foo

Aktivering af uderum

Foto: Ulla Skovsbøl

I undervisningssammenhæng bruges skolernes uderum typisk til idræt, men med planlægning og omtanke kan uderummet også benyttes til mange andre former for læring.

Når uderummet tages i brug i læringssituationer, er der selvfølgelig forhold omkring vejr, beklædning og beliggenhed, der skal tages i betragtning. Men også en række forhold vedrørende installationer og indretning kan have betydning for, om det bliver et velfungerende supplement og alternativ til indendørs undervisning.

Mange gange er det driften og vedligeholdelsen af arealerne der er dominerende for udformningen af udendørsarealerne frem for de læringsmæssige principper. Ofte er der dog gode muligheder for at selv de mindre grønne pletter rundt omkring på skolen kan blive et aktiv i en undervisningssammenhæng. 

Rum og form

Værkstedsgårde: Med beplantning kan der etableres grønne værksteder, evt. med dyrehold, der varetages af børnene og bruges i naturfag, husgerning, matematik og dansk. Eller som væksthuse og udendørs laboratorier. Læringsfleksibiliteten forøges, hvis det grønne værksted ikke tænkes som en udflytning af et enkelt faglokale, men som et uderum der går på tværs og kan bruges i mange fag.

En del faglokaler vil oplagt kunne drage fordel af at have uderum tilknyttet i form af værkstedsgårde. Afhængig af hvilke fag der benytter gårdene, kan de udstyres med alt fra meteorologiske måleapparater til plantekasser. Hermed får man samtidig en platform foræret til at synliggøre faglokalets aktiviteter. Værkstedsgårde kræver dog en del vedligeholdelse for at fungere godt.

Udendørs læringsmiljøer.

Belægninger og underlag: Forøget trivsel i uderummet kan typisk opnås ved at ændre eksempelvis en asfalteret, åben skolegård til et afvekslende miljø med forskellige typer af belægninger. Eksempelvis kan man hæve/sænke terrænet, så der skabes et blødt, bakket landskab, som inviterer til både ophold og bevægelse. Man kan arbejde med belægninger med andre teksturer og farver, eksempelvis EPDM-gummi, som anvendes på atletikbaner, granitsten eller betonsten med forskellige indfarvninger. Eller man kan male asfalten. Vær dog opmærksom på at ændringer i belægninger kan skabe øgede krav til drift og vedligehold.

Afveksling mellem grønt underlag og asfalt giver mulighed for både boldspil og andre typer af lege. Et stort, asfalteret udeareal med eller uden kuperinger kan være en god ramme for rollerskating og skateboarding med den rette anvisning af brug, eksempelvis: ’Onsdag er skaterdag’.

Ejerskab og ansvar: Man kan skabe en tilknytning til udearealerne for de ældste elever ved at inddrage dem i udformningen. Samtidig ligger der et læringspotentiale i at involvere eleverne i samarbejdet med teknisk forvaltning. Her opnår de store elever en indsigt i den kommunale praksis, kommunen får ”hoved, krop og hænder”, og der skabes en tættere relation mellem forvaltning og skole. 

Zoner

Plads til mange aktiviteter: Større uderum kan med fordel inddeles i mindre rum, som kan bruges til mere stille lege, gemmelege og fangelege og kan give visuel afskærmning for børn, der har lyst til at være for sig selv i mindre grupper.

Lave hegn, eksempelvis plantehegn, kan være gode til at afgrænse zoner. 

Konflikter i uderummet: Mængden af konflikter i uderummene kan mindskes ved at indrette differentierede zoner med mange forskellige aktivitetstilbud. I forbindelse med indretningen kan det være godt at tilgodese alders- og kønsmæssige forskelle, som udmønter sig i forskellige ønsker og krav til den rumlige indretning.

Alders- og kønsmæssige forskelle: De mindste børn har brug for overskuelige enheder, som er både trygge og med plads til, at de kan gemme sig. Større børn kan i højere grad forholde sig til større, uprogrammerede arealer, men trives bedst i udemiljøer, hvis der er steder at hænge ud, bænke, fugleredegynger og lignende.

I forhold til en kønsmæssig forskel er drenge de primære brugere af boldspilsarealerne, mens pigerne ofte foretrækker steder, hvor de kan finde sammen i mindre grupper. Dette er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at pigerne ikke ønsker fysisk aktivitet, men det er ofte mere relationsbaserede lege, hvor fx fangelege kræver et differentieret uderum, gerne med kuperet terræn, træer og inventar. Sammenkoblingen af fysiske aktiviteter for henholdsvis drenge og piger inden for et afgrænset område – fx i form af en parkour bane kombineret med fugleredegynger og snakke/hyggekroge - øger samværet mellem piger og drenge, og åbner for en øget grad af differentierede aktiviteter. 

Uderum tilpasset henholdsvis mindre og større børn.

Inventar

Udendørs arbejdsmøbler: Skal uderummet indbyde til læringsaktiviteter, kan det være en idé at anskaffe inventar, som muliggør forskellige former for arbejde. Bænke og borde skaber naturlige gruppeenheder, lige som (sidde)trapper kan fungere som både arbejdspladser og som amfiteater til fælles fremlæggelser.

Overdækkede udearealer og åbne træskure giver læ for vind og regn, hvilket åbner for at bruge værkstederne hele året, eksempelvis til bålplads, udekøkken og oplæsnings- og hyggerum. Opføres læhegn og skure i naturmaterialer, bliver de en integreret del af værkstedet, og er samtidig er med til at afgrænse området fra skolens øvrige aktiviteter.

Foto: SIGNAL Arkitekter.

Inventar: Inventar kan med fordel placeres strategiske steder i gården, hvor det medvirker til at nedbryde det store rum i mindre, overskuelige enheder.

Motorisk udfordrende inventar i form af redskaber, som inviterer til klatring, balancegang mv. er et stort ønske hos mange børn. Disse ’tarzanbaner’ kan enten stå alene, eller de kan tænkes som et princip, der strukturerer hele uderummet. Derved bliver det muligt at bruge sandkassens indramning og plantekassernes sider som stier, der forbinder redskaberne, og i sig selv inviterer til balancegang. Det kan samtidig ses som en hjælp til den måde, børn i forvejen opfinder ruter og forhindringer, som differentierer rummet.

Ejerskab og tilknytning: Uderummet behøver ikke kun være til leg. Praksisorienterede aktiviteter kan også foregå i pauserne som for eksempel køkkenhaver eller dyrehold, som børnene gruppevist kan have ansvaret for. Den slags kan knytte børnene til stedet og udvikle oplevelser af ejerskab.

Kunst: Kunst kan tilføre både børn og voksne æstetiske oplevelser af høj værdi. Hvis en kunstner skal udsmykke skolen eller opføre et værk udenfor, kan kunsten tænkes ind i skolens aktiviteter. Kunstlegepladser kombinerer smukke æstetiske løsninger med mulighed for fysisk udfoldelse og kan samtidig være et vartegn for skolen. Man kan forinden overveje, om projektet har et udelukkende æstetisk sigte, eller hvilken grad af interaktivitet og fysisk udfoldelse det opfordrer til.

Adfærd

Fordeling over tid: Det kan være hensigtsmæssigt at tidsinddele råderetten til udearealer, fx boldbaner, mellem skoletrinnene, da de små ellers risikerer at blive fortrængt af de store børn.

Fællesskab: Der er gode muligheder for at bygge stærke fællesskaber og etablere sociale relationer på tværs af aldersgrupper gennem fx legepatruljer, hvor ældre elever oplæres som legemestre. De bedste legemestre er ubetinget andre børn. Hinkemanden får liv, når han tages i brug af indviede – et barn, der øver sig alene, eller flere, der konkurrerer på balance og motorik. Når legen bliver demonstreret, bliver mulighederne synlige. 

Udearealer for hele kvarteret: I større byer vil etableringen af et attraktivt udemiljø i forbindelse med en ny eller om- og tilbygget skole ofte samtidig skabe et nyt byrum til lokalbefolkningen. Det er derfor vigtigt at gøre sig overvejelser om, hvor meget eller lidt, skolens udearealer og dens forskellige faciliteter skal kunne bruges af børn og voksne i skolens lokalområde ud over almindelig skoletid, og hvordan en afskærmning bedst gennemføres, hvis den eksterne brug ønskes begrænset. 

I forhold til fælles brug med lokalområdets børn og voksne peger erfaringer på, at adgangen til legeredskaber og idrætsfaciliteter af høj kvalitet skaber en øget brugeroplevelse. Hermed gives lokale brugere et større incitament til at passe på anlægget og tingene.  

SFO: Stadig flere skoler tilbyder integreret skole-fritidsordning og flere også forskellige fritidsklubordninger ud over 3. klasse.  Set i et totaløkonomisk perspektiv vil det på den ene side øge vedligeholdelsesudgifterne på grund af en øget slitage på skolens udearealer og dens legeredskaber. Modsat vil der med flere brugere også følge flere ressourcer til at designe uderummet, anskaffe kvalitetslegeudstyr og sikre dets vedligehold.

Opmærksomhedspunkter

Husk at der som udgangspunkt skal søges byggetilladelse hvis I etablerer ny legeplads, eller ændrer væsentligt på en eksisterende. Det gælder, hvis legepladsen er offentligt tilgængelig, hvilket de fleste legearealer på skoler vil være.

Læs mere om bygningsreglementer ifm. legepladser her. 

17. Dec 2013 kl. 13:51