foo

At lette overgangen til plejehjem

Designudfordring

At flytte i plejebolig medfører for de fleste en meget stor omvæltning, som er præget af krise og tab af identitet. Mange føler, at de mister forbindelsen til det tidligere liv. Det har stor betydning at have en krog tilbage i det liv, man kommer fra og at have mulighed for at få krog i det nye liv gennem genkendelige handlinger, inventar, ting og stemninger.

Derfor er det afgørende vigtigt løbende at overveje:

  • Hvordan de fysiske omgivelser kan medvirke til at formidle den enkeltes historie og livsforløb, så den kan indgå i hverdagen og indretningen.
  • Hvordan der kan gøres plads til, at familien kan deltage i planlægning og aktiviteter.
  • Hvordan der skabes plads og invitationer til, at beboerne kan være med i hverdagsaktiviteter som at deltage i madlavningen, vande blomster, lægge tøj sammen, dække bord osv. 

Før indflytningen

 

Ligeså vigtige personlige ejendele og møbler er for den nye beboers oplevelse af hjemlighed, identitet og kontinuitet, ligeså vigtigt er det, at de og deres nærmeste familie i forbindelse med forberedelsen af indflytningen, prioriterer i de møbler og ejendele, som følger med, da plejeboligen typisk vil være betragteligt mindre end den bolig, den ældre kom fra. For den nye beboer og de pårørende vil dette en helt ny øvelse, så hvis plejecentrets ledelse formår diskret og professionelt at lytte til ønsker og ideer samt at rådgive omkring prioriteringer ifm. indretningen af det nye hjem, kan dette udgøre en første konstruktiv dialog. 

Idéer til indretning: Vælg en god stol. Skab plads til sofa og sofabord til gæster. Frihold gulvplads, undgå tunge møbler. Oprethold velfungerende adgange til toilet og udgang. Indret med reol og personlige ejendele, der gerne repræsenterer ungdommen fra før næste generation kom til, familiens fælles historie og billeder fra det gamle hjem. Udvælg evt. billeder og kunst på samme måde.  Overvej om nogle af de personlige ejendele også kan rykke ud i fællesområdet eller gangforløbet tæt på privatboligen. 

Vær opmærksom på privatheden

Mulighed for selv at bestemme, hvornår og hvordan man ønsker at være privat, har stor indflydelse på følelsen af selvbestemmelse og trivsel og dermed på følelsen af hjem. I en plejebolig deler beboeren livet med fremmede, og personalet går ud og ind af boligen. Det er derfor af stor betydning for oplevelsen af privathed i boligen, at overgangen mellem det fælles og det private område respekteres, og at beboerens taktikker til at skabe hjemlige stemninger respekteres. Rod kan være en taktik til at skabe en stemning ligesom et kæledyr, eller at man har noget at gøre, er taktikker til at opnå følelsen af hjem og dermed privathed.

Skab rum til familie og venner

Det har stor betydning for beboernes oplevelse af hjemlighed og tilhørsforhold til stedet, at deres familie opfatter stedet som et rart og vedkommende sted at komme på besøg.  De fleste familiemedlemmer opholder sig i den private bolig, når de er på besøg. Når familien oftest foretrækker at opholde sig i den private bolig, kan det ud over fællesarealernes manglende muligheder for afskærmning og parathed også skyldes, at det er i boligen at sporene af den pårørende og familiebåndet er synlige, og at det dermed er her, den største hjemlighed mærkes. 

Køkkenet i den private bolig er et omdiskuteret emne. Men i forhold til familien kan køkkenet være en mulighed for at lave et måltid og spise sammen. Det private køkken kan være en mulighed for at have noget at tage sig til, mens man er på besøg. 

Mulighed for at til- og fravælge minikøkken i boligen, eventuelt som et mobilt køkken, kan overvejes fordi mange køkkener ikke bruges. Nogle beboere har glæde af et køkken, når familie og venner kommer på besøg, mens andre beboere ikke kan bruge et køkken.

Den private plejebolig er imidlertid ofte ikke dimensioneret til at kunne rumme flere besøgende ad gangen. Og rammerne kan føles ekstra snævre, hvis der er børn med på besøg. Vil man skabe plads til den rolige, uforstyrrede samtale mellem den ældre beboere og de voksne besøgende, kan det derfor være en god idé at plejecentret kan tilbyde adgang til en tryg legeplads, til et afskærmet område med pc-spil eller lign.

 

Skab mulighed for at finde sammen med ligesindede

Ikke mindst for kognitivt velfungerende, og/eller socialt aktive nye beboere, er det vigtigt at plejecentret skaber muligheder for at de kan finde sammen med ligesindede. De ældre beboere vil ikke nødvendigvis selv have overskuddet til at være udfarende og opsøge nye sociale kontakter, så ikke mindst i forbindelse med overgangsfasen efter en indflytning, er det vigtigt, at personalet faciliterer muligheder for at skabe nye venskaber eller sociale kontakter. Ligeledes kan selve byggeriet med sin udformning lægge op til møder mellem beboerne i de forskellige boenheder, og på den måde medvirke til at højne livskvaliteten.

Skab steder for selvvalgte sociale fællesskaber

Fælles opholdsstuer, spisestuer og køkkener skal kunne danne ramme om mange forskellige mennesker med mange forskellige behov på samme tid. Fællesstuerne er imidlertid ofte indrettet til kun ét fællesskab – hele boenheden - og fællesskabet bliver dermed underlagt et alt-eller-intet princip. Man er enten sammen med alle eller ingen.

Fællesstuerne udgør et væsentligt samlingspunkt for sociale aktiviteter beboerne imellem. Rummenes betydning øges i takt med, at beboernes alderssvækkelse indskrænker mulighederne for at komme andre steder hen. For at understøtte individualitet, forskellighed og muligheden for at knytte nye bånd er det vigtigt, at fællesstuerne inviterer til en mangfoldighed af mindre fællesskaber.

Stadig flere plejecentre arbejder i disse år med at udvikle en ny ramme for fællesskaber i det nære. Dagligstuer, som kan rumme 6-8 beboere, bliver således en del af nærmiljøet stadig flere steder. Jf. dagligstuekonceptet i Ansager Plejecenter. Det er ikke en ramme for de store samlinger, men netop et alternativ til spisesalen.

Der foregår ofte næsten ingen interaktion mellem beboerne i deres private boliger, på trods af at den private bolig er en fin ramme om selvvalgte, mindre sociale fællesskaber. Det bør overvejes, hvordan personalet kan bidrage til at besøg i privaten i højere grad bliver en del af de små sociale fællesskaber. Men det er i denne forbindelse meget vigtigt, at det foregår på beboernes initiativ.  

Adskil beboere med demens fra andre beboere

I mange plejeboligbebyggelser bor mennesker med demenssygdomme sammen med kognitivt velfungerende mennesker i samme boenhed. Det kan være svært at skabe sociale fællesskaber mellem mennesker med demenssygdom, og mennesker som ikke er syge.  Det er en udbredt bekymring blandt kognitivt velfungerende ældre, der skal flytte på plejehjem, og forventningen om og oplevelsen af utilregnelige og grænseoverskridende bofæller kan bidrage til at den nyindflyttede vælger at begrænse sit engagement i fællesskaberne.  Det er derfor vigtigt dels at overveje hvordan man kan arbejde for at de stærkt demente placeres i særlige plejecentre, så denne oplevelse ikke risikerer at blive en dagligt tilbagevendende realitet, og/eller at skabe fælles anledninger, hvor de kognitivt velfungerende samles om aktiviteter, udflugter eller andre typer af oplevelser.

28. Mar 2014 kl. 09:10