foo

Plads til pleje og omsorg – plejecentret som arbejdsplads

Foto: Klejtrup Friplejehjem, Kløverbakken.

Designudfordring

Hvordan kan plejecentrets rum og rammer planlægges og indrettes, så de befordrer god pleje, effektive arbejdsgange og et godt arbejdsmiljø?

Plejeboligen er ikke blot en bolig, men også en arbejdsplads. En ramme om organisering og udførelsen af pleje og omsorg til beboerne. Arbejdet er karakteriseret af fysisk hjælp og pleje til mennesker, der ikke kan vaske sig, tage tøj på, komme ud af sengen, bevæge sig, spise osv. Der er tale om fysisk belastende arbejde, som for en væsentlig dels vedkommende foregår i beboernes private bolig. Det betyder, at medarbejderne lægger vægt på, at der er plads til, at de kan udføre deres arbejde, evt. flere samtidigt, og at der er plads og adgang til de redskaber, der bistår dem med at løse og aflaste dem i deres opgaver. 

Overblik vs. privathed

Arbejdet er organiseret i vagtskift. Det vil sige, at medarbejderne er på arbejde i en tidsafgrænset periode, hvor de dels støtter de ældre i deres private bolig og dels løser tværgående opgaver i fælles- og serviceområderne. Medarbejderne har både opgaver, som vedrører den enkelte beboer, og gruppen af beboere som helhed og det fællesskab, de repræsenterer. Opmærksomheden deles altså mellem individuelle behov og samspillet mellem gruppens medlemmer. Det betyder, at medarbejdere søger at opnå overblik, så de kan være til stede, hvor og når der er behov. Ønsket om overblik kan dog betyde, at hjemlighed og beboernes behov for privathed nedprioriteres.  

Høj- og lavintensive perioder

Hverdagen i en plejebolig er struktureret af ”blokke” af aktivitet: Morgentoilette, middagsmad, vagtskifte, aftensmad og aftentoilette. Mange af de mest belastende plejeopgaver foregår i beboerens private bolig, hvor fysisk svage beboere eksempelvis hjælpes ud af sengen, i bad osv. Mange af beboerne kan kun hjælpe til i meget begrænset omfang. Der skal derfor være plads nok til, at arbejdsgangene kan udføres uden risiko for medarbejderen. Ligeledes skal der være plads nok til at udføre arbejdet på en forsvarlig måde, og der skal være let adgang til hjælpemidler. I fællesrummene mødes beboerne hovedsagligt til måltider og kaffe på faste tidspunkter. Her er det særligt vigtigt med korte afstande og velfungerende samspil med køkkenfunktionen.

I et personaleperspektiv foregår der en række tilbagevendende situationer, hvor alle beboerne skal ”serviceres” samtidigt, hvad enten der er tale om stuegang, medicinering, spisning eller fælles kaffe. I disse perioder er der hektisk aktivitet, hvorimod der imellem disse aktiviteter er perioder med lavere intensitet. 

Hvordan kan rum og rammer bidrage til overblik og samarbejde

Antallet af boliger som indgår i en gruppe, den fysiske afstand mellem dem og deres indbyrdes struktur kan muliggøre eller forhindre den hurtige og direkte kommunikation mellem medarbejderne, ligesom det kan befordre eller besværliggøre plejen. Det har betydning for medarbejdernes mulighed for at kunne bistå hinanden og undgå oplevelsen af at arbejde alene. Placering af ledelsens rum har betydning for, i hvilken udstrækning ledelsen kan være til stede og synlig. Synlighed, samt kendskab og forståelse for medarbejdernes arbejde og beboernes situationer er vigtig for personalets psykiske arbejdsmiljø. Lederens synlighed og kendskab til beboerne har desuden stor betydning for pårørende og beboeres oplevelse af plejeboligens kvalitet. En typisk plejeboliggruppe rummer 10 – 18 beboere.

Skab rum til ledelse og diskret faglig dialog

Det er en forudsætning for at kunne levere god omsorg og pleje, at medarbejderne har mulighed for intern kommunikation og faglig dialog. Mange steder forsøger personalet at minimere antallet af ’lukkede møder’ og flytte dem ud i fællesarealer, netop for at mindske barrierer mellem institution og hjem. Men når den faglige dialog foregår i stuerne og ved spisebordet, underbygges oplevelsen af institution, og følelsen af hjem trues. Organisering af rammerne omkring medarbejdernes faglige samtaler byder derfor på et dilemma mellem ønsket om at kunne føre fortrolige samtaler og risikoen for at skabe for store barrierer mellem medarbejdere og beboere.

Der skal derfor være et sted til at udveksle informationer om beboernes situation, løbende at højne fagligheden, at håndtere interne konflikter og styrke de kollegiale relationer. Også lederen kan have behov for et særligt rum. Rummene skal så vidt muligt være placeret i umiddelbar nærhed af privatboliger og fællestue, men samtidig være diskrete, så de ikke medvirker til institutionalisering af plejeboligen.

31. Mar 2014 kl. 08:38