foo

Rum og rammer til åben skole

Foto: Vallensbæk Kommune.

Designudfordring

Den nye folkeskolereform varsler et tættere samarbejde mellem folkeskolen og lokale ungdomsskoler, idræts-, kultur- og foreningsliv samt virksomheder. Men hvad er det for aktiviteter, der kan være med til at åbne folkeskolen? Og hvorfor handler åben skole i høj grad om mere ressourcefuld udnyttelse af eksisterende fysiske rammer?

Hvordan kan skoler bidrage til at levere attraktive, velfungerende rammer for aftensskoleaktiviteter?

De danske folkeskoler har gennem årtier lagt hus til mangfoldige aftenskoleaktiviteter og vil efter al sandsynlighed også gøre det i fremtiden.

I stedet for at sprede aftensskoleaktiviteterne på en række forskellige skoler, hvor der måske er et eller to aftenskolehold i gang på ’any given’ tirsdag, så anbefales det at samle aktiviteterne på én skole. Tænk i campus, hvor det er muligt. Det er måske mest oplagt i større byer med kortere køretider mellem matriklerne, men burde også være en attraktiv løsning i landkommuner, hvor aftenskoledeltageren i forvejen har sat sig ind i en bil og måske gerne lægger den dobbelte afstand til. Rigtig mange danskere går på aftenskole for at lære nye mennesker at kende. Med campustilgangen skabes muligheder for at mødes på tværs af holdene. Med mange aktiviteter samlet på én skole, fremstår ’den åbne skole’ mere hjemlig, mere beboet. 

Med en vellykket campustilgang til aftenskoleaktiviteter, kan den åbne skole måske på sigt afløse lokale medborgerhuse og kommuner og hermed begrænse deres husleje/driftsudgifter. De sparede midler kan dermed bruges til at skabe mere attraktive læringsmiljøer og sociale rammer på den åbne skole, som både kommer skolens elever, lærere samt aftenskolen til gavn.

Men den åbne skole stiller ikke kun krav om adgang til undervisningslokaler men også til en velfungerende, inviterende ramme for socialitet før og efter kursus.

Skolebiblioteket som folkebibliotek

Rundt omkring i landet kigger stadig flere kommuner på muligheder for at koble folkebiblioteket ind i skolen eller kompensere en afvikling af skolebiblioteket med tilpasninger af folkebiblioteker til også at varetage skolebiblioteksfunktionen.

På Ørestad Bibliotek, Københavns nyeste bibliotek, har man valgt at bygge funktionerne sammen. Det er placeret i stueetagen af Ørestad Skole og som nabo til Ørestad Gymnasium. Det har tre opgaver: Det er almindeligt folkebibliotek for området (åbent bibliotek), det er fælles folke- og skolebibliotek og det er eneste kulturinstitution i den nye bydel. Endvidere har biblioteket muligheder og faciliteter til at agere kulturhus for området. Det er disponeret i to åbne planer på henholdsvis 600 m² og 700 m² med hovedvægt på ’underholdning’ i stueetagen og ’læring’ på første sal.  I udgangspunktet er der på første sal to møblerede områder, der signalerer henholdsvis: ’kulturelt/diskussionsarrangement’ og ’undervisning’, ligesom der på førstesalen er god plads til at arbejde både individuelt og i grupper. Du kan læse mere om Ørestad Bibliotek her.

Skiftet mellem bibliotekets tre funktioner muliggøres ikke mindst af de meget åbne rumforløb i de to planer og ved det mobile inventar. Foto: Johan Fournaise.

Men før man vælger en funktionssammenlægning er det vigtigt at se meget nøje på, hvordan skolebiblioteket bliver brugt. Rigtig mange skoler har konverteret det klassiske skolebibliotek til pædagogisk center, som i højere grad er et integreret læringsmiljø. Der rummer typisk ganske mange undervisningsmaterialer, lærebøger m.m. Der er oftest etableret velbesøgte arbejdsstationer til projekt- og gruppearbejde. For de pædagogiske centre hører typisk til blandt skolens mest brugte rum. De er oftest placeret nær fællestorv/hjerterum eller lign. Altså steder, hvor der færdes rigtig mange elever. Det er ikke nødvendigvis det bedste sted at flytte andre brugere ind – eller den bedste funktion at trække ud af skolen og ind i folkebiblioteket. 

Hvilke krav stiller den åbne skole til rum og rammer?

Velfungerende adgangsforhold: Hvis det er muligt, vælg en skole, som er let at komme til og fra. Central placering tæt på offentlig trafik eller gode forhold for privat billister. Oplyste, overdækkede cykelskure nær ved skolen.

Ankomst/adgang: Hvad kan skabe den største sikkerhed over for den største brugervenlighed? Intelligente låsesystemer med skiftende koder til aftenskolelærere, som åbner for deres kursister? Faste åbnings- og lukketider ved serviceleder eller anden ansat til funktionen?

Specialiserede værksteder: Læringsmiljøer som en effektiv ramme for en afgrænset vifte af specialiserede aktiviteter. Eksempler på specialiserede værksteder, som en større skole typisk vil kunne tilbyde uden de større tilpasninger: Musik; drama/dans; billedkunst; multimedie værksted; forfatterskole; sproglaboratorier; madlavning; idræt ude og inde (gymnastik, boldspil).

Værkstederne indrettes med borde og stole, som gerne skal kunne tilpasses brugernes højde og drøjde. De skal indeholde opdaterede redskaber og materialer. Herudover meget gerne også forskellige inspirationsmaterialer. Og oplagt også rumme mulighed for sikker opbevaring af work in progress. 

Åbne gøresteder: Der kan tilbydes mere åbne ’gøresteder’, hvor det i højere grad er deltagerne på dagen, der definerer hvad der skal ske, og/eller give mulighed for at en gruppe brugere flytter deres eget projekt ind i skolens rum og rammer.

Rammer til hygge og ophold: Lounge, cafémiljø. Invitation til ophold og hygge. Etableret i skolens hjerterum. Her er det vigtigt, at der ikke lugter indelukket, er dunkel belysning eller neonrør, og at rummet ikke byder på skadet inventar og slidt linoleum, men fremstår som en inviterende, attraktiv ramme.

Kulturscene: Det er oplagt, at mange aftenskolekurser benytter sig af ’præsentationen’ som afslutningen på et læringsforløb. Musikere kan optræde, ’billedkunstnere’ udstille, forfattere læse op osv.

Auditoriet/fællessalen: Det er oplagt at skabe en ramme for tværgående aktiviteter – forfatterbesøg, forelæsninger, koncerter mm. Her kan der arbejdes med læringsrum til de 100 – auditoriet eller lign. Måske har skolen i forvejen en velfungerende aula eller festsal med scene.

21. Jul 2014 kl. 07:09