foo

Plads til den understøttende undervisning

Foto: Skoleskak.dk

Designudfordring

Hvordan kan skolens kompetencer, rum og rammer bedst muligt matche de ønskede nye aktiviteter i den understøttende undervisning? 

Målsætningen med den understøttende undervisning er at sikre, at eleverne møder endnu flere forskellige måder at lære på: At de har tid til faglig fordybelse, at de har mulighed for at arbejde med et bredere udsnit af deres evner og interesser. Den understøttende undervisning kan både have et direkte fagrelateret indhold og et bredere, der skal styrke elevernes læringsparathed. Den kan derfor også rumme aktiviteter, som kan bidrage til at styrke sociale kompetencer, motivation og trivsel, eller at der i højere grad arbejdes med at koble teori og praksis. Endelig skal den skabe muligheder for at de færdigheder, faglige redskaber og metoder, eleverne har indlært i forbindelse med den almindelige undervisning, kan testes og anvendes på hverdagens problemstillinger.

Hvordan skaber vi plads til den understøttende undervisning?

Den understøttende undervisning åbner for en ny praksis, som ligger ud over den almindelige undervisning. Hvordan kan vi skabe plads og velfungerende fysiske rammer til de mangeartede aktiviteter som den understøttende undervisning vil kalde på? Se også artiklen ’Plads til forberedelse’, som giver bud på rum og rammer til forskellige lærerforberedelsesaktiviteter.

Tænk i aktivitetsbaserede læringsmiljøer

Det kan være en god idé at etablere og indrette zoner på skolen, som understøtter forskellig adfærd og aktivitet til brug for forskellige undervisningsformer og læringsaktiviteter.

Eksempelvis; ’det kreative værksted’ hvor der er saks og papir, ler og drejebænk, her må man ’svine’, her kan man formgive; ’multimedieværkstedet’ hvor der findes avanceret software til film- og lydproduktion eller efterredigering, klipning og anden bearbejdning; ’fitness world’ hvor vi samles om motion, workout eller tager på cykeltur.

Indret med høj fleksibilitet: Mobile og lette møbler, mobile depoter (gerne med tematiseret eller alderstilpasset indhold) understøtter fælles brug, effektive sceneskift, og hurtige tilpasninger.

Planlæg, skemasæt og øg spillefeltet for alle: Mange af skolens rum skal fra august 2014 kunne tjene tre forskellige formål. De skal dels være ramme for undervisning, understøttende undervisning og lærerforberedelse. Jo mere presset man er på sine m2 og jo mere man ønsker at udnytte skolens specialindrettede rum, så som naturfagslokaler og musiklokale, til alle tre formål, des større behov for strategisk skemalægning. En måde at sikre alle tre formål adgang til eksempelvis et musiklokale, kunne være en skemalægning, hvor lokalet to lange dage er fuldbooket til undervisning. Og tre dage, hvor undervisningen stopper tidligt for i stedet at afgive plads til hhv. understøttende undervisning og lærerforberedelse. Med ’strategisk planlægning’ kan skolens specialiserede arbejds- og læringsmiljøer benyttes til alle tre hovedformål.

Spred aktiviteterne over dagen: Ved at placere den understøttende undervisning på forskellige tidspunkter på dagen, kan man skabe plads til, at eleverne på hhv. indskoling, mellemtrin og udskoling kan gøre brug af de samme faciliteter men på forskellig tid. Det stiller store krav til skemalæggeren, men burde kunne lade sig gøre.

Saml de 45 minutter i længere forløb: Ved at pulje og afvikle de daglige 45 minutters understøttende undervisning, skabes mulighed for at gennemføre længere, sammenhængende læringsforløb i velegnede rammer. Samtidig reduceres det daglige kapacitetstræk.  Det stiller krav til planlægning og bookning.

Hvilke aktiviteter kan bedst dele rum & ramme? Alt efter elevernes alder og kompetenceniveau vil der være stor forskel på, hvilke understøttende undervisningsaktiviteter, der vil være relevante og kunne engagere eleverne.   

Man kan med fordel tænke i, hvilke aldersdifferentierede aktiviteter, der kan dele rum og rammer, men foregå på forskellig tid?

Musik, dans og drama for de mindste (12-13); Yoga/mindfullness for de ældste (14-15) Ramme for faglæreres individuelle forberedelse (15-16). Oplagt ramme: Skolens musiklokale eller gymnastiksal.

Bogormen, fortællerslottet for de yngste (12-13) Lektiefængslet /læsesalen for de ældste (14-15) ramme for rutinebaseret forberedelse for lærerne (10-12 og 15-16) Oplagt ramme: Skolebiblioteket/mediateket

Styrk wayfinding: Foregår en aktivitet i forbindelse med den understøttende undervisning i ydertimerne på en skoledag i indskolingen, er det vigtigt, at forældre, der henter deres børn, hurtigt kan danne sig et overblik over, hvor barnet befinder sig. Dyrker skolen en model, hvor aktiviteterne i den understøttende undervisning baseres på lærerens vurdering af elevernes konkrete behov eller dagsform, er der behov for en daglig opdatering. Skemalagte aktiviteter, som foregår i særlige zoner, gør wayfinding-opgaven mindre omfattende. 

Vær indstillet på at dele: Hvis skolen beslutter sig for en model, der involverer fleres brug af samme faciliteter, er en forudsætning for effektive sceneskift, at brugerne er indstillede på og formår at tilpasse rammen til den aktuelle aktivitet. Det behøver ikke at tage mere end et par minutter. Men det er vigtigt at have klare aftaler om, hvem der gør det.

Vigtigt at overveje: I hvilken grad skal aktiviteterne fastholde gældende organiseringer i klasser og årgange? Hvem bestemmer hvilke aktiviteter, der skal foregå og hvilke elever der skal deltage? Hvad betyder disse valg for tilgangen til de forskellige læringsmiljøer?

En mulighed er, at et team af lærere og pædagoger gennemfører aktiviteter i den understøttende undervisning, der matcher deres elevers aktuelle behov på dagen. I det tilfælde er det mest oplagt, at adgangen til skolens specialiserede læringsmiljøer, så som gymnastiksal, skolekøkken, kreative værksteder mm. foregår efter et først til mølle princip. En anden mulighed er, at der skabes en praksis, hvor flere klasser kan samles i en ramme og gennemføre fælles eller differentierede forløb. Hvis beslutningen overlades til eleverne og i højere grad er motivationsbaseret, vil der være behov for at kunne overskue alle aktiviteter og vide, hvor de foregår.

17. Mar 2014 kl. 10:18