foo

Invitation til bevægelse

Foto: Rosan Bosch Studio / Kim Wendt

Designudfordring

Hvordan kan skolens rum og rammer invitere til mere bevægelse og idræt i løbet af dagen? Og hvad kræver det af skolens fysiske rammer, når det lokale foreningsliv i højere grad inviteres indenfor i skolens rammer, og der samtidig skal være en øget grad af samarbejde?

Mere idræt og bevægelse i skoledagen

Skolereformen har sat rammen for, at folkeskolen skal gentænkes, så den i højere grad understøtter idræt og bevægelse i et omfang, der i gennemsnit sva­rer til ca. 45 minutter dagligt i løbet af den længere og mere varierede skoledag.

Senere års forskning viser, at fysisk aktivitet forbedrer indlæring og intellektuelle færdigheder, og man ser nybyggede skoler, der afspejler et ideal om læring, bevægelse og idræt. Disse skoler bygger på en forståelse af, at idræt og bevægelse er en naturlig del af børn og voksnes sunde daglig­dag og udgør en platform for dannelse af fælleskaber. I landets ældre typer af folkeskoler er man udfordret på, at få de moderne idealer til at passe ind i de gamle bygninger. Det kræver både en gentænkning af skolens faciliteter, nye fysiske tiltag og en forandring i den måde, man tænker rummene og reglerne for brugen af dem.

Simple greb som etablering af en klatrevæg i gangarealerne, kan aktivere ellers uinteressante arealer. Foto: Henrik Hansen.

En opdatering af skolens faciliteter i retning af mere idræt og bevægelse i skoledagen handler i høj grad om en mental ombygning, hvor det er vigtigt at blive be­vidst om de sociale strukturer, der er med til at ud­fordre bevægelsesmulighederne i den enkelte sko­le. Det er ofte ideer om forventet adfærd og brug af skolernes rum, faciliteter, inventar og redskaber og reglement, der er udfordringerne snarere end en reel mangel på m2 til at kunne udfolde sig fysisk. I mange skoler har faciliteterne været omgået med forsigtighed, og de måtte kun bruges under opsyn. Ved at arbejde med at gentænke nogle af disse udaterede forestillinger om brug, kan man nå længere i målet om mere bevægelse og idræt som en naturlig del af skolens daglige aktiviteter.

Synlige fysiske tiltag og renoveringer kan samtidig have en vigtig symbolsk betydning og være med til at manifestere en ny bevægelseskultur på skolen der understøtter, at både børn og voksne inviteres til idræt og bevægelse, og at de nye faciliteter tages i brug.

Skolen som lokalsamfundets samlingspunkt

Udover at sikre børn og unges bevægelse og idrætsmuligheder i skoletiden skal folkeskolen også i højere grad åbnes for samarbejde med det lokale foreningsliv, hvilket giver mulighed for at samle kræfterne både økonomisk, socialt og fagligt.

Ved at åbne skolen op kan man skabe et naturligt samlingspunkt for borgere på tværs af sociale baggrunde. En øget inddragelse af lokale foreninger og andre aktører kan understøtte lokal sammenhængskraft og styrke elevernes forståelse af samfund og foreningsliv.

Vær opmærksom på hvilket guld der findes i nabolaget.

Der kan dog være en række udgifter forbundet med nye samarbejder mellem foreninger og skoler. For det første sker der en større slitage af faciliteterne, når der er flere brugere af de samme kvadratmetre. Det giver et øget vedligeholdelsesbehov. For det andet er der ofte et ønske om økonomisk kompensation fra idrætsforeningernes side, hvis en foreningsaktiv kaldes ud i dagtimerne og ikke kan passe sit arbejde.

Det er derfor vigtigt, at der er en indledende forventningsafstemning til samarbejdet og deling af ressourcer og opgaver, indtægter og udgifter i relation til det konkrete samarbejde.

Skolens forskellige brugere – både i skoletid og uden for skoletid - har forskellige behov og interesser og de fysiske tiltag skal målrettes de forskellige bruger­grupper. Derfor er inddragelse af brugerne og dialogen mellem skole og foreningsliv vig­tigt i udviklingen af de konkrete tiltag på den enkelte skole. Derudover er det vigtigt at have en aktiv brugspolitik for faciliteterne - hvilke former for aktiviteter skal der være, hvem skal have adgang og hvornår, hvilken sikkerhed mv. skal der etableres. Samtidig understøtter et overblik over, hvilke faciliteter der er til rådighed et godt samarbejde, og giver mulighed for at lærere og foreninger kan planlægge deres aktiviteter.

Krav til rum og rammer

Fra adskillige undersøgelser ved man, at rammesæt­ning og fysisk indretning har betydning for adfærd og mulige udfoldelser i skolens rum.

Det handler om at gøre op med den monofunktionel­le brug af skolens rum og at skabe fleksible rum med plads til flere funktioner. Bevægelse og idræt kan med fordel tænkes ud af hallerne og ind på gangen, i aulaen, i fællesrummene, så man opbryder nogle af de meget styrede aktiviteter i nogle designs, der efterlader fortolkning af det enkelte rum.

Udnyt mellemrummene: Arbejd med indretning i højden, fx i form af hemse og ørnereder. Vægge og gulvarealer kan aktiveres gennem enkelt designgreb som optegning af løbebaner og etablering af klatrevægge. Fastmonteret inventar kan være en fordel og et krav fra brandmyndigheden ifm. med indretning af gangarealer. Differentiering af indretningen så den knytter sig til de nærliggende klassetrin kan skabe bedre vilkår for brug af faciliteterne.

Skab gode koblinger: Sørg for at skabe et godt overblik og invitation til brug af alle skolens faciliteter. Ved at arbejde med transparens mellem indre rumligheder giver man brugerne mulighed for at trække ud i ubenyttede arealer. Og visuel kobling mellem inde og ude kan inspirere elever til at veksle mere, da de tiltrækkes af aktiviteter på den anden side.

Etableringen af en løberute, der fører rundt på skolen og veksler mellem inde og ude, kan skabe en god kobling og give et godt kendskab til skolen – både for elever og for de foreninger, der sambruger skolen.

Idræts- og bevægelsesrum for alle: Åben skolens idrætsfaciliteter op og skab plads til både fri leg og faciliterede aktiviteter, også i frikvartererne. Inddrag foreninger og andre lokale aktører fra start ift. sambrug, tekniske løsninger og indretning af idrætsfaciliteterne. Med mobile og aflåste depoter kan der skabes plads til de forskellige brugeres specifikke redskaber. Opdeling af store rumligheder i zoner og forskelligartede bevægelsesmøbler, kan skabe plads til flere aktiviteter og appellere til flere forskellige brugere samtidig. 

Fysisk udfoldelse i klasserum og fællesrum: Lette, mobile møbler skaber en fleksibel indretning, hvor gulvet let kan fritlægges til pausegymnastik og andre typer af fysisk aktivitet. Et andet initiativ kan være at bruge interaktive møbler, som supplement til basisinventaret. Disse kan fungere som et læringsredskab og giver eleverne mulighed for at bevæge sig samtidig med, at de deltager i undervisningen. Se fx. Imo Learn, et eksempel på interaktive møbler.

Etablering af virtuelle hjælpemidler i et klasserum der kun benyttes til undervisning, men som også er til fri afbenyttelse uden for den rammesatte undervisning, vil tiltrække elever i frikvartererne og før og efter skoletid. Eksempelvis kan et Wii-konsol med bevægelsesfoku­serende spil være med til at danne fællesskaber på tværs af klassetrin, og interaktive gulv­flader opfordrer til leg og læring især i vinterhalvåret, hvor vejret indbyder til mere indendørsophold. 

Foto: Alexandra Instituttet.

Læs mere om idræt og bevægelse i skolen

Hvis du har brug for mere inspiration til, hvordan man kan indrette skolen med fokus på bevægelse og idræt, kan du læse på Skole+:

Skole+ er en kampagne, der skal vise vejen til, hvordan indendørsfaciliteterne på landets skoler kan indrettes, så de i højere grad inviterer til idræt og bevægelse. Målet er at give børn og voksne lyst til at være aktive - både i og efter skoletid. Læs mere her.

Andre kampagner som "Drøn på Skolegården" og "En god Omvej" viser hvordan man kan udvikle og realisere innovative tiltag, der fremmer leg og bevægelse på skolens udearealer.

30. Jul 2014 kl. 11:03