foo

Det flerfunktionelle klasserum

Nye former for klasserum. Foto: Rosan Bosch Studio / Kim Wendt.

Den overordnede designudfordring

Den overordnede designudfordring for klasserummet er at opnå størst mulig fleksibilitet inden for rammerne af det enkelte klasserum og samtidig at kunne inddrage andre klasserum, grupperum og fællesarealer efter behov til et større ’klasseområde’. Dette større klasseområde bør stadig defineres af rimeligt klare ydre afgrænsninger. Afgrænsningen er vigtig, for åbner klasserummet op til et uprogrammeret og åbent fællesareal, opnås ikke reel fleksibilitet, men i stedet risiko for forstyrrelser, auditivt og visuelt. Reel læringsfleksibilitet fordrer derfor stadig en vis programmering og afgrænsning af rummet.

Klasserummet skal understøtte mangfoldige aktiviteter

Undervisning i dag baserer sig på mange forskellige måder at arbejde og lære på. Rent boglige opgaver med tekst, tal og opgaver. Cooperative learning, hvor eleverne arbejder sammen, eller kreative, taktile arbejdsforløb, hvor børnene arbejder med 3-D modelleringer. Bevægelse i undervisningssammenhæng og som pausegymnastik eller meditation i midten af rummet. Situationer, hvor læreren rammesætter og fortæller, andre hvor eleverne arbejder alene med opgaver eller sammen i små eller større grupper. Situationer, hvor al undervisningen foregår i rummet, situationer, hvor nogle elever måske rykker ud og placerer sig andetsteds, gerne tæt på klasserummet.

Forskellige former for læring i samme rum.

Klasserummet til de yngste

For de yngste elever vil klasserummet være elevernes ’hjem’ på skolen. Det skal gerne kunne understøtte, at eleverne arbejder taktilt og i 3D. At de klipper og klistrer, tegner og maler. At de udstiller projektopgaver, historier, tegninger, modelleringer for hinanden og for forældrene. Derfor kan det være en god idé at etablere hylder eller lign. hvor eleverne let kan komme til papir, sakse, lim mm. samt andre, dybere hylder, hvor eleverne kan opbevare modeller og work in progress. Det kan ligeledes være en god idé at skabe rammer til at eleverne kan lære struktur og orden. Herunder oplagt også plads til, at hver elev har sit eget dueslag til bøger, tegninger mm. Tænk på at skabe indretning, som friholder gulvplads til pausegymnastik og andre typer af fysisk aktivitet, fx matematiktimen baseret på cooperative learning.

Tilhørsforholdet aftager med elevernes alder

Klasserummet scorer højt i alle dele af modelprogrammets undersøgelse som et vigtigt rum for alle elever. Det er dog også ganske tydeligt, at tilhørsforholdet aftager i takt med, at eleverne bliver ældre. Der er mindre brug for udstillingsområder, og en række aktiviteter kommer til at foregå andre steder på skolen.

Rum og form

Det kan i udgangspunktet være nemmere at opnå læringsfleksibilitet i et stort og kvadratisk klasserum end i et lille og smalt. Et rektangulært rum kan være svært at ombryde i nye bordopstillinger, især når det er småt. Ved ombygninger og tilbygninger af eksisterende skoler kan det derfor være en idé at lægge flere kvadratmeter til klasseværelserne og at arbejde med at undgå for langstrakte rum.

Et større rum giver mulighed for at inddele i forskellige zoner inden for klasserummets fire vægge, og det øger mulighederne for at læreren kan fravælge katederundervisning, samt at centrum for læringsprocesser kan flyttes rundt i rummet. Ønsker man at forøge trivslen og styrke klasserummets funktion som socialt opholdsrum kan det være en idé at bygge karnapper eller mindre indhug i væggene, som gør det nemt at etablere ’rum i rummet’. Disse rumligheder kan understøtte lege og sociale aktiviteter i mindre enheder. De samme rumligheder kan samtidig bruges som 'stillezoner' ifm. undervisningen.

Er der plads i klasserummet kan det også være en idé at etablere et tekøkken. Det fordrer tilkobling til vand og afløb. Men med en håndvask, en vandkoger og personlige kopper til alle, skal udskolingsklasser bruge mindre end en kvadratmeter til et tekøkken, der til gengæld tilbyder et nyt mødested og en ny trivselsmulighed.

Zoner

Inddeler man klasserummet i flere zoner, kan man skabe plads til fx stille enearbejde og gruppearbejde kan foregå samtidig. Man kan overveje at inddele zoner med skillevægge eller reoler. Men mange klasserum er allerede fyldt godt op, og samtidig kan mobile vægge hurtigt blive en permanent opstilling. Derfor kan det være en idé at arbejde med midlertidige zoner, der etableres til bestemte formål og derefter forsvinder for at gøre plads til noget nyt.

Afmærkninger på gulvet: Med et tæppe eller et andet flytbart underlag kan man afgrænse et territorium uden at blokere rummet. En anden udgave af zoneafgrænsning på gulvet kan være at tegne med kridt eller markere grænser med tape i forskellige farver. Begge dele er billige løsninger, der giver fleksibilitet.

Inventar

Arealmæssig effektivt inventar: Stadig flere skoler benytter trekantede arbejdsborde til eleverne, som kræver mindre plads og hermed kan frisætte m2 til eksempelvis frit gulvareal til pausegymnastik ol. for de mindre elever eller etablering af caféborde eller lign. til de ældre klasser, som kan understøtte hurtigt sceneskift, når eleverne skal arbejde i grupper.

Mobilt inventar: Skoleinventar af nyere dato kan i reglen flyttes uden det store besvær. Generende støj ved flytning kan afhjælpes ved at påsætte elementer (hjul, filtskånere el.), som både letter transporten og dæmper lyden. Er der midler til at investere i nyt inventar, kan man vælge mobilt inventar med lyddæmpende egenskaber.

Mobile tavler: Ved at indføre tavler (whiteboards, blackboards, interaktive whiteboards) på hjul i stedet for fastnaglede tavler, kan de bruges, hvor der er behov for det i lokalet, og for både større og mindre grupper. Ved brug af mobile whiteboards og blackboards kan det være en fordel med en tavlebelysning der skaber optimale lysforhold uanset placering. Det kan bl.a. udføres med en galgeløsning, der påmonteres på toppen af boardet.

Ved alle løsningerne er det en idé at være opmærksom på tilstrækkelige stikkontakter og mulighed for netværksopkobling.

Adfærd

Frihed under ansvar: Man kan vælge at give børnene visse frihedsrettigheder, eksempelvis muligheden for at større børn kan blive i klasserummet i frikvartererne med råderet over eventuelle interaktive whiteboards og pc’ere til afspilning af film og musik. Den slags rettigheder kan oplagt understøttes af initiativer, som tydeliggør børnenes ansvar over for rum og inventar. I sammenhæng med den slags initiativer kan man overveje indendørs gårdvagter, som kan følge med i aktiviteterne i klasserummene.

Belønningssystemer: Børns deltagelse i oprydning kan motiveres med smiley-ordninger, hvor der gives point efter, hvor rent der er i klassens hjemmeområde. Hver måned kan man udløse en præmie til den bedste klasse. Foruden at være en stor hjælp for rengøringspersonalet, bidrager det til øget ansvarlighed, hvor eleverne tager vare på de rum, de færdes i hver dag.

17. Dec 2013 kl. 12:20