foo

Boligen

Hvordan kan man understøtte oplevelsen af hjemlighed i den private bolig? Hvordan kan hjemligheden også fastholdes i indretning af badeværelset? Hvordan kan overgange mellem det private og det fælles tydeliggøres? .

Designprincipper

1. Mobile skillevægge skaber mulighed for, at en sengeliggende beboer kan følge med i livet i stuen.

2. Gode dagslysforhold og godt udsyn fra seng og kørestol  i boligen stimulerer sanserne hos beboerne. 

3. Mulighed for at til- og fravælge minikøkken i boligen, eventuelt som et mobilt køkken, kan overvejes fordi mange køkkener ikke bruges. Nogle beboere har glæde af et køkken, når familie og venner kommer på besøg, mens andre beboere ikke kan bruge et køkken.

4. Badeværelset skal kunne varieres med forskellige materialer, farver og detaljer, så det bliver personligt og genkendeligt. Badeværelset kan udformes med niche eller forhæng, så hjælpemidler kan skjules.

5. Fra privatboligen skal der være mulighed for at følge med i livet i fællesarealerne og omvendt. Dette kan gøres med glasparti eller/og en halvdør. Nogle beboere kan have glæde af, at boligen står i åben forbindelse med fællesstuerne eventuelt ved hjælp af folde- eller skydedøre.

09. Dec 2013 kl. 10:21