foo

Nye rum til inklusionen

Designudfordring

Hvordan kan man styrke det bygningsfysiske og indretningsmæssige beredskab i forhold til at trække den bløde specialpædagogik tilbage til normalpædagogikken?  

I aftalen om den kommunale økonomi for 2012 indgik Regeringen og KL aftale om at styrke inklusionen i folkeskolen, så flere elever bidrager til fællesskabet og får fagligt udbytte af den almindelige undervisning, og færre elever udskilles til specialundervisning. Som følge heraf har skoler overalt i landet gennem de seneste år arbejdet for at skabe plads til en udvidet undervisningsdifferentiering og at trække den blødere del af specialpædagogikken tilbage til normalpædagogikken.

En løsning er ofte, at elever med særlige behov arbejder med andre typer opgaver end deres klassekammerater. Man arbejder altså med en fysisk inklusion af eleven, men ikke nødvendigvis en læringsmæssig. Er de inkluderede børn særlige følsomme over for forstyrrelser, kan man arbejde med auditiv og visuel afskærmning, ofte i individuelt tilpassede ’læringsnicher’, der etableres i kantningen af et undervisningslokale.  

Andre steder fastholdes specialklassen som en del af det samlede undervisningstilbud til børn med særlige behov, men hvor der samtidig er mulighed for et tæt og individuelt tilpasset samspil med de almindelige klasser på årgangen eller på et matchende kompetenceniveau. I dette samspil deltager den enkelte elev i et almindeligt undervisningsforløb i nogle fag, mens han/hun i andre fag modtager sin undervisning i specialtilbuddet sammen med andre elever med særlige behov. 

Eksempler på indretning til inklusion

Nærheder: Hvis man arbejder med en delvis fastholdelse af specialklassetilbuddet koblet med individuel baseret inklusion i normalklasseundervisningen, er det vigtigt, at specialklassen placeres tæt på sin årgang, og at arbejde målrettet for, at specialklassen både rumligt og socialt indgår i et årgangsfællesskab og i det ’store skolefællesskab’.  For at skabe størst mulig tryghed for de fleksibelt inkluderede elever, kan det være en god idé at sikre mulighed for, at barnet har en fast plads i normalklassen i de timer, hvor han/hun deltager i undervisning her.    

Den private arbejdsstation: Er barnet særligt følsom over for forstyrrelser arbejdes ofte med auditiv og visuel afskærmning, ofte i individuelt tilpassede ’læringsnicher’, etableret i kantningen af et undervisningslokale. Nichen vil udgøre et helt centralt holdepunkt, og det er vigtigt, at den gøres privat og indbydende. Der kan eksempelvis integreres en opslagstavle til fotos, hylder til bøger, små pyntegenstande o. lign. kan bidrage til at skabe hjemlighed. 

Foto: Rosan Bosch Studio/Anders Sune Berg. Illustration: SIGNAL Arkitekter.

Vinklede rum: I forbindelse med ombygning eller nybygning af skoler som ønsker at skabe velegnede rammer for inklusion kan overvejes at udforme klasselokaler i eksempelvis ’L’-form med en lille vinkel, så der kan skabes en niche i rummet, som koder til anden adfærd og sikrer mere ro. Løsningen skaber bedre muligheder for at underopdele aktiviteter og elever og hermed arbejde for at fastholde de inkluderede elever i mindre, mere overskuelige arbejdsfællesskaber med klassens andre elever. 

PC-baserede undervisningsformater: Interaktive undervisningsformater på pc’ere kan bidrage til at understøtte den individuelt tilpassede undervisning, hvor eleven kan arbejde i eget tempo og eksempelvis få gentaget en opgaveformulering eller en rammesætning. Den IT-understøttede undervisning kan oplagt foregå i læringsnicherne, så aktiviteten ikke forstyrres af eller forstyrrer de andre elever.    

T-rum: Forstyrres eller forstyrrer den inkluderede elev undervisningen, eller af der af andre grunde af og til et behov for at kunne trække fri af fællesskabet, er det vigtigt, at man hurtigt kan finde et velegnet sted, hvor barnet kan finde ro sammen med en voksen, mens klasseundervisningen kan fortsætte. Et særligt T-rum, hvor ’t’et står for trivsel og tryghed kan medvirke til at trække konflikt og underskud ud af en inklusionsindsats. 

Tryghedszoner i det fælles: Ønsker man at understøtte, at elever med særlige behov deltager i den aktivitet, som udspiller sig i fællesområderne omkring deres årgang, kan det være en god idé at ’indbygge/indrette’ mulighed for, at børnene kan trække sig tilbage fra fællesskabet og finde ro – alene eller sammen med en voksen. Eksempelvis at skabe ’ventepositioner’, der kan skærme af for auditive og visuelle indtryk, men fastholde børnene tæt på det fælles og hermed bidrage til at understøtte fællesrummets funktion som træningsbane for fællesskaber.  Er der adgang til et birum tæt på fællesrummet, kan dette bruges til samme formål.  

’Ventepositioner’:  En anden støttefunktion til børn med særlige behov og følsomheder er ventepositioner eller ’retræteposter’ i forbindelse med større fællesrum inde og ude på skolerne. Steder hvor elever, der måske er særlige følsomme over for sanseindtryk, kan trække sig lidt tilbage fra fællesskabet og finde et ’helle’ – en position og en markering af, at eleven holder pause fra en fælles leg.  

03. Apr 2014 kl. 14:11