foo

Guide til det nye fag: Håndværk og Design

I 2015 søsatte Aarhus Kommune et pilotprojekt, der skulle skabe det første erfaringsgrundlag med et faglokale for faget: Håndværk og Design. Målsætningen var at afsøge det nødvendige omfang af fysisk forandring og arbejdet baserede sig på en høj grad af inddragelse. I sidste ende blev der udarbejdet en designguide og dertilhørende bilag med praksiserfaringer.

I det følgende kan du læse Modelprograms kondensering af disse som en inspiration til bygherrer og arkitekter for, hvordan de fysiske rammer for det nye fag kan organiseres.

Den overordnede designudfordring

’Håndværk og Design’ erstatter de tidligere fag; håndarbejde og sløjd. Selvom ’Håndværk og Design’ tækker på flere af de samme håndværksmæssige kompetencer og materialer, er det ikke en sammenlægning af de to fag. Derimod indarbejdes læring om innovation og entreprenørskab i det nye fag, og derfor skal fagets identitet bygges op om omkring nogle fysiske rammer, der kan skabe et solidt fundament for dette samt understøtte de funktioner og pædagogiske/didaktiske principper, som faget kræver. Den overordnede udfordring for det nye fag er derfor, at støjende og groft arbejde skal forenes med fordybelse og fint arbejde i nogle sikre og trygge rammer, hvor eleverne kreativt og innovativt kan udfolde sig.

Fra ide til projekt

At skabe et nyt faglokale er typisk en omkostningsfuld proces, og i mange ældre skoler kan det være vanskeligt af etablere i de eksisterende rammer. Derfor skal forløbet struktureres fra ide til projekt som det ses i nedenstående model, og i det følgende vil de overordnede faser i denne uddybes.

Procesplan for etablering af faglokalet - fra ide til projekt

Fagets forudsætninger og kvaliteter

Forløbet starter med en workshop, hvor fagets forudsætninger og kvaliteter bliver kortlagt. Kortlægningen hjælper med at prioritere de funktioner faget fordrer. Fokus er på at løse den overordnede udfordring, hvor forskellige parametre konflikter i faget omkring groft og fint arbejde, siddende og stående arbejde samt roligt og larmende arbejde. Under workshoppen kan det derfor være en fordel at adskille de netop kortlagte forudsætninger fra fagets kvaliteter.

Forudsætningerne kan være adskilte værkstedsenheder, akustik og sikkerhed, mens kvaliteterne kan være fleksibilitet, inventar og æstetik. Ved at tænke forudsætningerne adskilt fra kvaliteterne bliver det nemmere at prioritere fagets funktioner. Ligeledes opstår der nye muligheder for, hvordan rummet kan organiseres mest hensigtsmæssigt.

Rummets organisering

Efter kortlægningen og den efterfølgende prioritering af funktioner, kan der fokuseres på, hvordan disse skal placeres i rummet. Som en hjælp til dette arbejde kan en plade med en række brikker anvendes. Brikkerne symboliserer de forskellige funktioner, der ønskes i lokalet, og med pladen kan der arbejdes med en prioritering af, hvordan man ønsker funktionernes umiddelbare placering.

 

Pladen kan være en hjælp til at adskille funktionerne og organisere rummet

Pladen fungerer ved, at funktionerne placeres i miljøer, der enten er internt, internt og/eller eksternt eller eksternt. Ud fra denne placering af funktioner skabes reelle funktionsmiljøer, der medvirker til at give en oversigt til brug for det mere detaljerede arbejde med rummets organisering. I dette arbejde kan den fysiske ramme for alvor manifesteres og funktionerne inddeles, så symaskinen, der anvendes til fint arbejde, ikke placeres klods op ad stiksavens støvende arbejdsstation.

Der findes imidlertid adskillige måder at fordele brikkerne på. Eksempelvis har Tranbjergskolen i Aarhus fordelt brikkerne på deres måde i nedenstående billede, mens Engdalskolen har fordelt dem på anden vis i det efterfølgende.

Fordeling af brikker for funktionsmiljøer hos Tranbjergskolen

Fordeling af brikker for funktionsmiljøer hos Engdalskolen

Fra skitse til implementering

Efter workshoppen er fundamentet for en egentlig designguide ved at være på plads. Denne skal dog først kvalificeres ved den enkelte skole, inden der kan laves et skitseforslag. Når designguiden er sammenholdt med skolens nuværende forhold, kan der udarbejdes et skitseforslag, som kan kvalificeres teknisk og økonomisk.

Herfra kan et reelt projektforslag fremlægges og testes på den enkelte skole. Når projektforslaget er kvalificeret til formålet, kan sagen gå i udbud og til sidst udføres på skolen, så det nye lokale er klar til brug.

De to Aarhusskoler endte med følgende projektforslag som følge af deres designguide:

Projektforslag der viser funktionsmiljøerne hos Tranbjergskolen

Projektforslag der viser funktionsmiljøerne hos Engdalskolen

Ibrugtagning

Når de fysiske rammer er etableret, venter der stadig den endelige ibrugtagning og afprøvning af lokalet med lærerne. De gode intentioner i de udarbejdede eksempler for indretningen af de fysiske rammer rækker ikke nødvendigvis hele vejen, og derfor er det en god ide, at der også er rum for, at lærerne kan komme med nogle sidste justeringer.

Derfor er det væsentligt at have et solidt fokus på implementeringsworkshoppen, hvor lærerne kan komme til orde. Det er deres ejerskab og detailindretning, der kommer til at sætte det endelige touch på lokalet, og her er det godt at fokusere på, om opbevaring af materialer og redskaber understøtter den ønskede didaktik i rummet. En fleksibel indretning er således afgørende for, at lokalet kan tilpasses og justeres efter lærernes ønsker og praktik. Derfor er det en god ide at have dette med i projektplanen, så den ikke bliver låst, men derimod åben over for, at det nye fag også tager tid at forankre i praksis, og erfaringer kan bruges til at videreudvikle det.

De endelige løsninger for et nyt faglokale for Håndværk og Design hos de to skoler ses i de følgende billeder. 

Eksempler på løsningerne for de fysiske rammer til faglokalet på Tranbjergskolen

Eksempler på løsningerne for de fysiske rammer til faglokalet på Engdalskolen

Det er tydeligt, at begge skoler på hver deres måde har forsøgt at løse den overordnede designudfordring, hvor fagets konflikter skal forenes, så der er trygge rammer for elevernes kreative udfoldelse.

I begge tilfælde tyder det på, at løsningen indebærer et fokus på at understøtte lærernes overblik, men samtidig også at bruge forskellige flader og kroge til flere forskellige funktioner.

Tjekliste

Som opfølgning på Aarhus Kommunes pilotprojekt, er der udarbejdet en tjekliste med en række opmærksomhedspunkter, der er værd at overveje, hvis du selv skal i gang med at forme rammerne for Håndværk og Design:

Planlægning af processen

  • Tidlig, gennemgående og bred involvering af de rette ressourcer
  • Indhente viden og inspiration fra andre projekter (oplæg/studietur)
  • Økonomisk ramme - forventningsafstemning af involverede parter

Konkrete forhold

  • Adskillelse af støv og symaskiner
  • Placering af funktionsmiljøer - indenfor og i nærhed til rammen
  • Flugtveje og adgang til eventuelt udeværkstedsområde
  • Overblik og gennemkig
  • Sikkerhedsforhold omkring maskiner
  • Varierede arbejdspladser
    • siddende/stående
    • groft/fint
    • roligt/larmende
  • Klare ganglinier og bevægelsesforløb
  • Tilstrækkelig og nærliggende opbevaringsmuligheder - inventar og depoter
  • Afklaring af muligt inventargenbrug

Det fulde omfang af Aarhus Kommunes arbejde downloades her, hvor både designguide og erfaringsopsamling findes.

21. Jun 2016 kl. 11:00

Indhold


  • Guide til det nye fag: Håndværk og Design
  • Den overordnede designudfordring
  • Fra ide til projekt
  • Fagets forudsætninger og kvaliteter
  • Rummets organisering
  • Fra skitse til implementering
  • Ibrugtagning
  • Tjekliste

Guide