foo

Det nære fællesrum

Foto: Rosan Bosch Studio / Kim Wendt.

Den overordnede designudfordring

Den overordnede designudfordring ifm. at skabe det velfungerende nære fællesrum er at balancere mellem specifik eller ikke-specifik indretning eller funktion og mellem åbenhed og lukkethed. Det åbne rum, uden specifik indretning og funktion, behøver fx ikke at give reel fleksibilitet, fordi selv en enkelt aktivitet kan ’fylde’ rummet. Og det meget specifikt indrettede lokale kan også mangle fleksibilitet, fordi det låser og begrænser mulighederne. Derfor taler man om at finde balancen i at ’programmere’ eller ’kode’ rum i forhold til at lade dem være åbne eller ’ukodede’.

Et rum, mange funktioner

Stadig flere skoler arbejder med andre typer af holddannelser og elevsammensætninger end den traditionelle stamklasse, hvor eleverne i en klasse har alle deres timer sammen. Derfor kan det være en god idé, at man i forbindelse med nybyggerier og større moderniseringer etablerer samspillende læringsmiljøer, som kobler en lille gruppe klasserum med et større fællesrum. Dette ’nære fællesrum’ kan være et rum til mange formål.

Forskellige aktiviteter i det nære læringsrum.

Undervisning og læring: Fællesrummet skal uden større tilpasninger kunne være en velfungerende ramme, når flere klasser finder sammen om et koblet undervisningsforløb. Det skal også kunne fungere som et supplerende læringsrum for en klasse, der arbejder med selvstændige elevopgaver eller gruppearbejde. En model kunne være at anvende en række mobile trappemøbler, hvor børnene ved blot at vende sig den anden vej konverterer funktionen fra stol til bord og stol. Se illustration. En anden løsning kunne være langborde på hjul, som hurtigt kan flyttes ud til væggene i rummet, når det skal bruges til mere fysisk orienteret aktivitet.

Frikvarter: Ønsker man muligheder for fysisk aktivitet i det nære læringsmiljø, kan det være en god idé, at fællesrummet kan bruges til fysisk aktivitet i frikvarterne, eksempelvis med klatrevæg, robuste niveauopdelte møbler til klatring, frie gulvarealer ol. Men samtidig kan overvejes, hvordan det også kan være rammen for stille leg og samtaler i små børnegrupper. Her er et afskærmet stilleområde en oplagt løsning. 

Samlinger: Skolekulturen på tværs af klasserne i det samspillende læringsmiljø kan styrkes ved at udnytte fællesrummet som ramme for morgensamlinger og lign. funktioner, hvor elever optræder for hinanden eller fremviser highlights fra undervisningsforløb. Vægge og evt. mobile rumdelere bør da kunne anvendes til ophængning/udstilling af elevproduktioner. For at understøtte de mange kulturskabende aktiviteter, kan en scene (mobil eller mere stationær) være en oplagt installation i fællesrummet. Fællesrummet kan ligeledes indrettes med opdateret IT-udstyr, smartboard og storskærm til interaktivitet, it-baseret undervisning, fremvisning af dokumentarfilm ol. Hvis der etableres smartboard, storskærm og/eller scene i fællesrummet, kan det være en ide at fællesrummet har en fast visuel orientering mod disse installationer.

Rum og form

Det nære læringsfællesrum er typisk et åbent areal, hvor alle skolens brugere har lov til at komme. Inden for denne ramme kan man dog godt arbejde med en differentiering, for eksempel kan klasserne etablere lokale hjemligheder, hvor deres klasselokale ligger direkte ud til det nære læringsrum. Typisk er det nære læringsrum et sted, som bruges både i pauser og til læring, i afvekslende grad og med forskellige resultater.

Rummets form: Det kan være en fordel at opføre det nære læringsrum sådan, at det er forholdsvis nemt at lave mindre rum i storrummet. 

I stedet for at opføre en stor, flad rektangulær sal, kan man arbejde med niveauforskydninger i gulvet, nicher i væggene og eksempelvis en forskydning i rummets højde fra den ene ende til den anden, sådan at selve rummets grænser lægger op til forskellig brug, mens der stadig kan findes plads til de store samlinger, som ofte er et ønske på skolerne.

Kroge i fællesrummet: Faste opstillinger af møbler i dele af rummet, som til gengæld kan være til rådighed for flere grupper kan overvejes. Modellen kan være at skabe en række sammenhængende rumligheder med kroge, der tilbyder forskellige muligheder for læringsfleksibilitet.

Depoter: Ofte tænkes mange aktiviteter ind i det nære læringsrum. Af samme årsag kan det være en god idé at sørge for rigelig depotplads, så man har steder at gøre af tingene, når de ikke er i brug. En tænkning i fleksibelt inventar kan i nogen grad afhjælpe et sådant behov, men stadig er der mange ting, teaterrekvisitter eksempelvis, som det måske ikke vil være befordrende at have stående fremme.

Garderobe: På samme måde kan garderobeelementer fungere som rumdelere i gangforløbet. Vær under alle omstændigheder opmærksom på de særlige brandkrav der er til gangbredde ifm. flugtveje. Hvis garderoberne også benyttes af SFO, er der desuden særlige krav om mekanisk ventilation.

Zoner

Det nære læringsrum kan blive dynamoen for læring, fysiske indendørsaktiviteter og et naturligt mødested for mange. Der bør dog parallelt hermed overvejes områder til fordybelse og afslapning, hvor børnene i større grad er herrer over, hvem de vil invitere med inden for. En mulighed er at identificere randzoner som selvstændige, afskærmede rumligheder med blødt inventar og punktbelysning.

Inventar

Mobilt og særligt inventar: Mobile borde og stole kan hjælpe med at optimere fleksibel brug af det nære læringsrum. Men det er ikke nødvendigt, at inventaret skal se ud på samme måde i det nære læringsrum og gangarealer som i klasserum. Eksempelvis kan mobile podier både bruges til at modtage undervisning og overvære fremlæggelser på, som tilskuerpladser eller bare til at hænge ud på. 

Fleksibel udnyttelse af rummet.

Rumstore møbler: Et andet eksempel er, at man kan bygge rumstore møbler, som måske ikke er så fleksible, men som skaber et samspil mellem funktion og rum, der ellers ikke er muligt med traditionelt inventar. Det kan være møbler, som hæver eller sænker gulvniveauet med brede trappetrin, der kan bruges som arbejdspladser. Eller små niveauforskelle i rummet. Ved at inddele rummet i forskellige niveauer skabes naturligt mindre rum i rummet, og trin tilbyder sig som siddepladser ved korte oplæg eller arbejde i mindre grupper.

Støjreducerende inventar: Den oftest nævnte udfordring ved at benytte det nære læringsrum til læring er støj. I et stort læringsrum kan selv moderat støj rejse langt og påvirke andre. Her kan støjreducerende inventar og materialer gøre en stor forskel. Især er indretning og placering af det støjreducerende inventar med afskærmende virkning vigtig, for eksempel ved at arrangere labyrinter eller lydsluse som overgange mellem stille og mindre stille områder.

Atmosfære: Forskellige typer af møbler og differentieret lyssætning kan være med til at skabe oplevelser og en rar atmosfære og kan samtidig markere aktivitetszoner og stillezoner. Nogle møbler giver mange forskellige muligheder for fleksibel brug af møblet selv og af det rum, som møblet indgår i, mens andre møbler låser rummenes funktion. Derfor kan det være en god idé at bruge tid på at afsøge mulighederne, som møbler giver for at forøge trivslen i det nære læringsrum.

Leg: Ønsker man, at det nære læringsrum benyttes til aktivitetsbaseret leg i pauserne, kan man eksempelvis installere spillekonsoller, som aktivt inddrager børnene i spillet eller lave turnusordninger om at være DJ på skolens højttaleranlæg i spisepausen.

17. Dec 2013 kl. 13:00