foo

Ansager Plejecenter - småt, lokalt og hjemligt

Foto: SIGNAL Arkitekter.

Evalueringens særlige fokusområder

I denne case-præsentation er der valgt at fokusere på tre intentioner for det byggede:

1. Hjemlighed - Hvordan bidrager byggeriet med rammer og rumlige samspil til at understøtte beboernes oplevelse af hjemlighed?

2. Velfærdsteknologi - Hvordan bidrager brugen af velfærdsteknologi til at styrke beboernes selvhjulpenhed og ændrer plejeprocesser?

3. Plads til pleje - Hvordan understøtter byggeriet diskret pleje med høj kvalitet uden at belaste det plejefaglige personale? 

Den rumlige disponering på Ansager Plejecenter

Ansager Plejecenter er en nybygning af et eksisterende plejehjem fra 35 til 25 nye tidssvarende plejeboliger med fællesareal og servicefaciliteter for både beboere og ældre borgere i lokalsamfundet. Plejecentret er placeret i et åbent terræn i den lille jyske by Ansager i Varde kommune.

Det nye plejecenter er udført som 5 længer fordelt på en servicelænge samt 4 boliglænger struktureret som sammenbyggede huse omkring indre stræder.

Alle plejecentrets boliger har åbent til kip samt god udsigt til udearealerne fra indbyggede karnapper. Ud for hver bolig er etableret en terrasse, og rundt om plejecentret er der grønne områder med enkelte gamle træer og stisystemer. 

Nedenstående figur viser en situationsplan over Ansager Pejecenter. Hvis du vil se planen i større gengivelse, kan du trykke på forstørrelsesglasset i nederste højre hjørne.

 

 

 

 

Hjemlighed – den vigtigste intention på Ansager

Hjemlighed i Ansager Plejecenter starter allerede ved det politiske valg af den lille, lokale institution, og herefter med byggeprogrammets store fokus på det diskrete samspil med og integration i det nære bybillede. Man har hermed skabt et plejecenter, hvor de fleste beboere og personalet deler lokalhistorie.

Hjemligheden har været et centralt ønske i udformningen af byggeriet – både i forbindelse med udformningen af konceptet, hvor det fyldte meget i de seks møder afholdt i modelprogramgruppen og i forbindelse med udformningen af projektforslaget efter udvælgelsen af arkitekten. 

Hjemlighed er først og fremmest privathed

Privatheden udgør en central dimension i plejecentrets tolkning af hjemlighed. Gangforløbene og områderne omkring boligerne kan sidestilles med private havegange. De længere gange, som binder boliglængerne, fremstår som et trygt, overdækket fortov, der forbinder de private boliger med de fællesejede faciliteter. Der er ingen brede gange med trængsel og alarm lige uden for de ældre beboeres hoveddør. Imidlertid er gangforløbene og området lige uden for indgangen til de private boliger blottede for personlige artefakter, ligesom navneskiltene fremstår anonyme.  Sidstnævnte forhold bidrager næppe til hjemlighed, eller gør det lettere for demente at finde egen bolig.

Man træder fra gangen direkte ind i beboernes private dagligstue. Der er ikke prioriteret plads til entre. Dagslys og udsyn er som tidligere nævnt prioriteret højt både i koncept og i det byggede. I alle boliger er der loft til kip i stuen. Og stuerne har karnap, hvor beboerne kan nyde udsigten. Oplevelsen af at være i en ’almindelig’ dagligstue, styrkes ved at alle plejefunktioner og artikler er placeret i det store badeværelse.

Invitation til fællesskaber

En anden dimension af hjemligheden har været at skabe mulighed for beboernes deltagelse i sociale fællesskaber. Der er etableret små dagligstuer, som er placeret langs gangene, der kobler boliglængerne. Herudover rummer Ansager som Plejecenter også en række åbne faciliteter. Multisalen med tilhørende køkken og klaver, frisøren samt træningsrummet er samlet i den yderste længe, som tilgås direkte fra ankomsten ved hovedindgangen. Beboerne i plejecentret kan vælge at koble sig på fællesskaberne og mulighederne for socialt samvær med andre brugere af de åbne faciliteter, men det beror på deres eget, aktive valg. 

Diskret pleje

En tredje dimension af hjemligheden har været at sikre diskret pleje. Alle boliger har separat soveværelse og stort badeværelse, som er rammen for det meste pleje. Endelig er alle boliger udstyret med mange lukkede skabe, hvilket gør det muligt at holde plejeartikler ude af det primære opholdsrum.

Velfærdsteknologi skal bidrage til selvhjulpenhed og øge tryghed

Bygherre har haft en stærk ambition om, at en aktiv brug af velvalgte velfærdsteknologier på Ansager Plejecenter skulle bidrage til at understøtte og styrke beboernes selvhjulpenhed. 

Intentionen omsat i det byggede

De velfærdsteknologier, der indgår i det realiserede byggeri, er sensorer i alle soveværelses- og stuegulve i boligerne. Hvis en beboer falder, kommer der automatisk en melding til personalet med det samme. Sensorgulvenes alarm ved fald gør det muligt at sætte hjælpen ind i rette tid og nedsætter antallet af besøg om natten, hvilket er positivt i forhold til at sikre beboerne en rolig nattesøvn. Ligeledes er der installeret timer, som aktiveres ifm. de ældre beboeres toiletbesøg og udløses, når der går for lang tid, hvilket kan indikere et fald. Endelig er der etableret sensorer, der markerer udgang fra terrassedør. Dette er muligt fra alle bo-enheder. Disse installationer bidrager til at styrke tryghed gennem ’diskret overvågning’. 

LÆRINGER OM ANSAGERS VELFÆRDSTEKNOLOGISKE VALG

Applikationen af sensorgulve og timere blev ganske dyr, hvilket betød, at en række andre af bygherres ønsker om velfærdsteknologier ikke blev realiseret, eksempelvis fjernbetjente åbne/lukke funktioner i boligernes vinduer. Her er det imidlertid værd at overveje, hvilke fordele, der kan høstes ved at benytte denne velfærdsteknologi i et plejecenter, og hvad den betyder i forhold til ændringer i pleje og plejerutiner. At åbne og lukke vinduer og at trække gardiner for eller fra er en øvelse, som primært foregår i dagtimerne – den kan kobles på plejebesøg eller småbesøg, og den er ikke tidskrævende, men signalere omsorg. Man valgte ikke at etablere trykskærme eller lign. teknologi, som kunne hjælpe beboerne med at gøre dagligdagen lettere at overskue, men her er der også tale om en ganske ny teknologi, og det er måske ganske fornuftigt at overlade arbejdet med at trykprøve formaterne til andre større plejecentre.  

Hvordan fungerer områdecentret som arbejdsplads?

Ansager Plejecenter er primært bygget med fokus på beboernes behov og på at reducere arealanvendelse til plejefunktioner til fordel for beboerne. Den valgte planløsning har som tidligere nævnt skabt lange gangforløb. Lejlighederne ligger på langs med facaden og det gør toiletterne også. Det skaber længere, men smallere bygningskroppe. Hermed bliver der ganske langt fra den ene ende af den samlede bebyggelse til den anden. Til gengæld er fællesfunktioner som spisesal, køkken, depoter og vaskerum placeret hensigtsmæssigt i forhold til boligafsnittene, hvilket reducerer personalets gåafstande mellem de forskellige funktioner. Endelig bidrager brugen af velfærdsteknologi beboernes selvhjulpenhed og begrænser behovet for løbende at udføre korte trivselsbesøg hos alle beboere. 

ARKITEKTONISKE ANBEFALINGER FREMOVER

Ønsker man at styrke hjemlighed og privathed i boligen, er det vigtig med funktionsdifferentiering, så pleje ikke foregår i det primære opholdsrum. Dette er lykkedes i Ansager. Det er dog samtidig vigtigt at se på de samlede m2 boligareal og overveje om ønsket om diskret pleje kommer til at lave for stort et indhug på det primære opholdsrum.

Indbygger man invitationer til fællesskaber, så som de små dagligstuer i forbindelse med gangforløbene på Ansager, skal man som personale være indstillet på at initiere og facilitere fællesskaberne. De opstår sjældent af sig selv. Dette er også erfaringen i Ansager.

Ønsker man at åbne plejecentre op for andre brugere, eksempelvis ældre indbyggere fra lokalområdet, er det vigtigt at overveje, hvordan man sikrer de faste beboeres privathed, og hvordan plejefaglige installationer i de fællesejede faciliteter kan nedtones. I Ansager gøres det gennem effektiv funktionsadskillelse.  

Ønsker man at styrke de nære pårørende til plejecenterbeboeres oplevelse af hjemlighed, er det vigtigt at overveje, hvordan pårørende i højere grad kan bidrage til de daglige gøremål, for eksempel med forberedelse af de ´små måltider´ og hvordan mindre børn på besøg kan finde plads til leg og løb uden at forstyrre. 

28. May 2014 kl. 08:36