foo

SFO og indskoling - muligheder for fælles brug

Foto: Rosan Bosch Studio, Anders Sune Berg.

Designudfordring

Hvordan kan man skabe et velfungerende fælles brug af rum og faciliteter mellem skole og SFO?

Stadig flere kommuner har flyttet fritidsordningen for de yngste børn ind under skolens tag. Typisk har de været i egne afdelinger/lokaler, men efterhånden har stadig flere skoler eksperimenteret med forskellige grader af fælles brug af lokaler og faciliteter mellem SFO og skole. 

En af de kvaliteter som kendetegner mange SFO’er og fritidstilbud er adgangen til specialudstyrede lege og læringsrum: dramasal, sy og designværksted, musik og øverum med eller uden scene, Gamer Street med pc-spil, wii og mere samt en række andre lokalt designede specialudstyrede rum, gearet til at understøtte forskellige prioriterede aktiviteter i den givne SFO. Med disse specialiserede værksteder følger typisk også pædagoger med særlig interesse og kompetencer i forhold til at facilitere undervisningsforløb og ad hoc aktiviteter i disse rammer. 

I undervisning af indskolingselever har man behov for at arbejde med forskellige læringsstile. Tegning, formgivning, dans og drama fylder meget i undervisningen af de yngste skolebørn. Så her er der alle mulige gode grunde til at deles om adgang til de specialiserede værksteder, og ved øget kapacitetsudnyttelse måske også en mulighed for løbende at investere i nyt udstyr eller supplere op på materialesiden. 

Indskolingselever arbejder naturligvis også med mere bogligt baserede undervisningsforløb og har brug for tavle, bordplads til matematik, skrivning osv. Et optimalt fælles brug mellem SFO og skole sker således ved at etablere en klar differentiering af de fælles funktioner, og samtidig sikre, at hver indskolingsklasse har sit eget ’privatejede’ lokale, der er velegnet til at gennemføre bogligt baserede undervisningsforløb. 

Vigtige kvaliteter som skal fastholdes: en tryg base for de yngste elever / tilhørsforhold til de nære fysiske rammer / vigtighed af at kunne se spor af egen produktion / genkendeligt- overskueligt terræn/ overskuelige sociale interaktioner / et fast holdepunkt som base i ikke skemasat undervisning/ et fast holdepunkt for indskolingens klasselærere. 

Indretning til fælles brug

Fællesrum med køkken

Rigtig mange SFO’er og fritidshjem har gennem mange år arbejdet med at skabe en uformel ramme om samtale og fælles aktiviteter omkring åbne køkkenmiljøer, hvor pædagoger og børn sammen bager boller og laver kakao. Hvor der er et frirum fra fællesaktiviteterne til at sidde stille og trygt et stykke tid og en pædagog at tale med, indtil man er klar til at tage del i det fælles. De samme kvaliteter kan fra tid til anden tages i brug af lærere, der vil hygge med deres indskolingselever i timer eller frikvarterer. Det kan derfor være en god idé at etablere køkken i fællesrummet.

Basislokaler

For de mindste børn er basislokalet elevernes ’hjem’ på skolen. Men hvis målet er fælles anvendelse skal basislokalerne i indskolingen disponeres, så der kan foregå en række forskellige aktiviteter i rummet. Det skal kunne understøtte, at eleverne arbejder taktilt. At de klipper og klistrer, tegner og maler. At de udstiller deres projektopgaver, historier, tegninger, modelleringer for hinanden og for forældrene. Der skal være hylder eller lign., hvor eleverne let kan komme til papir, sakse, lim og lign. Der skal være andre, dybere hylder hvor eleverne kan opbevare deres modeller og work in progress. Der skal være plads og invitation til at eleverne kan lære struktur og orden. Herunder oplagt også plads til at hver elev har sit eget dueslag til bøger, tegninger mm.

Elevernes og lærerens placering i rummet skal kunne variere efter situation og behov. Eksemplerne nedenfor illustrerer, hvordan inventar med forskellige opstillinger kan tilpasse basislokalet til forskellige formål: Hvor læreren sætter rammerne for de efterfølgende aktiviteter, til gruppearbejde og til kreative opgaver med ’saks og papir’.

Der kan arbejdes med en indretning, som kan friholde gulvplads til pausegymnastik og andre typer af fysisk aktivitet, som eksempelvis matematiktimen baseret på cooperative learning. Det taler for at vælge møbler som ikke optager meget gulvplads. Et oplagt bud er trekantede borde. De kan let kobles til små grupper og til større grupper. Og med hjul på ét af benene, er de lette at flytte rundt på.

En anden idé kan være at placere et langt robust arbejdsbord til værkstedsrelaterede aktiviteter og produktion op ad en af væg. Herunder kan placeres en række mobile materialedepoter og læringskasser ud over børnenes dueslag. Ligesom der kan skabes plads til redskaber, spil og lign., der kan bruges, når rummet er ramme for SFO. 

Det kreative værksted

Det kreative værksted udgør et vigtigt lærings- og gørerum i indskolingen. Her kan eleverne male, tegne, modellere eller lave andre ting i 3D. Rummet kræver let adgang til værktøj og materialer og mulighed for deponering af work in progress. Det er et rum, som inviterer til udstillinger af elevernes værker. Da det kreative værksted skal danne rammen om elevernes arbejde med mange forskellige kunstneriske udtryksformer, er muligheden for at organisere og opbevare materialer i overskuelige tematiseringer vigtig for at opretholde tilgængelighed og effektive arbejdsgange. Det kreative værksted er oplagt et rum og en funktion, som både kan anvendes af skole og SFO.

Læs mere om det kreative værksted her. 

Tumlesal

Tumlesalen giver plads til fri leg, klatring, boldspil og spilopper. Der skal være plads til fysisk udfoldelse - måske skal der kunne spilles bold og klatres på klatrevæg. Stormskærm og wii udstyr, sing star og lignende kan være et fint bidrag til de fysiske aktiviteter. Et velfungerende depot er vigtigt til udstyr, redskaber, bolde, m.m. Der skal gerne være mulighed for at låse udstyr inde/ beskytte det, når der leges vildt. 

Ved at kombinere musiklokale og tumlesal, så der er gode rammer for dans og drama i både undervisningstiden og i SFO’en, kan man optimere udnyttelsen af lokalerne. I musik-tumlesalen bør der være puder, madrasser, et klaver eller flygel, musikanlæg samt instrumenter til børnene. Salen skal være fleksibel, så der er mulighed for hurtigt at etablere fri gulvplads til dans og lign. Scene og effekter til drama kan også indtænkes i rummet, så musik/tumlesalen kan danne ramme for små intime optrædener for afdelingens elever og deres forældre m.m. Skal musik- og tumlesalen kombineres, kræver det sikker opbevaring af instrumenter, samt et nærliggende depotrum.

Læs mere om tumlesalen her.

Foto: Photoboks, Karen Zwinge Steen.

Adfærd

Orden i fælleslokaler er en grundforudsætning for at alle kan være tilfredse brugere. Det er formentlig også en kilde til evig debat på lærerværelset, at der ikke er ryddet op. Derfor kræver det, at man er fælles om at skabe retningslinjer for god brug af fælles funktioner og måske supplerer med turnusordninger eller udpeger ansvarlige for orden og materialeindkøb i de enkelte lokaler.

Ikke desto mindre skal der være en parathed hos lærere og pædagoger til at bruge 3-5 minutter på at genetablere et rum til hhv. undervisning eller SFO funktion efter endt brug. Med mobilt inventar og velfungerende deponeringsmuligheder gøres opgaven let og giver mulighed for at eleverne også kan hjælpe til med reorganiseringen af lokalet.

30. Oct 2014 kl. 13:04