foo

Mentale ombygninger

Designudfordring

Hvordan kan vi uden at bygge nye m2 tilpasse folkeskolens ’gamle rum’ til nye funktioner, ny organisation og ny praksis?

Næsten halvdelen af Danmarks folkeskoler er 50 år eller ældre. Vedligeholdelsesefterslæbet er kendt stof. Demografien udgør en anden stor udfordring. Stadig flere danskere bosat i de større byer vælger at blive boende, når børnene kommer. Som konsekvens har mange skoler i de større byer i de senere år været presset på deres kapacitet. På landet er situationen mange steder omvendt. Der er færre børn i skolerne, der visse steder står halvtomme hen. Derfor er der overalt i landet kommuner, der er i gang med eller planlægger større strukturændringer, og derfor er nedlægninger og sammenlægninger en del af det nye skolelandskab, ligesom områdeledelse med sammenlægning af flere lokale skoleafdelinger fylder stadig mere. 

Går vi tættere på skolens praksis, ser vi en organisation der i disse år gennemgår dramatisk forandring: Fra faste klasser til fleksible holdstørrelser, fra mindre hold til årgangsbaseret undervisning. Vi ser forandringer af selve skoledagens inddeling mod længere timeblokke, afvikling af det klassiske frikvarter og ringeklokke, og i stedet mere fleksible, behovsbaserede ’breaks’ fra undervisningen. IT bliver et tilgængeligt arbejdsredskab for stadig flere lærere og elever, og interaktive tavleformater og bærbare pc’ere afløser de gamle, funktionsfastlåste IT-lokaler. Lærerne planlægger og udfører i stigende grad deres arbejde i teams, og denne indsats imødekommes med forskellige modeller for grupperum og voksenarbejdspladser som supplement til det klassiske lærerværelse. 

Den nye skolereform bringer også ny praksis. Den understøttende undervisning skal støtte op om skolens boglige læring og samtidig tilbyde eleverne en bredere pallette af læringsoplevelser. Den ligger ud over den almindelige undervisning, og den øger kapacitetstrækket på folkeskolerne, som også skal finde plads til lærerforberedelse og nærværsforpligtelse. Se også artiklerne ’Plads til forberedelse’ og ’Plads til understøttende undervisning’, som giver bud på hvordan denne udfordring kan matches. 

Planlæggere, politikere og skoleledere i de danske kommuner står således over for en række udfordringer i forhold til at tilpasse folkeskolens ’gamle rum’ til nye funktioner, ny organisation og ny praksis:

  • At skabe velfungerende rammer for ikke blot undervisning, men også lærerforberedelse og understøttende undervisning.  
  • At udvide læringsmiljøet for hermed at skabe bedre muligheder for at differentiere undervisningen og tilgodese forskellige måder at lære på.
  • At åbne skolen, lukke omverdenen ind og selv at søge ud. Analyser viser, at mange skoler er kendetegnet ved lav kapacitetsudnyttelse og tidlig lukketid. Mange kommuner arbejder i denne tid med at skabe større kapacitetsudnyttelse – alene eller ved at åbne op for andre brugere.
  • At håndtere demografiske ændringer og være på forkant med store ændringer i elevtilgange.

Før byggeriet starter

Før en kommune igangsætter store, ambitiøse ombygninger eller nybyggerier, er det en rigtig god idé at se grundigt på sine skolers eksisterende kvadratmeter og på de funktioner, som udspiller sig her. I langt de fleste skoler vil der nemlig typisk være overraskende mange muligheder for at etablere nye funktioner i gamle rum gennem anden eller mere fleksibel brug af eksisterende kvadratmeter.

I nedenstående oplistes en række eksempler på, hvordan der kan skabes plads til nye funktioner. 

Planlæg, skemasæt og øg spillefeltet for alle

Mange af skolens rum skal fra august 2014 kunne tjene tre forskellige formål. De skal dels være ramme for undervisning, understøttende undervisning og lærerforberedelse. Det øger behovet for strategisk skemalægning, så man kan få de specialindrettede faglokaler bedst muligt i spil. En måde at sikre alle tre formål adgang til eksempelvis et musiklokale, kunne være en skemalægning, hvor lokalet to lange dage er fuldbooket til undervisning. De øvrige tre dage, stopper undervisningen tidligt for i stedet at afgive plads til hhv. understøttende undervisning og lærerforberedelse. Med ’strategisk planlægning’ kan skolens specialiserede arbejds- og læringsmiljøer således benyttes til alle tre hovedformål. 

Drop ejerskabet til kvadratmeterne – skab flere muligheder

Selvom klasselokalerne er skolens mest brugte rum, viser observationer, at de i mellemtrin og udskolingen typisk står tomme i mere end en tredjedel af tiden. Men hvad nu, hvis ’klassen’ ikke havde samme ejerskab over et ’klasselokale’, men at en årgang elever og dens lærere kunne disponere over flere rum. Så kunne de samme fire-fem rum, der typisk er ejet af en klasse, men indrettet ens og anvendt ens, i højere grad indrettes, så de spiller sammen med særlige undervisningsbehov eller læringssituationer: ’Foredragssalen’, ’skriveværkstedet’, ’det aktive læringsrum’ eller ’læsesalen’. På skoler, som er udfordret på at skabe plads til lærerforberedelsen er det oplagt at overveje, hvordan enkelte af disse klasselokaler i stedet kan anvendes til dette formål. Et konverteret klasselokale på 55-60 m2, kan således indrettes til at udgøre en velfungerende stillezone, rammen om 12-15 læreres forberedelse.

Det anbefales dog, at indskolingsklasserne bevarer deres ’eget’ klasselokale, da de dels modtager en stor del af deres undervisning i det samme lokale, og da tryghed og muligheden for at sætte spor er særlig vigtig for de mindste elever.

Større spredning af undervisningsaktiviteten

Ser man på tværs af skolens basislokaler på indskoling, mellemtrin og udskoling, er der meget høj kapacitetsudnyttelse om morgenen, men omvendt ganske lav kapacitetsudnyttelse om eftermiddagen, ikke kun i indskolingen, men også i mellemtrin og udskoling. En vej til at frisætte basislokalekapacitet vil være at få spredt aktiviteterne mere jævnt over en større del af skoledagen for mellemtrin og udskoling. At nogle klasser møder senere om morgenen og får fri senere om eftermiddagen kan lette det store kapacitetspres på basislokaler om morgenen og udnytte at kapacitetspresset er lavere om eftermiddagen. På samme måde kan en større spredning af undervisningsaktiviteter lette kapacitetspresset på faglokaler. Man skal dog i den forbindelse gøre sig klart, at dette samtidig vil begrænse faglærernes mulighed for at bruge faglokalerne til egen forberedelse i eftermiddagstimerne.

Dyrk fælles brug af faglokalerne

Det har gennem mange år været en central intention at styrke både naturfagsundervisningen og unges interesse for naturfag. En undervisning af høj kvalitet stiller store krav. Ikke blot til underviseren, men også til undervisningslokalet, dets udstyr og arbejdsredskaber. De specialudstyrede naturfagslokaler hører derfor typisk til blandt skolernes dyreste rum. De hører imidlertid også til blandt de rum i skolerne, hvor vi i dag typisk ser en lav kapacitetsudnyttelse. Hvis skoler i samme lokalområde går sammen om etablering og løbende opdatering af udstyr og undervisningsmidler i et fællesejet ’science lab’ eller lign., styrkes de kvalitetsmæssige rammer for undervisningen, samtidig med at kapacitetsudnyttelse øges. Endelig kan skolerne identificere de bedste undervisere til opgaven på tværs af de samarbejdende skoler og hermed løfte kvaliteten af undervisningen. Alt sammen for færre penge, fordi der er flere om at løfte investeringerne. En del af de sparede midler vil kunne bruges til at dække evt. udgifter i forbindelse med at transportere eleverne til det fællesejede ’science lab’.

Det er på samme måde oplagt, at folkeskoler og ungdomsuddannelser, der ligger inden for rimelig afstand af hinanden, overvejer, hvordan der kan etableres et større fælles brug af skolernes faglokaler. I dag viser flere analyser af erhvervsskolernes brug af faglokaler, så som fysik og kemilokaler, at disse meget ofte står tomme fra kl. 14:00 og frem. Ved at åbne for at folkeskolens udskolingsklasser kan benytte faciliteterne, løses et kapacitetsproblem for begge parter samtidig med, at eleverne fra folkeskolen får mulighed for at opleve, at en erhvervsskole kan udgøre en attraktiv ramme for læring. 

Skab rum til praksisbaseret læring - giv flere børn succesoplevelser

Der har i de seneste år været en stigende forståelse for vigtigheden af at inspirere unge til at fortsætte i en praktisk uddannelse. Med den nye skolereform indføres håndværk og design, som en erstatning for sløjd og håndarbejde. Der indføres endvidere madkundskab, som erstatter hjemkundskab. Forud for reformen har en lang række skoler i de seneste år eksperimenteret med at skabe forskellige ’gøresteder’, hvor elever kan arbejde med at omsætte ideer til fysiske output og udvikle ’håndens’ kompetencer. Igen kan flere skoler i et lokalområde gå sammen om at etablere og udruste de nye værksteder, ligesom det er oplagt at koble de bedste undervisere på opgaven, så de har øje for og kan inspirere børnene til at udnytte alle værkstedets muligheder.

Etabler udskolingscentre – skab sceneskift, nyt læringsmiljø og styrk motivation

Der er efterhånden produceret ganske robust forskningsbaseret evidens for, at motivation og engagement er afgørende faktorer for børn og unges læring. Ikke desto mindre kan der registreres et dramatisk fald i netop motivation og engagement blandt de større børn i grundskolens ældre klasser. Ved at tilbyde ældre elever muligheden for at afslutte deres grundskoleforløb i et nyt læringsmiljø, hvor de mødes med jævnaldrende unge fra andre skoler i nærområdet, undervises af nye lærere, i en helhedsskole med større udbud af boglig, teoretisk læring og værkstedsbaseret undervisning, skabes der et sceneskift, som kan kickstarte de unges motivation og lyst til læring. I landkommuner med skoler, som er udfordret af dalende elevtal på skolerne, kan etableringen af udskolingscentre være en del af en større reorganisering og sammenlægningsøvelse. 

21. Jul 2014 kl. 11:12