foo

Rise Plejehjem

Foto: SIGNAL Arkitekter.

Evalueringens særlige fokusområder

I denne case-præsentation er der valgt at fokusere på tre intentioner for det byggede:

  • Hjemlighed og fællesskaber
  • Selvhjulpenhed og velfærdsteknologi
  • Plejehjemmet som arbejdsplads

Den rumlige disponering

Fællesbygningen på Rise plejehjem er opbygget under et tag med stort udhæng som 5 selvstændige bygninger. Komplekset er samlet omkring en indre gårdhave. Hver af boenhederne er etableret som firelængede enheder, igen omkring egne atriumgårde. Planløsningen bidrager til at afkorte gangforløb, og fordi hver afdeling har sin egen fællesstue og køkken virker plejehjemmet på trods af sine 84 boliger ikke som et stort plejehjem, men snarere som en række autonome enheder med et eget liv. 

fjhfhgfhjfj

At balancere hjemlighed og fællesskab

Som beboer og pårørende kommer man til Rise via hoveddøren i de respektive boenheder. Ikke via hovedindgangen ved fælleshuset. Boenhederne er etableret som ’firelængede afdelinger’, alle omkring en indre gårdhave. De er koblet sammen af lange, forholdsvis smalle gange. Længernes boenheder er placeret øst-vest og sikrer hermed optimalt lysindfald.  Boenhederne på Rise Plejehjem opleves som overskuelige nærmiljøer med korte gange med forholdsvis få lejligheder og så fællesarealerne, som i form af spisekøkkener og dagligstuer forbinder de to boliglænger i begge ender af disse, med effektive afgrænsninger, som markerer overgangen fra boligfløj til fællesrum. De ældre kan med ganske korte gåafstande nå begge fællesfaciliteter, og der er adgang til gårdhaven fra både spisekøkken og dagligstue. Enhederne signalerer ro og overskuelighed.  Hver boenhed er bygget op omkring en indre gårdhave.  Udtrykket af disse gårdhaver veksler, fordi beboerne og deres pårørende i de respektive boenheder selv har bestemt, hvordan beplantning og indretning skal være.

Indtrykket af fælleshuset og plejehjemmets hovedindgang er et noget andet. Adgangen til Rise plejehjems åbne faciliteter, til dagcentret og til administrationen foregår via den store parkeringsplads. Det første man ser, når man træder ind af hovedindgangen til fælleshuset er en række træningsapparater, motionscykler m.m. i et bredt gangforløb, der kobler en stor atriumgård på den ene side og tre store mødelokaler til den anden side. Det første mødelokale danner ramme for ugentlige gudstjenester, personalemøder, ligesom evalueringsteamets interview med en gruppe beboere også foregik hér. De to andre mødelokaler tjener til dagligt som opholdsrum for dagcenterbesøgende. De tre lokaler kan kobles til en stor sal, som kan rumme omkring 180 mennesker. Samtidig kan der ved store arrangementer åbnes op for de brede dobbeltdøre mod gangforløbet og videre ud til gården, som man opnår en stor samspillende rumlighed med plads til 300 mennesker, som man eksempelvis kunne samle i forbindelse med indvielsen af plejehjemmet. I gangforløbet opholder også plejehjemmets marsvin i deres specialdesignede bur. Marsvinene bliver også fra tid til anden transporteret ud i boenhederne i en lille kurv, og er således også til gavn for beboerne her.. Det har været et ønske (med inspiration fra EDEN filosofien), at dyr blomster og børn, skal være naturlige elementer i plejehjems miljøet. På vores besøgsdag var der meget liv i terrænet med morgenmøde for plejepersonale i det første lokale og en række besøgende i dagcentret. Herudover var en besøgshund fra Trygfondens projekt - en stor smuk golden retriever - på besøg med sin ejer. 

Fælles mødelokale der danner ramme for de ugentlige gudstjenester, personalemøder m.m. Foto: SIGNAL Arkitekter.

Den indre gårdhave i fælleshuset er indrettet med opholdsmøbler placeret i små klynger, og den gennemgående flisebelægning gør det let for gangbesværede og kørestolsbrugere at komme rundt i terrænnet. Der var dog ingen, der brugte faciliteterne på besøgsdagen, hvor efterårsvejret da heller ikke viste sig fra sin bedste side.

Ønsket om at balancere hjemlighed og fællesskab synes således at være lykkedes i afskærmningen af boenhederne fra fælleshuset og dets åbne aktiviteter.  Målsætningen om at skabe liv og aktivitet i de nære fællesrum i boenhederne ved at etablere spisekøkken og dagligstue i hver sin længe, sikrer nærhed til alle boligerne og hermed forventet liv og aktivitet i det fælles, er måske ikke i samme grad indfriet.

Der var i forbindelse med evalueringsteamets besøg begrænset aktivitet i dagligstuerne, mens lidt flere beboere opholdt sig i spisestuerne. Ledelsen bekræfter dette mønster og er opmærksomme på, at der skal arbejdes med at skabe invitationer, før de ældre for alvor tager fællesarealerne i brug.

Hjemlighed er også muligheden for selvhjulpenhed

Med de indbyggede korte afstande mellem bolig og fællesfunktioner, og effektive koblinger mellem ude og inde, er der i udgangspunktet skabt rigtig fine forudsætninger for beboernes selvhjulpenhed. Lige nu opleves den største udfordring at være de nuværende dørtrin ud til boenhedernes haver på plejehjemmet og mellem de ældres boliger og deres terrasser, som gør det svært for gangbesværede og kørestolsbrugere at komme ud og ind uden hjælp.

Særlig boenhed til demente

En af plejehjemmets boenheder er indrettet med særlig hensyn til demente beboere. Her arbejdes eksempelvis med afkortninger af gangforløb gennem forskellige typer af afskærmning. Transparens og visuelle sigtelinjer til andre afdelinger af plejehjemmet er ligeledes reduceret. Endelig er de andre afdelingers fællesrum blevet opdelt i to mindre og mere overskuelige fællesrum, hvilket betyder en to-deling af boenheden. På mange glaspartier på yderdøre er der lavet et folie med ”stakit”. De dørsøgende demente ser ikke dørene, og det reducerer den uro, der ellers kan opstå. Folierne blev sat op efter ibrugtagningen, hvor plejehjemmet oplevede problemer med dette. Der er i det hele taget meget fokus på at skabe velfungerende rammer og pleje til demente på Rise. Derfor er der også etableret snoezelrum – se nedenstående afsnit om velfærdsteknologi – hvor ikke mindst plejehjemmets demente beboere kan få ro i krop og sind gennem et par timers ophold med en af de personaler, som har modtaget særlig træning i at bruge faciliteterne. 

Hjemlighed er også muligheden for at tilpasse boligen efter behov

Boligerne på plejehjemmet er 44 m2. Boligerne er indrettet som tre rum – ophold/køkken i ét i fuld længde af boligen, et mindre soveværelse samt badeværelse.  Fra alle boliger er der udgang til private terrasser.

Man kommer direkte ind i stuen, som alle er udstyret med et lille tekøkken. Rummet er boligens største. I soveværelset er monteret løfteskinner i loftet, som kan understøtte løft overalt i rummet.

En flytbar/nedtagelig væg mellem stue/køkken og soveværelse skaber tre forskellige rumløsninger. Den fleksible væg kan således fungere til tre skifte, fra den store stue til det store soveværelser - her gives eller tages ca. 2½ m2 mellem disse to rum - og så den endelige afmontering af væggen, som skaber mere plads til pleje. Det tager kun en time at flytte eller nedtage væggen, men den ligner også mere en skydedør end en væg, ligesom dens støjdæmpning er begrænset. Væggenes indvendige træskelet gør det muligt at montere eksempelvis et TV på væggen, men det er ejendomsfunktionæren, som står for al ophængning på væggen.

Badeværelserne er relativt små, men med åben skydedør mod soveværelset sikres fine muligheder for at bruge dette rum til arbejdsredskaber til at bistå funktionsnedsatte ældre med toiletbesøg og bad. Man har valgt ikke at investere i hæve-sænke toiletter eller automatisk vask og tørring efter toiletbesøg. Men man har gjort klar med vandforsyning og elektricitet bag toilettet klar til dette, når teknologien er mere modnet og prisen blevet lavere. Der er etableret ovenlys på de fleste badeværelser. Som supplement til badefaciliteterne i boligerne er etableret et særligt badeværelse, hvor sengeliggende beboere kan bades. 

Der er ikke megen skabsplads i de få indbyggede skabe i boligerne, og dette kan være en udfordring ikke mindst for de ældre, der har brug for at opbevare plejeartikler og/eller bleer.

En særlig boenhed bestående af ældreboliger til fysisk funktionsnedsatte beboere er en integreret del af plejehjemmet og har fået lidt større boliger, nemlig 46 m2, så der er lidt mere plads til kørestole og hjælpemidler. Der er etableret to ægteparboliger på plejehjemmet med mere plads. Pt. bebos begge af overlevende ægtefæller.  

Udearealer

Rundt omkring på den store grund har en del af de gamle træer fået lov at stå. Udearealerne tilbyder en række snoede stisystemer. Samlet tilbydes et par kilometers gåture for de ældre, mange steder med fine udsigtspunkter til det åbne landskab, og en sti giver adgang til en nærvedliggende, lille skov. Dette stisystem bruges hyppigt af beboere og på grund af den gode belægning også af kørestolsbrugere. Tættere på husene er etableret en petanque bane, som bliver flittigt brugt om sommeren. To store terrasser med ’hul gennem taget’ til ’det store træ’ venter i dag på at få plantet træerne, og fremstår derfor som mærkeligt uafsluttede tiltag. I forbindelse med udearealerne var der oprindeligt et ønske om at etablere en heste- eller fårefold tæt på byggeriet for at skabe noget at se på for de ældre beboere og deres besøgende pårørende, men man opnåede ikke tilladelse til dette. 

Visionen om træet i terrassen, og terrassen som den fremstår i dag. Illustration: Sahl Arkitekter, foto: SIGNAL Arkitekter.

Fra hver bolig er der udgang til egen terrasse. Hér et halvt år efter indflytning fremstå terrænet mellem boliglængerne stadig meget bart, og derfor er der i dag meget begrænset afskærmning af terrasserne eller privatliv omkring det udeliv, der kunne leves her. Samtidig er der som tidligere nævnt en udfordring med niveauforskelle mellem inde og ude, som for gangbesværede og kørestolsbrugere gør det vanskeligt at bruge terrassen uden hjælp. 

De private terrasser til plejeboligerne. Foto: SIGNAL Arkitekter.

Velfærdsteknologi

Rise Plejehjem benytter en række forskellige teknologier, der skal bidrage til at fremme beboernes trivsel og selvhjulpenhed og til at lette personalets arbejsdgange.

Sensorteknologi: I alle boliger er der etableret bevægelsessensorer, som eksempelvis kan varsle om fald eller megen aktivitet på gulvet, eller at en ældre er gået udenfor.  Plejecentret har en medarbejder med speciale i at tilpasse sensorer til den enkelte beboers behov.

Snoezelrum: Plejehjemmet har etableret et særligt snoezelrum , hvor ikke mindst plejehjemmets demente beboere kan få ro i krop og sind gennem et par timers ophold med en af de personaler, som har modtaget særlig træning i at bruge faciliteterne. ’Afslapningsrummet’ er et enkelt indrettet og roligt rum i lyse farver, hvor der er forskellige lys - og farveeffekter og blid musik, som skaber behagelige omgivelser.  Ved siden af snoezelrummet er etableret et wellness rum med massagebadekar, hvor beboere, som eksempelvis kørestolbrugere, der kan have svært ved at benytte faciliteterne i eget badeværelse med bistand fra personale kan komme i bad. Der er også et ønske blandt de friskere beboere om at benytte disse to faciliteter, men manglen på tid hos personalet gør det svært. 

Touch and play: På Rise Plejehjem kan man på en gang i fælleshuset spille Touch and play på en stor touch skærm. I alt tilbydes otte spil, som går ud, at de ældres og dementes hukommelse aktiveres, når de med fingrene trykker på billederne på storskærmen samtidig med, at der er designet lyde til de forskellige billeder, som yderligere stimulerer brugernes erindring og fantasi. Spillene kan spilles både alene og mod en anden. De kan også spilles på forskellige niveauer, så alle kan være med. En ældre beboer, som evalueringsteamet talte med under vores besøg kunne fortælle, at det er et fast udflugtsmål under alle familiebesøg og ikke mindst populært blandt børne- og oldebørnene. Det er beboerne, medarbejderne og pårørende, som er med til at udvikle spillene, og der tale om et pilotprojekt, som også testes på Plejehjem Lergård i Aabenraa kommune. Systemet er nu solgt til 10-12 kommuner. 

Touch and play. Foto: SIGNAL Arkitekter.

Plejehjemmet som arbejdsplads

Personalet på Rise arbejder med udtagelse af leder, pedel og sekretær i høj grad afdelingsbaseret. Et overskueligt antal beboere, korte gange med kobling til fællesfunktionerne, depoter og linnedrum i alle afdelinger giver gode betingelser for en effektiv, professionel pleje. En simpel sensorteknologi, som registrerer bevægelse og aktivitet, er placeret i alle boliger. Den kan alarmere personalet, hvis en ældre beboer står op om natten, opholder sig meget længe på badeværelset eller åbner en dør ud til terrassen. Denne løsning begrænser behovet for tilbagevendende servicebesøg hos alle beboere, og betyder, at de 84 boliger om natten kan dækkes af to nattevagter og en fast nattevagt i den særlige demensenhed. Der er ingen sygeplejerske om natten.

Det er hjemmesygeplejerskerne, som sammen med en fastere tilknyttet plejehjemssygeplejerske, løser de sygeplejefaglige opgaver på plejehjemmet døgnet rundt. En af plejehjemmets sygeplejersker er efteruddannet i at brugertilpasse teknologien, så den matcher den enkelte beboers behov bedst muligt.

Det eneste større ankepunkt personalet har i forhold til Rise som arbejdsplads er omklædningsfaciliteterne. Projekteringen lagde oprindeligt op til to store, centralt placerede omklædningsrum til personalet. Men det personale, der deltog i de sene brugerprocesser, ønskede at få placeret omklædningen tættere på deres arbejdspladser i de forskellige afdelinger, og derfor er de m2, der oprindeligt var afsat til funktionen, blevet fordelt på en række mindre enheder, som mange af plejehjemmets personaler i dag oplever som for små og for trange. 

SÆRLIGE UDFORDRINGER I DET BYGGEDE

Selvom den primære ankomst til Rise Plejehjem sker gennem de decentrale hovedindgange ude i boenhederne, virker den parkeringsplads, som er etableret ved ankomsten til fællesbygningen, som et ganske voldsomt greb, der ikke just befordrer hjemlighed. På parkeringspladsen holdt således 10-12 biler parkeret på besøgsdagen. Hvor dette uden tvivl bidrager til at lette adgangen for besøgende ældre med egen bil, til busser med besøgende og til varekørsel til køkken o.lign., bidrager det ikke til en god udsigt for de beboere, der har stue mod og udkig til parkeringspladsen. Der er ganske vist på modsat side af plejehjemmet en tilsvarende større parkeringsplads, som ikke kan ses fra beboernes stuer. Men denne benyttes ikke i samme udstrækning.

04. Nov 2014 kl. 09:48