foo

Præstø Multicenter

Foto: SIGNAL Arkitekter.

Evalueringens særlige fokusområder

I denne case-præsentation er der valgt at fokusere på tre intentioner for det byggede:

  • Generationernes hus – flere funktioner under samme tag
  • Liv og aktivitet med respekt for hjemmelighed
  • Gode rum og rammer til professionel pleje 

Den rumlige disponering

Distrikt Præstøs plejecenter er bygget i 2014 og er en del af Præstø Multicenter. Det er et af de første eksempler i Danmark, hvor der er tænkt flere funktioner ind under samme tag. I alt rummer byggeriet en sportshal, et sundhedsplejecenter, en træningsenhed samt Distrikt Præstøs plejecenter boliger. Et stort såkaldt ’hjerterum’ samler alle funktionerne i en stor hall, hvor der også er placeret en café. Cafeen servicerer alle brugerne på tværs af institutionerne.

Strukturen i plejecenteret er formet som et 8-tal, hvortil sportshallen og sundhedscenteret samt træningsenheden ligger i en bygning for sig selv og er forbundet via hjerterummet i midten af de to bygninger. Hele byggeriet et i to etager.

Plejecenteret rummer i alt 43 boliger fordelt på 35 faste boliger samt 8 akutpladser Boligerne er delt op i tre boenheder, bestående af 14-15 boliger, og er defineret efter farver. På første salen ligger afdelinger grøn og orange, mens den blå afdeling er placeret i stuen. Ud over den blå afdeling rummer stueetagen et aktivitetscenter, et aktivitetscenter for demensramte, administration samt vaskeri. Den blå afdeling er forbeholdt beboere med svær demens.

Boligerne i hver boenhed samler sig omkring et fælleskøkken og opholdsstue, hvor beboerne kan vælge at spise deres måltider.

Generationernes hus – flere funktioner under samme tag

Selvom plejecenteret deler bygning med en idrætshal og et sundhedscenter, er der ikke mange af beboerne, der benytter sig af muligheden til at gå ned og se på livet der udfolder sig i hallen. De fleste beboere har brugt deres energi på at finde sig til rette i de nye lokaler, og undersøge deres nærområde, hvilket vil sige deres egen afdeling med fælleskøkkenet. Elevatoren bliver flere gange nævnt som en hindring for at beboerne tør bevæge sig ned i stueetagen for at komme til hjerterummet eller aktivitetscenteret, der også er placeret i stueetagen. Plejepersonalet har endnu ikke fået inddraget mulighederne i de nye hus i deres dagligdagspraksis, men der er et ønske om at få indarbejdet nogle faste rutiner, hvor beboerne tages med ud i hjerterummet.

Nogle gang køber pårørende mad i cafeen og tager det med op til beboeren. Enkelte gange hjælper de pårørende beboeren ned i cafeen, hvor de dér drikker deres kaffe.

De fire mødelokaler som tilgås via hjerterummet bliver brugt flittigt af borgere udefra, og det høje aktivitetsniveau i mødelokalerne gør, at plejecenterets beboere og ikke mindst brugerne af aktivitetscenteret samt beboerne i den blå boenhed i stueetagen oplever at møde flere af byens borgere i hjerterummet. 

Hjerterummet bærer endnu præg af at være opførelse, og der mangler bløde siddearrangementer, der kan gøre rummet mere imødekommende. De hårde stole foran cafeen egner sig til at spise, men ikke til længerevarende ophold, hvor det sociale og samværet er i fokus.

I sin nuværende form fremstår det mere som en fordelingshal til de respektive institutioner og et gennemgangsareal fra den ene funktion til den anden. 

Aktivitetscentret støder lige ud til hjerterummet, og deres brugere benytter sig også af cafeen, når de er i centeret. Dog bevirker bordenes placering, at de sidder på ræd og række frem for at de reelt kan se hinanden og snakke sammen. Bordenes placering i en lige linje underbygger dermed fornemmelsen af et gennemgangsrum, og ikke et opholdsrum. 

Aktivitetscentret. Foto: SIGNAL Arkitekter.

Liv og aktivitet med respekt for hjemligheden

Det har været en vigtig forudsætning for plejecenteret, at boligerne ligger afskærmet fra sportsaktiviteterne, så det ikke forstyrrer de ældre, og at de kan føle sig trygge i eget hjem. Denne afskærmning har derfor været et hovedgreb i selve udformningen af bygningen. Med mindre de ældre i dag selv opsøger fælleaktiviteterne, er de i dag helt afskærmet fra disse, og har hermed frihed til at kunne vælge til og fra. 

Liv og aktivitet i fællesarealerne

Fælleskøkkenet og dagligstuen er en samlet rumlighed, som ligger centralt for alle afdelingerne, og beboerne kan nemt finde derud. De er indrettet med en spisesektion med langborde ud for køkkenafdelingen og en mindre stueafdeling med fjernsyn placeret ved en stor altan. Fællesarealerne fungerer som mødested for beboerne og de nye køkkenfaciliteter skaber en god stemning, hvor personalet kan anrette maden internt i boenheden sammen med de ældre. Den sydvendte terrasse, der støder op til fælleskøkkenet, bliver brugt af flere beboere, og der er forventninger til, at det vil blive brugt endnu mere, så snart vejret tillader det.

Fællesarealet er indrettet med nyt, farverigt og ens inventar uden brug af gamle møbler eller andre identitetsskabende artefakter. Dette får fællesarealerne til at fremstå tomme og institutionsagtige, og der mangler et præg af hjemlighed og identitet. Indretningen bidrager således ikke til at indfri intentionen om hjemlighed i fællesarealerne.

Der foregår på nuværende tidspunkt ikke andre aktiviteter i fællesarealerne end måltiderne, hvor de fleste beboere samles i spisestuen. Der serveres frokost hver dag klokken tolv i fælleskøkkenet. Under evalueringen blev det observeret, at mange beboere vælger at sætte sig ud i fælleskøkkenet allerede fra klokken 11 og venter på maden. Denne praksis er normal for mange af beboerne, og gentager sig dagligt.

Det bliver spændende at se, om der bliver skabt mere liv og aktivitet i fællesarealerne, når personalet er kommet gennem de største opstartsvanskeligheder ifm. flytningen og er blevet mere vant til det nye hus. Der er i hvert fald fra ledelsens side et ønske om dette.

Hjemlighed i boligerne

Boligerne er generelt større og meget lysere sammenlignet med de tidligere boliger i det gamle Fjordgården, og det bliver beskrevet, hvordan de ældre sætter stor pris på disse kvaliteter. Dette betyder også, at mange beboere nu vælger at opholde sig eget hjem frem for fællesarealerne. Både når de er alene eller har besøg af pårørende. Særligt tekøkkenet understøtter besøgene i eget hjem, da det giver mulighed for at lave kaffe og te.

Lejlighederne er indrettet som et stort rum med tekøkken, stue og soveværelse, og et separat stort badeværelse. Tre store opbevaringsskabe anvendes som rumdelere mellem sovesektionen og dagligstuen. At bruge skabene som rumdelere giver en fleksibilitet i forhold til at kunne danne privathed og/eller adgang for personalet alt afhængig af, hvor meget pleje den enkelte beboer har brug for. Det giver også god mulighed for, at beboeren kan skabe sin egen individuelle indretning og rumdeling vha. skabene.

Boligerne på 1.sal har alle altan, som bliver benyttet hyppigt af beboerne. Der er lige blevet etableret skillevægge mellem altanerne, så man ikke kan gå ind på naboens altan. Dette lukker boligerne mere om sig selv, men samtidig forhindrer det, at de ældre bruger altanerne som transportkorridor og ikke kan finde tilbage til egen lejlighed. Dørhåndtagene til altanerne kan være for stramme til, at beboerne selv kan åbne altandøren.

Udsigten bliver bemærket som værende et attraktivt gode ved lejlighederne. Nogle af beboerne er dog i tvivl om hvorvidt altanen tilhører dem, og spørger derfor personalet om de må hænge noget ud på dem eller stiller planter derud.

Udsigten fra altaner. Foto: SIGNAL Arkitekter.

Flere steder er der dørtrin i gulvet med en lille niveauforskel. Dette skaber problemer for kørestolsbrugere og gangbesværede der har svært ved at komme over disse og derved også svært ved at bevæge sig ud på altanen eller ud i fællearealerne. Der er også etableret et buet dørtrinsskinne mellem stuen og toilettet, hvilket også skaber problemer, da de ældre er utrygge ift. niveauforskellen og i de værste tilfælde forhindrer de ældre i selv at gå på toilettet.

Boenheden i stueetagen, blå stue, er en demensafdeling. Disse boliger har udgang til private terrasser, og personalet har oplevet problemer med, at dørsøgende demente søger terrassedørene og forvilder sig væk fra plejehjemmet. Løsningen på dette har været at udstyre dørene med et låsesystem, der er for kompliceret til, at de demente selv kan låse døren op. 

Aktivitet for beboerne - både via aktivitetscentret og frivillige

Afstanden til aktivitetscentret gør, at mange beboere ikke benytter sig af tilbuddene. De har svært ved at komme derned, da de er utrygge ved at bruge elevatoren. Det er derfor vigtigt, at der skabes aktiviteter for de ældre i boenhedernes fællesarealer, blandt andet ved at trække nogen af aktivitetscentrets aktiviteter ud i afdelingerne.

En anden mulighed for at skabe aktivitet for de ældre er via de frivillige kræfter fra lokalområdet. På nuværende tidspunkt arbejdes der på at skabe en gruppe frivillige, der kan hjælpe de ældre til at udnytte de forskellige muligheder som det nye hus tilbyder, herunder ture til hjerterummet, hvor der kigges på gymnastik og boldspil i hallen mm.

Der er på nuværende tidspunkt søsat en galleriudstilling på gangene omkring aktivitetscentrene, hvor beboere og borgere - unge som gamle – kan komme ind og kigge. 

Liv og aktivitet i udearealerne

Der var i det oprindelige vinderforslag tænkt en plan ind for udearealerne, der skulle etableres med forskellige aktiviteter for alle borgere såsom bålplads oa. Aktiviteterne skal være for både beboerne fra plejecenteret, brugere af hallen og byens øvrige borgere. Arealerne venter dog endnu på at blive etableret. Indtil videre er arealerne uden for centret etableret med gangsti rundt om centret, og der er plantet træer og buske.

Der er etableret mindre indre gårdhaver i plejehjemsafdelingen, som skal bruges som sansehaver til de ældre med forskellig beplantning og mindre stiforløb. Stiforløbene er på nuværende tidspunkt belagt med løs grus, som er for blød til at de ældre kan komme rundt, da deres rollatorer eller kørestole synker ned. For at disse gårdhaver kan komme i spil er det derfor en forudsætning, at der gøres noget ved grusstierne, så gårdhaverne bliver gjort tilgængelige. 

En af de indre gårdhaver. Foto: SIGNAL Arkitekter.

Synergi og aktivitet mellem de forskellige institutioner

På idéplanet er der på nuværende tidspunkt gjort tanker om at etablere et samarbejde med sundhedsplejerskerne, hvor mødre med deres nyfødte babyer kommer på besøg hos de ældre, når de kommer til mødregruppe i centret.

Derudover er det aftalt en ”gymnastikopvisning” i hjerterummet, hvor de ældre kan komme og se på. Der er arrangeret harmonikatræf, og en fest for beboere og personale er også på tegnebrættet.

Der har i processen og i selve formgivningen af huset været lagt stor vægt på de mulige samarbejder et flerfunktionelt hus vil kunne tilbyde. Dette fokusområde har været drøftet i processen, men mangler at blive understøttet nu hvor huset er færdigbygget og institutionerne selv skal initiere fællesaktiviteter. På det organisatoriske plan er synergien og samarbejdet mellem de forskellige institutioner derfor på nuværende tidspunkt udeblevet.

For at samarbejdet mellem institutionerne skal komme godt fra start er det vigtigt, at der gives rammer til at projekterne kan udvikles. 

Samarbejde mellem personalegrupper

Der er i dag ikke noget samarbejde mellem personalegrupperne for de forskellige institutioner, men der er ved at blive etableret samarbejdsmøder på tværs af brugerne i huset, så der i fællesskab kan udtænke events o.l.

I den oprindelig plan var det tiltænkt, at samtlige personalegrupper fra alle institutionerne skulle spise frokost i et fælles lokale i hjerterummet, hvilket også ville aflaste belastningen i afdelingernes mødelokaler. Denne funktion i hjerterummet er dog ikke blevet etableret. Plejepersonalet i afdelingerne vælger at indtage deres frokost på afdelingen, så de ikke kommer for langt væk fra beboerne. 

Gode rum og rammer til professionel pleje

Der er overordnet stor tilfredshed med den nye bygning. Ikke mindst bliver de store lyse rum fremhævet som værende en gevinst for både beboere og personale. Dog mangler der depotrum og opbevaringspladser til personalets uniformer og andet.

I boenhedernes fælleskøkkener er der indrettet personalerum, med en glasvæg direkte ud til spisearealet, så personalet kan holde øje med beboerne inde fra kontoret. Dog er kontorlokalerne meget små og skal facilitere både kontorarbejdsplads, mødelokale og spiseplads for personalet. Derudover gør den store transparens, at personalet bliver meget udstillet og forstyrret, når de sidder og arbejder, da beboere kan kigge direkte ind, vinke og/eller banke på glasset, hvis de mangler opmærksomhed. I nogen af lokalerne er der opsat lamelgardiner for at skærme den direkte kontakt. Derudover er lydisoleringen indtil personalerummet ikke særlig god, og personalet skal være opmærksom på ikke at tale for højt ifm. personfølsomme sager.  

Der er et vaskeri i centeret, som er placeret i stueetagen i nærhed til administrationen, hvilket ses som en hæmsko for det daglige arbejde. Det er mange gang om dagen at personalet skal i vaskerummet, og afstanden gør, at det tager både tid og ressourcer til at klare opgaven. Derudover giver vaskeriets placering hygiejniske udfordringer, da personalet skal gennem alle aktivitetscenterets lokaler, for at komme til vaskeriet med det snavsede vasketøj.

Velfærdsteknologier til pleje

Generelt er der er ikke brugt mange midler på velfærdsteknologier. Toiletterne kan tilpasses med højde og støtte, plejecentret bruger sensorteknologi til at registrere de ældres færden, og der er etableret lifte i de boliger, hvor beboerne har behov for det. Man forventer at der på sigt vil blive etableret lifte i alle boligerne og muligheden herfor er allerede indtænkt i bygningen.

Anbefalinger fremover

OVERORDNEDE ANBEFALINGER FREMOVER

Med et projekt som dette hvor flere funktioner samles under ét tag, er det nødvendigt, at der allerede fra starten tænkes nogle konkrete samarbejder på tværs af institutionerne ind, og at der afsættes både tidsmæssige og økonomiske ressourcer af til dette.

At skulle tænke i nye baner og muligheder – hvilket det nye hus opfordrer til kræver, at der inkorporeres nye arbejdsgange og samarbejdsformer. Bygningen alene kan ikke ændre faggruppers praksis og skabe tværfaglige samarbejdsprojekter. Det er derfor nødvendigt, at der sættes midler af til udviklingsprojekter, der går på tværs af institutionerne og som ikke belaster de faste arbejdsopgaver. Samarbejdet på tværs af institutionerne kræver en organisatorisk opbakning og planlægning på både forvaltning – og ledelsesniveau. Bygningen kan være med til at give inspiration til samarbejdsprojekter og åbner mulighederne herfor, men initiativet og driften af samarbejdsprojekterne skal styres og formaliseres af de respektive institutioner og bakkes op på forvaltningsniveau.

Hvis de tværfaglige projekter ikke tænkes ind i projektet fra starten, opstår der hurtigt en situation, hvor de forskellige institutioner fortsætter deres egen praksis, som de kender den, og så udebliver samarbejdet. Det er derfor meget vigtigt, at man fra forvaltningens side – evt. i samarbejde med de involverede institutioner får lavet en holdbar køreplan for hvor og hvordan de første fælles projekter skal foregå, og hvad de skal omhandle. Når de første samarbejdsprojekter er sat i søen, kan man håbe på at det giver nok grobund til at flere projekter vil blive sat i gang på eget initiativ på tværs af personalegrupperne. 

ARKITEKTONISKE ANBEFALINGER FREMOVER

Det er tydeligt at plejehjemmet først lige er flyttet ind i den nye bygning, og fællesarealerne i boenhederne fremstår på nuværende tidspunkt identitetsløse og institutionsagtige. Der er indkøbt nyt inventar som virker funktionelt og farverigt, men der er ikke bragt nogle af de gamle møbler og artefakter med fra det tidligere Fjordgården plejehjem, hvilket ellers kunne være med til at skabe genkendelighed og hjemlighed for de ældre. Det bliver spændende at se, om personale og ledelse på sigt formår at få skabt en atmosfære og tilføjet elementer, der kan sætte et mere hjemligt og hyggeligt præg på indretningen, der stemmer overens med visionerne om hjemlighed uden det konflikter med pladsen til effektiv og god pleje. I den forbindelse bør fremhæves dagtilbuddet for demente, der i den grad har formået at skabe en hjemlig stemning for brugerne. 

Samtidig er det oplagt at arbejde videre med at styrke invitation til ophold og sociale fællesskaber i de indre gårdhaver i plejehjemsafdelingen, men for at disse gårdhaver kan komme i spil, er det en forudsætning, at der dels gøres noget ved grusstierne, så gårdhaverne bliver gjort tilgængelige og dels bliver gjort noget for at opgradere mulighederne for ophold og hyggestunder.

Skal intentionen om at skabe generationernes hus forløses, og skal der sikres adgang til indtryk og oplevelser for de ældre beboere i plejehjemmet, er det vigtigt at skabe attraktive invitationer til ophold ”indsigtsposter”, hvor de ældre beboere kan  på det liv og den aktivitet, som udspiller sig i. 

06. Nov 2014 kl. 13:23