foo

Kom til gratis debatarrangement om rum som strategisk værktøj i den nye folkeskole

Gratis debatarrangement i Aarhus med Modelprogram

Folkeskolereformen stiller store krav til de fysiske rammer for både de eksisterende og nybyggede folkeskoler. Der skal være mulighed for bevægelse – inde og ude – naturen skal inddrages, lærerne skal have forberedelsesrum og der skal være store fællesarealer. Folkeskolen er udfordret af at tænke i forskellige rum, så der samtidig er plads til en fleksibel hverdag, hvor lærerne også har mulighed for at sætte deres eget præg på indretningen fra gang til gang.

I Aarhus har Samsøgades Skole taget udfordringen op og arbejder med nogle spændende løsninger på om- og udbygningen af den gamle aulaskole, hvor skolens fysiske rammer bliver gentænkt i forhold til deres egentlige brugskvalitet og udtryk. Samtidig er Aarhus Kommune ved at lancere deres nye skoleudbygningsprogram, der sætter fokus på, hvordan rum og flow i skolens indretning kan imødekomme reformens krav.

Modelprogram inviterer derfor til en eftermiddag på Samsøgade Skole i Aarhus, hvor vi gennem rundvisning, oplæg og debat bliver klogere på, hvordan de fysiske rammer for fremtidens folkeskole kan udformes samt, hvordan rum kan bruges som et strategisk værktøj i den nye folkeskole.

Tirsdag d. 20. oktober kl. 13.00-15.30
Samsøgades skole, Ny Munkegade 17, 8000 Århus C

Dagens program:

KL. 13:00: Oplæg ved arkitekt Kari Moseng, Pluskontoret Arkitekter:
Folkeskolens nye rum – grænser, udtryk og betydning

KL. 13:30: Rundvisning på skolen ved skoleleder Martin Appel Loft, Samsøgades Skole:
Hvordan bruges rum i praksis

KL. 14:15: Pause

KL. 14:30: Oplæg ved Koordinerende projektleder Lene Vestervang, Aarhus Kommune:
Aarhus Kommunes skoleudbygningsprogram

KL. 15:00: Debat med de tre oplægsholdere som paneldeltagere

KL. 15:30: Tak for i dag 

Tilmeld dig allerede nu på mail tilmelding(at)bygherreforeningen.dk, eller senest d. 12. oktober. OBS! Arrangementet er gratis, men tilmelding er bindende. Ved udeblivelse faktureres 300 DKK.

28. Sep 2015 kl. 12:02