foo

Folkeskoler i forandring

Foto: Fotoco for Kids n’ Tweens, Spinderihallerne.

Skoletypologier

Ser vi tilbage i historien er der opført mange forskellige slags skoler i Danmark gennem tiden, men indtil midten af 1900-tallet havde de forskellige skoletyper flere træk til fælles, og rummede typisk både skolestue og lærerbolig under samme tag. Siden kom en praksis med aldersopdelt undervisning, hvilket stillede helt nye krav om skolernes volumen. ’Etageskolen’ er en betegnelse over de ældre byskoler, typisk fra slutningen af 1800-tallet eller det tidlige 1900. De udgør omtrent en tredjedel af danske skoler i dag.

Den store udflytning i forstæder og parcelbyer skabte større opland for skolerne, og det stigende elevtal blev matchet med større skoler, der i elevtal kunne matche de store byskoler. Disse skoler, som også kaldes funktionsopdelte skoler, blev typisk opført efter en ret ensartet skabelon. De er primært et-etages byggerier med en gennemtænkt struktur i forhold til, hvor på skolen de forskellige funktioner er placeret. De udgør i dag ca. en tredjedel af de danske skoler. 

Fra 1970’erne og frem blev der eksperimenteret en del med skolebyggeriet, hvor det samlende princip for langt de fleste er, at arkitekturen er opbygget med en høj grad af rumlig fleksibilitet. Disse skoler kategoriseres som ’den rumfleksible skole’. 

 

Nye behov, gamle rum

Da næsten halvdelen af vores folkeskoler er 50 år eller ældre, og en meget stor del af dem i dag fremstår ombygget og tilbygget over flere etaper, findes de tre kategorier derfor sjældent i sin rene form på skolerne i dag. Således har mange funktionsopdelte skoler i dag fået tilført om-og tilbygninger i tråd med den rumfleksible skole, for at imødekomme behovet for fleksible læringsrum.  

Udviklingen af folkeskolens fysiske rammer skyldes ikke kun nye ideer og modestrømninger inden for arkitekturen, men kan ses i relation til udviklingen af nye målsætninger for elevernes læring of nye undervisningsformer. Den skiftende arkitektur kan således ses som fysiske manifestationer af historiske ændringer i opfattelsen af undervisning og pædagogik.

Som organisation gennemgår folkeskolen i disse år endnu engang store forandringer, og folkeskolen, som vi kender den i dag, er som konsekvens af de nye pædagogiske strømninger i klemme mellem sine fysiske rammer og sin pædagogiske og organisatoriske intention. Det mest åbenlyse eksempel i den forbindelse er den nye skolereform, hvor mange af skolens rum siden august 2014 har skullet tjene tre forskellige formål; dels være ramme for undervisning, dels for understøttende undervisning og dels lærerforberedelse. Det stiller en række nye krav om effektive sceneskift og flerfunktionsanvendelighed gennem mobilt, tilpasningsdygtigt inventar og strategisk skemalægning. Forandringerne stiller igen krav til arkitekturen, og det er derfor ikke overraskende at de fleste skoler i disse år igen bliver enten ombygget eller får nye tilbygninger.

De mange nye ombygninger af skolerne skal findes i en tid, hvor der er blevet sparet betragteligt i de seneste år, og hvor der i de kommende år forventeligt skal spares endnu mere. En ny tendens inden for skolebyggeriet er således at tænke i løsninger, hvor de rum, bygninger og samspilsmuligheder vi allerede har, udnyttes bedre. Ser vi på tværs af de seneste års skolebyggeri er der en gennemgående klar målsætning om at opnå større rumlig og funktionel fleksibilitet, og at skabe rumlige samspil, som ikke blot matcher nutiden, men som også i højere grad kan tilpasses og justeres, så de matcher en endnu ukendt fremtid. Det eneste vi ved med sikkerhed kan sige er nemlig, at de pædagogiske strømninger hele tiden forandrer sig, hvilket vil stille nye krav til skolernes arkitektur og de fysiske rammer.

Åben skole

Igennem de seneste år har der været et stigende fokus på, hvordan skolen i højere grad kan interagere med sit lokalmiljø, og hvordan ’virkeligheden’ i højere grad kan være med på skolens indre linjer. Åben Skole praktiseres således i større eller mindre målestok på de fleste folkeskoler. Der er kommet nye brugere ind i skolen og skolen forlægger i højere grad undervisningsaktiviteter ude i lokalmiljøet.  Med udsigt til at velfærdsøkonomien i de kommende år vil komme under stigende pres, må det forventes at opmærksomheden på og behovet for denne type løsninger vil øges.

04. Nov 2014 kl. 09:52