med fælles opholdsrum.

Skolens SFO holder til indskolingsafsnittet efter skoletid. Der er ikke indrettet specifikke rum til SFO'en, men i stedet tænkt i dobbeltudnyttelse af fællesrum og værksteder.

Læring på mange steder og på mange måder

For at tilgodese forskellige elevers behov for privathed og fordybelse, har man fra byggeprogrammets side bevidst valgt at gøre klasselokalerne lidt mindre, mod at frigive areal til forskellige størrelser samlingsrum, hemse, nicher, grupperum m.m. Især i indskolingsafsnittet ses det, at eleverne udnytter disse forskelligartede læringsrum, Det varierer dog fra lærer til lærer, hvor meget de inddrager de alternative rumligheder i undervisningen.

Fælles læring - basisklassen

Hver enkelt klasse har sit eget basislokale i nær tilknytning til de øvrige klasser på årgangen. Basisrummene er generelt meget lyse og velbelyste med vinduespartier i forskellige højder og størrelser, der indrammer udsigten til grønne friarealer. Der er givet gode muligheder for ophængning af elevernes tegninger, plakater m.m. hvilket medvirker til at give basisrummene variation og forskellighed. Indskolingsklasserne er indrettet med hems, der bruges både til fordybelse, pause og leg. Mellemtrinsklasserne er indrettet med en niche med ”fortælletrappe”, der bruges til alt fra fremlæggelser til afslapning.

Hems i indskolingsbasislokale. Foto: NOVA5 arkitekter.

Læring på tværs – fælles områder i afdelingsfællesskabet

Den samlende trappe midt i afdelingen bruges i vid udstrækning til samlinger på tværs af klasser og årgange. I mellemtrinnet er der installeret fremviser ved foden af trappen, hvilket muliggør en auditoriefunktion. I stueetagen hvor 0. og 1. klasse deler fællesarealer, er erfaringen, at når fællesarealerne bliver brugt af 0. klasserne, som har længere pauser om eftermiddagen, kan det være vanskeligt for 1. klasse at anvende fællesarealernes nicher, kroge m.m., da der er for meget støj og bevægelse, der distraherer. Dette bliver af flere undervisere løst ved at eleverne i undervisningen anvender basislokalet og de omkringliggende områder, værksteder og nicher i gange.

Samlingstrappen ved melletrin. Foto: NOVA5 arkitekter.

Individuel læring - nicher og ophold i gangforløbene

Der er ved indgangen til alle basislokaler indrettet en bænk i en tilbagetrukket niche. Her er det tanken at 1-2 elever kan arbejde eller trække sig tilbage og betragte. Erfaringen er, at de ikke bliver brugt efter hensigten og ofte bliver anvendt til udstilling og depot for læsebøger i stedet. Gangforløbene i mellemtrinnet er møbleret med møbelgrupper, der understøtter forskellige gruppearbejdsformer. Hver årgang har sit eget større fælleslokale med køkkenfunktion. Rummene bærer dog præg af ikke at blive brugt i samme grad som i indskolingen. Undervisningen foregår meget i basisrummene.

VÆRD AT OVERVEJE

Bygningens fleksibilitet: Da alle basislokaler og hjemområder principielt er indrettet ens, vil det være nemt at opdele skolen anderledes.  Modsat er ulempen med den meget skræddersyede opbygning til 3 spor, at det vil være vanskeligt at optage større årgange, hvis behøvet skulle opstå i fremtiden.

Transparens: Det bevidste fravalg af indsyn til basislokalerne sætter store krav til underviserens evne til at holde overblik. Fleksible vægge eller mere transparens ville have medvirket til mere overskuelighed.

Inklusion: Skolen har en klar pædagogisk holdning til, at alle er ligeværdige, og alle skal kunne undervises sammen. Der findes et antal grupperum, som dog pt. er fyldt op med andre funktioner.

Det er derfor uklart hvordan bygningen tilgodeser individuel undervisning af elever med særlige behov for at kunne trække sig tilbage fra fællesskabet.

Læring med fokus på frisk luft og bevægelse

Skolen er beliggende på en stor naturgrund og vender ud mod et større skovareal, så der i alt er over 42.000 m2 udendørsarealer tilknyttet skolen.  Der findes rundt om skolen flere forskelligartede udearealer med hver sin udfordring til elever med forskellige behov, fællesskab og fordybelse.

Udearealerne og skoven bruges i alle fag som en integreret del af undervisningen. Der anvendes digitale læringsmetoder ude i naturen i både matematik, dansk og naturfag.

Læringspavilloner – klasseundervisningen rykker udendørs

Ude i terrænet er der placeret to overdækkede udestationer samt en bålhytte, hvor undervisningen kan trække ud. Pavillonerne består af et trædæk med overdækning og en endevæg med indbyggede aflåselige skabe hvor undervisningsudstyret kan opbevares. De grønne arealer med boldbaner er meget populære, og de enkelte klassetrin har derfor egne baner for at undgå tvister.

Plads til den frie leg

Der er befæstede arealer til boldspil ved indskolingen og foran hovedindgangen overdækkede cykelstativer, boldbaner med bander, gynger, legehuse, store græsplæner til boldspil.

Rundt i området omkring det store græsareal, løber en asfalteret sti som de mindre elever bruger til løbehjul m.m. Der er regler om, at eleverne ikke må opholde sig i skovområdet i frikvarterene uden opsyn, da klokken ikke kan høres fra skoven. De mange muligheder for leg og den megen plads gør, at der ikke er mange konflikter. Ulempen er, at der skal flere gårdvagter på til opsyn af de store områder fordelt rundt omkring skolebygningen.

Bæredygtighed utydelig i praksis

Målsætningen om en skole med fokus på bæredygtighed er mest tydelig ifm. placeringen af solceller på taget, som dog ikke visuelt er markante.  Derimod er ønskerne om, at lade bæredygtighed være tydelig i det pædagogiske ikke indfriet. Der er dog planer herom, hvorfor det kan være, at tiltag som eksempelvis måling af strøm eller andre tiltag til at illustrere bæredygtigheden vil blive mere tydelige fremadrettede.

ARKITEKTONISKE ANBEFALINGER FREMADRETTET

Ønsker man en skole med en stærk følelse af hjemlighed, tryghed og fællesskab er det vigtigt at fokusere på mange forskellige typer læringsrum. Dette er lykkedes på Vibeengskolen, blandt andet ved bevidst at nedprioritere størrelsen på basislokalet mod at frigøre flere m² til andre typer rumligheder.

Det er endvidere vigtigt at have fokus på overgangen mellem de forskellige rumtypografier, da undervisning i flere ”rum” på samme tid sætter høje krav til lærerne, navnlig i indskolingen. Der kræver en målrettet pædagogisk indsats at opdrage børnene til at færdes på en måde, der ikke er forstyrrende for andre elever. Transparens giver bedre overblik, men lukkede enheder styrker roen til fordybelse. Dette er erfaringen fra Vibeengskolen.

10. Nov 2014 kl. 11:55