foo

At skabe rum og rammer til demente

Foto: Colourbox

Designudfordring

Stadig flere plejehjemsbeboere har demens. Hvordan kan vi indrette plejehjemmenes rum og rammer til at varetage deres behov? 

Når hukommelse og orienteringsevne svigter

Demens er betegnelsen for en række symptomer på svigtende hjernefunktion. Det viser sig ved svigtende hukommelse og nedsat evne til at fungere i hverdagen. Demens er aldersbetinget og kan ikke helbredes, men sygdommens symptomer kan lindres med medicin. Sygdommen nedbryder hjernen, så kroppens funktioner til sidst ikke længere fungerer, og sygdommen fører dermed til døden.

Ifølge Det Nationale Videnscenter for Demens var der 85.000 ældre med demens i 2011. Dette tal vil stige de kommende år som følge af befolkningsudviklingen.

Nærværende pleje

Hos svage ældre og særligt hos mange mennesker med demens forringes evnen til at opfatte rum og omgivelser, og det fører til, at man nemt mister orienteringen og farer vild. Det medfører angst og uro, når man ikke er i stand til at orientere sig, og der opstår behov for hjælp til at finde tilbage igen - både tilbage til det fysiske sted og tilbage til sig selv. Demenstilstanden forværres, hvis omgivelserne ikke forstår, at det tager tid for personen at komme til stede. Den mentale hastighed er nedsat, og deraf følger en forlænget reaktionstid. Hvis der ikke er forståelse for dette i det omgivende miljø, og der ikke gives tid til det, hænger beboeren med demens fast i en uafsluttet situation. Der er brug for direkte tilgængelig omsorg, forstået sådan, at den skal være i nærheden – målt i meter!

Indbyg demensdesign

Mennesker med demenssygdom mister i forskellig grad deres evne til at opfatte rum og omgivelser og kan derfor have særligt svært ved at forholde sig til nye omgivelser. Byggeriet, som planlægges til demenssyge mennesker, kan på mange måder støtte de behov og specifikke arbejdsgange, som er en forudsætning for, at demenssyge trives.  Mennesker med demenssygdomme har ofte stor gavn af at opholde sig sammen med andre, som kan fungere som en slags igangsætter eller ’mind-tricker’. Der er ikke nødvendigvis tale om, at man gør noget sammen, men om at noget forskelligt sættes i gang hos forskellige mennesker i kraft af fællesskabet. Det er derfor afgørende, at der er gode rammer for at opleve fællesskab, og at der er nem adgang til fællesskabet fra den enkelte bolig. Men mange demente kan også opleve at blive overvældet af sanseindtryk. Det er derfor vigtigt, at den demente kan trække sig tilbage og lukke døren for fællesaktiviteter, så man ikke bliver overstimuleret af indtryk, lyde og aktivitet. I den private bolig har entreen særlig betydning i forhold til den demente beboer kan orientere sig og skelne mellem sin egen bolig og andres.

Beboere med demens kan vandre meget omkring. For nogle er det en naturlig energiudladning, for andre et resultat af en desorientering, som en optimal indretning såvel ude som inde kan minimere. Ved at skabe korte, sluttede og overskuelige gangforløb med pejlemærker som vinduer og fotos, skabes gode muligheder for at beboerne kan vandre rundt uden at fare vild.

I det byggede skal man være opmærksom på at refleksioner i glas og spejle eller fra belysningen i gulve og andre vandrette overflader kan forstærke forvrængningen af opfattelsen af omgivelserne og medføre utryghed og angst. 

Byg særlige boenheder til demente

I mange plejeboligbebyggelser bor mennesker med fremskreden demens sammen med kognitivt velfungerende mennesker i samme boenhed. Det kan være svært at skabe sociale fællesskaber mellem mennesker med demenssygdom, og mennesker som ikke er syge. De kognitivt velfungerende kan i visse tilfælde opleve beboerne med demens som utilregnelige og grænseoverskridende, og beboerne med demens risikerer nedladende tale og i nogle tilfælde mobning. Især omkring måltiderne kan det være næsten umuligt at undgå konflikter. I et miljø, hvor mennesker med demens og andre bor dør om dør, har hjemlighed og fællesskab vanskelige vilkår.

Beboere med demens kan have gavn af at være sammen med velfungerende beboere, og der ligger en særlig opgave hos plejepersonalet i forhold til at få dette samvær til at fungere. 

Du kan læse mere om, hvordan man kan arbejde med at etablere behovsdifferentierede plejeboligenheder i artiklen 'Fire bo-former, ét koncept'. 

01. Apr 2014 kl. 09:50