foo

At skabe hjemlighed

Foto: Klejtrup Friplejehjem, Kløverbakken.

Designudfordring

Plejeboligområdet skal mestre en delikat balance mellem det personlige hjem og arbejdspladsen, hvor det institutionelle præg tit kommer til at dominere. Derfor er det vigtigt at forstå, hvad det er for elementer eller kvaliteter, der tilsammen udgør ’hjemligheden’ for at kunne arbejde konkret og specifikt med at indbygge hjemlighed i fremtidens plejeboligbyggeri. 

Modelprogram for plejeboliger identificerer og beskriver i nedenstående en række centrale markører for hjemligheden, og hvordan plejecentre med indretning og adfærd kan bidrage til at understøtte dem.

Særlige markører for hjemlighed

Livet i plejeboligen skal give mulighed for, at man kan sætte sine personlige spor, og gøre det i sit eget tempo, så man kan føle sig hjemme. Der kan fremhæves forskellige symboler og taktikker, som særligt er med til at markere hjemligheden. Det drejer sig bl.a. om muligheden for at rode eller lugten af hjem, som i mange institutioner er udfordret af personalets indsats for at opretholde en høj rengøringsstandard og sterilitet. 

Andre stærke symboler er ’hus-nøglen’, som et tegn på at være herre i eget hjem og sengen, som i mange tilfælde er indbegrebet af hjem og derfor kan siges at inkarnere det institutionelle, når der installeres ’syge-seng’ med de ofte meget synlige hjælpemiddel-funktioner og arbejdsredskaber.

Ligeledes er afholdelse af fx middagsselskaber og fødselsdagsfester samt lokaler, hvor sådanne arrangementer kan foregå en forudsætning for at skabe hjemlighed. Stadig flere plejecentre etablerer med blandt andet dette mål for øje festsale, multirum og lign. Disse er gerne trukket lidt tilbage fra andre fælles funktioner så som spisesal og tv-stuer. Hvis de udstyres med køkken og rengøringsartikler kan de pårørende i vid udstrækning selv forestå aktiviteterne og festligholdelsen. 

Privathed som markør for hjemlighed

Når man selv kan vælge at være privat, øges muligheden for at opnå følelsen af hjemlighed. Privatheden udgøres blandt andet af muligheden for selv at bestemme, hvornår man ønsker selskab, og hvem man vil være sammen med, hvad man ønsker at foretage sig, at man omgiver sig med sine private ting og møbler og selv bestemmer sin indretning. Privathed er afgørende for at kunne opleve respekt og anerkendelse som ligeværdigt menneske.

Ejendele som markør for hjemlighed

De personlige ejendele er en væsentlig del af en beboers liv – og dermed vedkommendes identitet. Den enkeltes historie fortælles eksempelvis gennem de private møbler, billeder og nips. De personlige ejendele er med til at skabe forbindelse til det tidligere hjem og liv, og til at fortælle den enkeltes historie. En bolig omdannes til et hjem ved at blive ladet med spor af den person, der bor i hjemmet. Fortællinger og symboler samlet gennem et langt liv formidler den personlige historie, og beboeren føler sig hjemme i sine egne symboler. Boligen bliver personificeret.

Gøremål som markør for hjemlighed

At være hjemme er også at gøre det, man nu engang gør i et hjem. Beboerens mulighed for at opretholde noget af den praksis, vedkommende havde i sit tidligere hjem, kan virke stimulerende for stemningen af at føle sig hjemme. Hjemmefølelsen har altså meget med plejeboligens rutiner og gøremål at gøre. Muligheden for at leve et almindeligt hverdagsliv kan bl.a. udgøres af havearbejde, blomstervanding, opvask, madlavning, tøjvask, rengøring osv.

26. Mar 2014 kl. 14:26