foo

OK-huset Lotte, nyt plejecenter på Frederiksberg

Foto: TNT Arkitekter.

Evalueringens særlige fokusområder

I denne case-præsentation er der valgt at fokusere på tre intentioner for det byggede:

  • At ville det sociale og hjemligheden
  • Åbenhed overfor lokalområdet
  • Gode arbejdsforhold og arbejdsgange

Den rumlige disponering

Byggeriet er opført på hjørnet af Borgmester Fischers Vej og Roskildevej som et hus i 8 etager med kælder.

I stueetagen ligger hovedindgang, administration, fællessal, produktionskøkken samt personalefaciliteter.

På 1. til 6. sal er de 60 plejeboliger med fælles- og servicearealer placeret. Boligerne er alle placeret østvendt i 3 afdelinger med hver 20 plejeboliger - 10 på hver etage.

7. sal er indrettes med spa-rum, frisør, fodterapeut, træværksted og fysioterapi samt et gæsteværelse. På 7. sal ligger også en stor taghave med trænings- og opholdsfaciliteter - og med en flot udsigt over byen.

Byggeriets ydre er udsmykket af kunstneren Ruth Campau, der har arbejdet med en række markante glaselementer i huset trappetårne mod nord og syd og i værnene omkring taghave og fællesaltaner.

OK-Huset Lotte skal i første omgang rumme beboerne fra OK-Hjemmet på Kochsvej samt 40 beboere fra først plejehjemmet Akaciegården og siden plejehjemmet Ingeborggården, mens disse to plejehjem ombygges i løbet af de kommende i alt 4 år.

For nærværende bor OK-Huset Lotte på 5. og 6. etage, mens etagerne 1. til og med 4. midlertidigt bebos af plejecentret Akaciegården, som fraflytter i 2016, hvorefter 1. til 4. sal midlertidigt bebos af beboere fra andre plejecentre, mens disse moderniseres.  Derfor har evalueringsteamets casebesøg haft fokus på, hvordan personale og OK fondens projektleder på byggeriet oplever, at projektets overordnede målsætninger er indfriet, og at rum og rammer fungerer som bolig og arbejdsplads på 5. og 6. etage i det nye hus efter, at det er taget i brug.

At ville det sociale og hjemligheden i det fælles

OK-Huset Lotte skal være et plejecenter, hvor beboerne får de bedste rammer for at skabe et socialt liv.  At ville det sociale har været et gennemgående fokuspunkt.

På baggrund af den omfattende brugerinddragelsesproces er der tidligt i projektet blandt alle parter opnået en gensidig forståelse for, hvilke værdier Lotte bygger på, og hvad der skulle føres med videre i det nye byggeri. Dette har fungeret som rettesnor for, hvordan man gennem byggeprocessen skulle skabe rammerne for det bedst mulige sociale liv. 

Sammenspillende fællesrum med altaner

På det gamle Lotte var opholdsstuen helt central, og der hvor de ældre brugte det meste af deres tid. Og OK-Fonden fremhæver at en af de mest afgørende forudsætninger for at genskabe denne kvalitet har været at få skabt opholdsrum og spisestue, som beboerne aktivt skal og vil vælge til.

På det nye Lotte har spisestuen og dagligstuen også en helt central rolle. Sammenkoblingen af stuerne via en trappe kobler ikke kun stuerne, men hele afdelingen og giver en samlende effekt af de to etager. Samtidig bryder udformningen og valget af en trappe med institutionsprægede lange gange og elevatorer. Under besøget så evalueringsteamet dog ikke mange af de ældre beboere benytte trappen. Og lederen fortæller da også, at det primært benyttes af personale og pårørende, som eksempelvis skal hente ting fra køkkenet til en gruppe i opholdsstuen. Men sammenkoblingen bidrager også med lys, luft og lofthøjde i spisestuen, som er det fællesrum, der bruges mest. Det er her langt hovedparten af plejecentrets beboere samles omkring måltider, eftermiddags- og aftenkaffe.

Spisestuen er indrettet med 4 til 8 personers bordgrupper på et forholdsvist begrænset antal m2. Herved fremstår den som et meget intimt rum med masser aktivitet i spisesituationer. Det er helt klart en vigtig kvalitet for beboerne, men for plejerne kan de tæt placerede borde og den begrænsede fri gulvplads være lidt vanskelig at manøvrere rundt i spidsbelastningssituationer. Samtidig vil et øget antal kørestolsbrugere kunne udfordre personalets muligheder for effektive arbejdsgange.

Indretningen af dagligstuen er også med til at skabe en hyggelig og hjemlig ramme. Stuen er indrettet med flere sofagrupper, som giver mulighed for at sidde midt i fællesskabet eller mere tilbagetrukket i en niche med udsigt over byen. Møblerne er lette og håndterbare med præg af Børge Mogensen/Finn Juhl design. Et genkendeligt formsprog for de ældre. Farvene er holdt i brune, mørk lilla og hermed rolige nuancer. 

Dagligstuen bruges ikke så meget i dag, da beboerne primært bliver siddende i spisestuen efter maden og i sommerperioden oftere er rykket ud på altanen på samme etage end op i dagligstuen på næste etage. Man forsøger at aktivere rummet ved at holde arrangementer som korsang, samt drikke eftermiddags- og aftenkaffe her. 

Både dagligstue og spisestue tilbyder direkte adgang til en stor altan, som bliver hyppigt brugt i sommerperioden.  Pt. kæmper man noget med en niveauforskel mellem ude og inde på både 5. og 6. etage, som gør det vanskeligt for de gangbesværede og for kørestolsbrugerne selv at skifte opholdssted mellem ude og inde. Totalentreprenøren gik konkurs netop som plejehjemmet var taget i brug. Dette har medført, at en række mangler fra afleveringen endnu ikke er udbedret. Niveauforskellen mellem boligetagerne og altanerne er en af disse mangler. Niveauforskellen vil blive udlignet eller på anden måde løst i foråret 2015, og personalet forventer at dette vil betyde endnu mere udeliv.

At ville det sociale og hjemligheden i det private

På det nye Lotte har beboerne fået en større og mere attraktiv bolig end på det tidligere plejehjem, hvilket betyder at ophold i fællesarealer er et mere aktivt til- eller fravalg. For en del beboere synes det sidste at være tilfældet. Der opleves i hvert fald en tendens til at de kognitivt friske ældre foretrækker en bolig placeret længere væk fra fællesarealerne.

Alle værelser vender ud mod Borgmester Fischers Vej. Der findes tre forskellige lejlighedstyper, der alle indeholder et tekøkken, stue, soveværelse og toilet. I den mindste lejlighedstype er stue og soveværelse samlet i et rum, hvilket kan gøre det vanskeligt at skabe hjemlighed i forbindelse med meget plejekrævende beboere, hvor hjælperedskaber hurtigt kan blive dominerende i rummet. Til gengæld er denne type bolig meget eftertragtet, da den er nem at indrette. Boligen er placeret i knækket af bygningen, hvilket skaber flere nicher og indhak i boligen der er med til at skabe hjemlighed. 

I resten af boligerne er stue og soveværelse delt af en fleksibel væg, som kan fjernes uden brug af værktøj, så beboeren selv kan vælge, om boligen skal være 2-værelses – eller en meget stor 1-værelses lejlighed. I disse boliger er stuen lang og smal, hvilket gør den forholdsvis svær at indrette og en indretning bliver tit vendt med en direkte sigtelinje til soveværelset, som næppe harmonerer med ønsket om at sikre hjemlighed.    

Inden indflytning gør personalet og ledelsen meget ud af at snakke med de kommende beboere og evt. deres pårørende om indretning af lejligheder for at sikre gode forhold for god pleje og skabe det rigtige ramme for beboeren. 

Åbenhed overfor det lokale nærmiljø

Der er igennem hele processen arbejdet aktivt med at skabe åbenhed over for lokalområdet og udefrakommende. I processen har der været løbende dialog mellem aktørerne for at sikre en fælles forståelse for dette og et færdigt resultat, der kunne understøtte denne målsætning. Derfor blev der i de oprindelige plantegninger disponeret mange m2 til åbne fællesfaciliteter. Hele stuen var således tænkt og funktionelt disponeret med fokus på eksterne brugere med reception, hvor plejecentrets kulturkoordinator er placeret, 3 sammenhængende mødelokaler, som hurtigt kan konverteres til en lille sal med plads til lidt  over 130 personer samt et stort produktionskøkken, som udover at levere al maden til beboerne på plejecentret også kan levere traktementer til de forskellige aktiviteter, der udspiller sig i stueetagen.

Et af de tre lokaler i stueetagen til udlejning. De tre lokaler kan slås sammen til et vha. foldevægge. Foto: SIGNAL Arkitekter.

Målsætningen om stor åbenhed og mange aktiviteter i stueetagen blev imidlertid meget udfordret, da OK-Klubben, som skulle have stået for at arrangere en lang række medlemsaktiviteter i det nye plejecenter trak sig fra projektet. Det har derfor været nødvendigt at gentænke, hvordan der kan sikres mange aktiviteter for mange brugere i stueetagens faciliteter og hermed skabe et plejecenter, der er åbent for andre end beboere og pårørende. Der er søgt og bevilliget midler til at etablere en café drevet af frivillige, hvor udefrakommende kan komme forbi og spise og derigennem skabe liv på plejecentret. Ligeledes kan lokalerne i stueetagen lejes ud til at arrangementer for at skabe et åbent hus, hvor udefrakommende kan inddrages i livet på plejecentret. Det er dog ikke hyppigt det sker på nuværende tidspunkt, men det er håbet at muligheden bliver benyttet mere i fremtiden, når OK-Huset Lotte er blevet mere etableret i det nye lokalområde.  

OK-Huset Lottes placering i et boligområde med høj og tæt bebyggelse med et meget begrænset antal butikker i nærheden, betyder at der ikke er så meget at gå efter eller byliv ud over biltrafikken. Derudover er det nære udemiljø er ikke videre attraktivt og inviterer ikke i sig selv indenfor. Arealet er domineret af parkeringspladser, hvilket gør det svært at skabe attraktive opholdssteder. Det giver derfor god mening at der er etableret tagterrasse og altaner på boligetagerne.  Og det er primært her, at beboerne og de besøgende pårørendes udeliv udspiller sig. I forhold til vigtigheden af at fysisk velfungerende ældre holder kroppen i gang ved kortere gåture, er dette ikke optimalt. Og en af de aktive ældre beboere, som netop var kommet hjem fra en kortere gåtur, kunne da også fortælle evalueringsteamet, at han savnede muligheden for en ordentlig gåtur. Der var ikke rigtig noget at se på.

En af manglerne fra afleveringen er etableringen af et haveanlæg med rododendron, roser og en lille promenade. Stiforløbet er nu anlagt og er forbundet med de øvrige stier i området. Beplantningen etableres inden længe. I haven er herudover planlagt bænke og etablering af udendørs fitnessudstyr med særligt fokus på seniorer. Det bliver spændende, at se om dette vil skabe mere liv og aktivitet i det nære uderum for flere af OK-Huset Lottes beboere. Men de nye tiltag kan ikke ændre ved det faktum, at OK-Huset Lotte er placeret på en matrikel, som har en S-togsbane til den ene side, et stort vejkryds til den anden og mod syd højt og tæt byggeri. At placere et plejecenter i bymidten rummer i udgangspunktet en attraktiv mulighed for at fastholde et samspil mellem de ældre beboere og det lokale liv, der udspiller sig i nærheden af plejecentret, på gaderne, i butikkerne og på fortove. Men her er det uforløst. 

Åbenhed overfor pårørende og besøgende

Det er i langt højere grad lykkedes at skabe åbenhed for besøgende pårørende. Ikke blot i forbindelse med den store tagterrasse og de gennemgående sydvendte altaner, som har skabt en attraktivt alternativ ramme omkring besøg.  Der er således også sikret gode muligheder for at besøgende kan spise med og overnatte på plejehjemmet. Det kan enten ske i beboernes egen bolig, hvor der redes op med madrasser eller på plejecentrets 7. sal, hvor der er etableret en gæstebolig med to senge, som man kan leje.

Gode arbejdsforhold og arbejdsgange

Et særligt fokuspunkt har været at skabe et plejecenter, hvor der er de bedst mulige rammer for, at personalet kan udøve deres arbejdsopgaver under de mest hensigtsmæssige forhold. En af årsagerne til at OK-Huset Lotte flyttede fra deres tidligere lokaler var, at Arbejdstilsynet ikke længere kunne godkende arbejdsforholdene.

En central målsætning med det nye plejecenter var således at skabe bedre rammer til professionel pleje. 

Imidlertid har en begrænset inddragelse af personalet i den lidt senere del af forberedelsen til byggeriet, der handler om at få placeret funktionerne optimalt i forhold til personalets arbejdsgange, betydet at der i det færdige byggeri er indsneget sig en række uhensigtsmæssigheder. Blandt andet er der placeret depot på hver anden etage i stedet for på hver etage, hvilket resulterer i ekstra skridt i løbet af arbejdsdagen. Dette bliver i dag afhjulpet af en rullevogn med ekstra sengelinned m.m. og der er nu indkøbt et skab på til dette, så man let kan komme til rene materialer, uanset hvilken etage man befinder sig på. Der er ved hver bolig etableret et gennemrækningsskab ved siden af hoveddøren. Skabet bruges af postvæsenet som postkasse. Her lægges også beboerens rene tøj, når det kommer fra vask. Det er også hensigten, at der i dette skab er et lille depot med linned, bleer og andet, der måtte være brug for hos den enkelte beboer.  Hermed er de rene materialer altid er lige ved hånden og kan anvendes, uden at personalet behøver at forlade beboeren. Da skabet er tilgængeligt udefra giver det samtidig mulighed for at genopfylde alle skabe i afdelingen i én arbejdsgang, og det kan ske, når det passer personalet, eksempelvis om natten, mens beboerne sover. 

Personalerum til det daglige administrative arbejde. Foto: SIGNAL Arkitekter.

Der er etableret et samlet personaleområde med personalerum, samtalerum og medicinrum på hver anden etage i en fløj der trækker fri af det primære gangforløb. Her er der plads til at personalet uforstyrret kan ordne de administrative rutiner, holde kortere møder m.m. Samtalerummet lægger for enden af fløjen, med en glasdør, som giver en masse transparens, hvilket ikke er helt hensigtsmæssigt ift. eventuelle følsomme samtaler. Rummet bliver dog ikke brugt særlig ofte, da samtaler med beboere og pårørende primært forgår i beboerens eget hjem. Der er derfor planer om at indrette samtalerummet til et kontor til afdelingslederen. Efter evalueringsteamet s besøg er denne mangel udbedret og der er nu en afskærmende folie på glasdøren.

I den tilsvarende fløj på den anden etage er der etableret skyllerum, depot til linned, bleer, rengøringsartikler m.m. samt personaleomklædning.

Placeringen af de administrative og personaletunge områder i samme, over hinanden liggende fløj, gør det lettere for beboerne at kende de områder, hvor de ikke skal færdes. 

Der er kun blevet gjort brug af få velfærdsteknologier i forbindelse med det nye byggeri. Alt efter hvor velfungerende beboeren er kan der eksempelvis registreres om beboerne træder ud af sengen, går ud af egen lejlighed, om de tager elevatoren og om de forlader bygningen af hoveddøren, hvilket giver en alarm til personalet. På den måde kan personalet holde styr på hvor beboerne befinder sig i huset.    

ARKITEKTONISKE ANBEFALINGER FREMOVER

Det bliver spændende at se, hvordan det nybyggede plejecenter formår at åbne stueetagens mødefaciliteter op, og med hvilke aktiviteter og brugere. I forhold til de forholdsvis mange m2 disse arealer udgør i det totale byggeri, er dette en vigtig opgave.

Når OK-Huset Lotte kommer til at råde over alle etager, bliver det interessant hvordan samspillet mellem forstander og de enkelte afdelinger kommer til at udspille sig i tid og rum. Det kan eksempelvis vise sig, at den direkte vertikale forbindelse mellem leder og afdelinger kan skabe en mere effektiv planlagt dialog men vanskeliggøre mere ad hoc baserede ledelsesreaktioner og korrektioner, der måtte opstå i forbindelse med leders færden gennem et plejecenter i ét niveau.

Der ligger interessante perspektiver i at satse mere på udeliv på tagterrasse end i plejecentrets uderummet i terræn for det urbane plejecenter. Det kan være lettere at tilgå aktiviteter som gangbesværet. Man kan trække fri af trafik og larm. 

Der ligger ligeledes interessante perspektiver i plejecentrets vertikale kobling af opholdsstue og spisekøkken i to sammenkoblede etager, hvor der begge steder også er mulighed for udeliv på altaner. Det bliver interessant at se om der på sigt kan skabes mere liv i dagligstuen og om den vertikale kobling til spisekøkkenet betyder lettere arbejdsgange i forbindelse med servering og servicering, når beboerne opholder sig i stuen. 

24. Sep 2014 kl. 08:02